Lydangst og nytårstræning - en praktisk guide til et godt nytår med hund med Iben Meyer og Katrine Hammer

Lydangst og nytårstræning – en praktisk guide til et godt nytår med hund med Iben Meyer og Katrine Hammer

Iben Meyer og Katrine Hammer arbejder begge med adfærdsproblemer og håndtering af hunde. Iben er adfærdsbehandlende dyrlæge og driver firmaet Dyreadfærdskonsulenten, hvor hun hjælper dyreejere med at løse adfærdsproblemer, herunder lydangst. Katrine er hundetræner og veterinærsygeplejerske, og arbejder primært med dyrlægeskræk og håndtering af hunde.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Iben og Katrine har startet konceptet “Godt Nytår – med hund”, som er et online forløb, hvor man fra maj til december får hjælp og støtte til rigtig og vedholdende lydtræning, som er et vigtigt led i behandlingen af lydangst.

Iben og Katrine fortæller i dag om behandling og forebyggelse af lydangst og nytårskræk hos hunde. De kommer med praktiske øvelser og gode råd til den motiverede ejer, der starter i rette tid og til den ejer, der skal have problemet fikset i sidste øjeblik.

Der findes god symptomdæmpende medicin til nytårsaften, men mange hunde har problemer, der rækker længere end blot nytårsaften. Der bliver ofte skudt fyrværkeri af i store dele af både december og januar. Medicin kan tage toppen af problemet, men selve lydangsten bliver ikke helbredt ved medicinering.

Når hunden har angst over for en bestemt lyd, kobler hjernen alting, der opstår sammen med lyden. Det betyder, at det, der starter med en bestemt lyd, pludselig kan udvikle sig til angst over for alle mulige andre ting, som f.eks. det at gå i mørke, på fortov, i skov osv. Angst er et stort problem for hundens velfærd, og den sætter en begrænsning for både hund og ejer.

 

Hvorfor er nogle hunde mere bange end andre?

Der er mange forklaringer på, hvorfor nogle hunde er mere bange end andre. Iben og Katrine nævner bl.a:

  • At hunden får en dårlig oplevelse med lyd. Man taler om Single Event Learning, altså at én begivenhed sætter sig som en frygtoplevelse. Måske var lyden meget tæt på eller måske var hunden i forvejen stresset? Stress sensibiliserer den sensoriske del af hjernen. Mange hunde er netop stressede i december og januar, og hvis de så kommer ud og oplever et brag, kan det fylde mere end for en hund, der ikke er stresset.
  • At man har glemt at træne på lyd, så hunden ikke er vant til høje eller pludselige lyde.
  • At der er lyde, der er mere chikanerende for hunde end for os mennesker, fordi hunde hører et højere spektrum af frekvenser.
  • At nogle hunde oplever smerte ved høje lyde. En hund, der i forvejen har ondt, kan opleve smerte i det sekund, den bliver forskrækket over en lyd og får lavet en hurtig bevægelse. Hvis det sker, vil den koble smerte med lyden, selvom det i virkeligheden ikke hænger sammen. Samtidig bliver man mere lydfølsom, hvis man har ondt – det gælder både mennesker og dyr. Derfor kan smerte være en medfaktor i adfærdsproblemer.
  • At hunden er genetisk disponeret. Man ser en tendens til at visse racer er mere lydfølsomme end visse andre.

 

Lydtræning – hvad er det?

Lydtræning handler om at få rustet hunden så godt som muligt til den tilværelse, den lever sammen med os mennesker. Som udgangspunkt har hunden ikke en forud opfattelse af, hvad lyde betyder. Det er en mening, den danner på baggrund af de erfaringer, som den gør sig.

Lydtræning handler om at få introduceret lyde for hunden på et niveau, hvor man vænner hunden til lydene, så den får koblet lyd med noget positivt.

Iben og Katrine fortæller, at hvis man skal gøre en forskel med lydtræning, er det vigtigt at starte i god tid. Lydtræning virker rigtig godt mod lydangst, men det nytter ikke noget, hvis man ikke har tid til at træne det. Derfor lægger Iben og Katrine op til, at man starter med træningen allerede i foråret. Lydtræning er ikke kompliceret, men kræver vedholdenhed, og det kan være en udfordring for mange ejere, når de starter allerede i foråret.

Ejer er nødt til at træne aktivt og blive ved med at gøre det, hvis lydtræning har have den ønskede effekt. Det er også utroligt vigtigt, at ejer kan aflæse sin hund og kan se, hvornår de første tegn på uro melder sig. Der er stor forskel på, hvor sensitive hunde er, og det er vigtigt at tilpasse træningen til den enkelte hund. Hvis ikke træningen bliver gjort rigtigt, kan man gøre mere skade end gavn.

For hunde, der ikke er lydangst, er det vigtigt at få introduceret lyde i dagligdagen. Man kan med stor fordel som hundeejer få skabt rutiner, hvor hunden hører lyde under kontrollerede forhold og får koblet det med noget positiv.

 

Lydtræningsøvelser

Det er svært at generalisere øvelser, fordi hunde er forskellige. Det er vigtigt at få tilrettelagt sin træning til den enkelte hund og bygge det op i niveau. Hvis man starter for hårdt, risikerer man at lave sensibilisering i stedet for desensibilisering.

Iben og Katrine anbefaler, at man søger professionel hjælp, hvis man ikke har succes med lydtræning eller hunden viser tegn på frygt.

 

Lydtrack

Man kan afspille lydtracks med f.eks. fyrværkerilyde, men man skal passe på ikke at komme til at afspille lydene for højt til at starte med. Mange hunde lærer at skelne mellem de lyde, der kommer ud af højtaleren og de lyde, som findes i den virkelige verden. Selvom hunden hunden kan kende forskel på lydene, så vil det dog stadig hjælpe hunden til bedre at kunne håndtere situationerne i den virkelige verden.

 

Aktiv larm og kontrol

At træne aktiv larm kan være godt både som forebyggende mod lydangst, men også til hunde med lettere angst. Find en genstand, hunden skal larme med og lær hunden, at lyd kan udløse godbidder. På den måde lærer hunden at forbinde lyd med noget positivt.

Hvis hunden er meget sensitiv, skal man starte stille. Tag f.eks. et papkrus og få hunden til at vælte det. Efterhånden som hunden lærer, at lyden ikke er farlig, kan man bygge ovenpå. Tag nogle genstande, der larmer lidt mere, men uden at overvælde hunden.

Hos hunde, der allerede er lydangst, kan det være godt at putte et element af kontrol ind i træningsøvelserne. Man kan gøre det på flere måder, bl.a. ved frivillig håndtering, hvor man træner hunden i start- og stop-signaler, så hunden bestemmer, hvornår der skal komme lyd. Ved aktiv larm har hunden også kontrol over, hvornår lyden kommer.

Med tiden skal hunden lære, at lydene kommer uventet og uden kontrol.

 

Bang/kage-konceptet

Kan være super godt til hunde, der endnu ikke er bange eller kun bange i mild grad. Når hunden hører en høj lyd, får den godbidder. Det er en god måde at kontrabetinge lyden til at være noget positivt.

Man kan f.eks. bruge bobleplast til at lave lyde. Giv hunden en godbid, når den hører lyden. Det er vigtigt at starte forsigtigt, så man ikke skræmmer hunden. Sørg for, at der til at starte med er god afstand mellem lyden og hunden, og slør evt. lyden ved hjælp af en pude.

Brandslukning i sidste øjeblik – hvad kan vi gøre og hvad kan ejer gøre?
I november og december kan vi ikke løse problemet, vi kan kun symptombehandle. Iben og Katrine oplever, at mange ejere er bange for medicinering, men de understreger, at det er langt bedre at medicinere en hund end at lade den være bange.

Hvis hunden får et chok, er det vigtigt at få hunden ud af situationen og få mindsket angsten for at undgå, at chokket sætter sig som angst.

Hvis det hjælper hunden, må man gerne trøste den. Mange hunde opsøger ejeren, når de bliver bange, fordi de har lært, at ejeren giver dem tryghed.

 

Godt Nytår – med hund

Iben og Katrine ønsker at hjælpe hundeejere til at blive ved med at træne lyd og opretholde motivationen gennem året, og samtidig give dyrlæger en ressource, de kan henvise til. Derfor har de lavet et program, hvor man hver måned fra maj til december får noget teori og nogle praktiske øvelser med grundlæggende desensibiliseringstræning, kontrolfølelse, generaliseret træning og undervisning i at kunne aflæse sin hund. Som medlem bliver man en del af et fællesskab med mulighed for sparring, hvilket kan være med til at opretholde motivationen for mange dyreejere.

 

Relevante links

 

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X