Dyrlæge Simon Vølund fortæller her hemmeligheden bag at blive kaldt til samtale med dyrlæge simon vølund dyrlæge odense dyrehospital

Simon deler ud af nogle af hemmelighederne bag, hvad han kigger efter i jobansøgninger og ved jobsamtalen. Dyrlæge Simon Vølund der tidligere var CEO på Odense Dyrehospital fortæller her om hvad hemmeligheden til at blive kaldt til samtale er.


Handyguide til jobsøgning og den nyuddannede

…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).

Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig. 

Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig

Simon Vølund er leder af Odense Dyrehospital AniCura, hvor han har 20 års jubilæum i år (2016). Han fungerer som administrerende direktør og har personaleansvaret.

Han er blandt andet gået helt væk fra det sikre valg ved kun at bruge de dyrlæger, der lige har været i praktik. I stedet fokuserer han nu mere på de rigtige kompetencer og rigtige karaktertræk.

Uopfordret vs. opfordrede ansøgninger

Der kommer en strøm af uopfordrede ansøgninger, men de har for Simon ikke den store værdi. Har han ikke en stilling åben, vil ansøgninger kun sjældent give anledning til en samtale.

Simon vil ofte slå en stillingen op, selvom han i forvejen har kendskab til kvalificerede ansøgere. Han ønsker på den måde at afsøge, hvad markedet kan tilbyde. Uopfordrede ansøgninger har selvfølgelig en effekt, men ikke den store effekt i Odense.

Ansøgningen skal naturligvis være pænt sat op, så den præsentere sig godt. Og der må godt være et billede med. Simon ser ikke selv stavefejl, men det er der andre, der gør og de må ikke være der. Og så skal kliniknavnet være stavet rigtigt.

Det skal være tydeligt, at ansøgeren brænder for at arbejde på lige netop Odense Dyrehospital. Og det skal ikke være synligt, at du bare har sendt den samme ansøgning ud til 10 forskellige steder.

Du må gerne vise, at du har sat dig ind i virksomheden og som minimum har været inde på hjemmesiden.

Simon springer hurtigt til CV’et, da man ikke kan løbe fra, hvad man lavet. Man kan i princippet have fået andre til at skrive ansøgningen.

Simon anbefaler, at du sender et billede med til din ansøgning. Det behøver ikke at være et professionelt billede. Det kan godt være et mere almindeligt billede, men lad nu være med at tage profilbilledet fra Facebook med trutmund og dyb udskæring. Det virker ikke. Du skal have situationsfornemmelse.


Komplet jobsøgningsguide for dyrlægestuderende og nyuddannede

Se quick-guiden til at få det første job som nyuddannet.

Få alt den inforationer du skal bruge i artiklen her…


Et spændende menneske

Et langt og flot CV kan selvfølgelig vække interesse, men du kan også være interessant på andre måder.

Du kan også vise, at du er et interessant menneske. Du skal dog ikke tegne et glansbillede, for så falder du igennem til samtalen.

Simon kigger efter, om du har prøvet at lave andre ting før og under studiet. Det er vigtigt, at du har prøvet at være ude i det virkelige liv. Du får en fordel ved at have erfaringer fra det virkelige liv.

Det tæller aldrig ned at have gode karaktere, men det er ikke afgørende, om du har været længere tid om at komme igennem studiet.

Det kan dog godt give Simon en bekymring, hvis du alene har 10- og 12-taller og CV’et samtidig viser, at man ikke har lavet andet end sit skolearbejde.

Ansøgningen skal ses som en reklame for dig selv og hvad du kan tilbyde virksomheden. Den skal ikke andet end få chefen til at tænke “det her menneske bliver jeg nødt til at snakke med.”

Simon Vølund

Aktiviteter i dit CV

Simon anbefaler, at du viser, at du har lyst til at opleve verden. Samtidig skal du også finde noget, der viser, at du er stabil. Dit CV skal vise, at du kan kommunikere med andre mennesker.

Faglige relevante aktiviteter tæller selvfølgelig mere og et ophold på et universitet i udlandet er også godt. Det er dog ikke nødvendigvis afgørende.

Grundlæggende er Simons anbefaling, at dine aktiviteter viser, at du har engagement.

Få for eksempel en praktikdag eller to, bare for at komme ud og snakke med folk og undgå at blive for rusten.

Karaktererne siger ikke noget om, hvad du duer til som dyrlæge!

Simon Vølund

Jobsamtalen

Simon anbefaler, at du optræder som dén, du er. Du skal selvfølgelig komme til tiden og også være helt almindeligt påklædt. Du må gerne være fint klædt på, men din påklædning må ikke forvirre intervieweren. Det er bedre at være neutral.

Du skal være dig selv – også i din påklædning.

Du skal være ordentlig forberedt og have undersøgt noget om virksomheden og Simon siger, at det er godt lige at have været inde på hjemmesiden og eventuelt på Facebook.

Simon fortæller også, at han med årene er blevet mere tro mod sin mavefornemmelse. Hvis der er en kant ved ansøgeren, vil Simon hellere tage en samtale nummer to.

Som ansøger bør man prøve at være opmærksom på, hvilken stemning, intervieweren lægger op til. Simon kan godt lide en afslappet og humoristisk tone, men det kan virke useriøst for andre. Du skal altså prøve at lure den anden af og fange tonen.

For Simon er en god samtale én, hvor 3 kvarter er gået uden, at man kan huske, om alle spørgsmål er blevet stillet.

Vil du vide mere om, hvordan du får den perfekte fremtræden til jobsamtalen, skal du høre denne podcast med Kristian Kock om at brænde igennem til jobinterviewet…

Praksisorienterede online kurser for dyrlæger

Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.

Dine fortrin, når du ikke har erfaring

Simon fortæller at han og alle andre godt ved, at man ikke kan have erfaring, når man lige er kommet ud fra studiet. Nogle kan have prøvet lidt mere end andre, og på den måde have et fortrin, men meget bliver afgjort af, om du har engagement.

Simon anbefaler, at du viser lyst til at udfordre din egen grænse og viser, at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Du skal selvfølgelig samtidig kunne kende dine begrænsninger, men også kunne vise, at du har prøvet nogle ting på egen hånd.

Hvis du har gåpåmod og engagement til at lære faget, kan en ny dyrlæge sagtens tjene sin løn ind.

Vil du have flere hints til, hvordan du finder ud af, hvad der gør dig helt særlig, skal du høre denne her podcast med Charlotte Gundorph…

Relevante links

Jeg har desuden skrevet en komplet guide over, hvordan din jobansøgning bør se ud. Du kan få hele guiden og se alle eksemplerne her: Den gode ansøgning for dyrlæger (med eksempler).

Handyguide til jobsøgning og den nyuddannede

…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).

Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig. 

Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig

Similar Posts