Her er en hygiejnevejledningen, der kan give dig styr på rengøringen i klinikken og sikre at du undgår at spilde tid på rengøring, der alligevel er ineffektiv. Dine hygiejne-tiltag skal give mening. Vi kan bruge al vores tid på at gøre rent, men giver det mening? Eller spilder du allerede bare tiden på noget, der alligevel er ineffektivt?
Johan Mikkelsen er dyrlæge og indehaver af Åbyhøj Dyreklinik. Johan har specialiseret sig indenfor tandbehandling og har desuden stor interesse for hygiejne.
I samarbejde med DDDs Faggruppe Familiedyr har Johan og 3 andre dyrlæger (Vibeke Lassen, Filippa Franco de Castro og Louise Fangel Juhl) udarbejdet en hygiejnevejledning til danske dyrlæger i smådyrspraksis. Vejledningen udkommer i næste nummer af Journalen og kommer til at ligge her (kræver login).
De danske retningslinjer/anbefalinger for hygiejne på dyreklinikker er udarbejdet med udgangspunkt i den eksisterende canadiske hygiejnevejledning, og er efterfølgende tilpasset danske forhold med udgangspunkt i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR).
Tanken var oprindeligt, at hygiejnevejledningen skulle være præsenteret på årsmødet, men pga. corona-situationen bliver den sendt ud direkte i stedet for.
KUNNE DU STARTE DIN EGEN KLINIK?
Udforsk muligheden og drømmen! Få indsigt i den frihed og de udfordringer, der følger med at eje din egen dyreklinik. Opdag, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.
Lad vejledningen være en inspiration til at blive bedre
Hygiejne er et utrolig vigtigt, men ofte overset emne. Johan fortæller, at vi generelt har utrolig lidt data på hygiejne i den veterinære verden, og derfor er det også svært at vide, hvordan det egentlig står til. Mange dyrlæger mener måske ikke, at der er et problem med hygiejnen – men blot fordi vi ikke ser problemet, er det ikke ensbetydende med, at det ikke er der, siger Johan.
Han håber, at vejledningen kan inspirere til at forbedre hygiejnen på de danske dyreklinikker, så vi sammen kan blive bedre til at passe på vores patienter, vores ansatte og medmennesker. Han tilføjer, at der ikke nødvendigvis skal mere hygiejne til, men mere rigtig hygiejne.
Og hvis vi alle sammen bliver bare en lille smule bedre, skal der ikke ret meget til for, at vi sammen bliver meget bedre.
Når vi bruger kemi, skal vi bruge det rigtig
Uden at begynde og lave om på en helt masse, kan vi starte med at forholde os til de midler, vi allerede bruger. Hvad er virkningsstoffet? Hvilke agens dræber det? Hvad er dosis? Hvor lang tid skal det være i kontakt med overfladen? Og ved hvilke temperaturer virker det? I vejledningen er der oversigter over forskellige virkningsstoffer med eksempler på midler tilsvarende det, vi bruger i praksis.
Man er nødt til at gøre rent, før man desinficerer. Desinfektionsmidlet virker kun der, hvor det er i kontakt med overfladen, og derfor kan man ikke desinficere overflader, som er beskidte, forklarer Johan. Det sker sommetider, at man glemmer at gøre rent, inden man desinficerer – og det er uhensigtsmæssigt, fordi desinfektionsmidlet da ikke har den ønskede effekt.
Hvornår er det nødvendigt at bruge kemi?
Vi kan godt være mere bevidste om, hvornår det er nødvendigt at bruge kemi, siger Johan. Er det f.eks. nødvendigt at bruge et desinfektionsmiddel mellem konsultationerne, eller er det tilstrækkeligt at rengøre med vand og sæbe? Hvis det er nødvendigt at desinficere, skal vi finde et desinfektionsmiddel med en meget kort virkningstid, der samtidig har det rette virkningsspektrum.
Har man f.eks. har en kat inde med mistanke om kattesyge, kræver det lidt skrappere midler for at mindske risikoen for, at det smitter til den næste patient. Her skal man typisk bruge klor.
Hvis man kan undgå at bruge kemi, er der penge at spare og måske endda også sygedage, fordi personalet ikke bliver udsat for kemikalier i samme grad.
For mange kan det være svært at overskue, hvornår man skal bruge et middel fremfor et andet, og hvornår det er nødvendigt at bruge f.eks. handsker, forklæde og mundbind. Vejledningen indeholder bl.a. oversigter over, hvornår det kan give mening at bruge f.eks. værnemidler og desinfektionsmidler samt retningslinjer for bl.a. instrumenthåndtering, burvask, gulvvask og tøjvask.
Relevante links
- Åbyhøj Dyreklinik
- Johans LinkedIn
- Den canadiske hygiejnevejledning
- Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR)
- Podcast: Klorhexidin, håndsprit, jod eller bare sæbe? – Guide til desinfektionsmidler
- Podcast: Management på den lille dyreklinik – Dyrlægens guide til den første ansatte med Amy Newfield
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger
Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.