Menu
Hver fjerde intakte tæve får en mammatumor. Her er, hvad du skal kigge efter, så du undgår at overse vigtige detaljer. Mammatumor er hyppigt hos intakte tæver. Berit Aakjær Sørensen er dyrlæge og medejer på Aalborg Dyrehospital og hun er certificeret i onkologi. I podcasten her fortæller Berit om sin tilgang til mammaetumores hos hund.
Podcasten starter med en historie om gravhunden Bella. Balle havde en knude på maven, der viste sig at sidde i en mælkekirtel. Kort fortalt underkaster jeg Bella operation og fjerner knuden, men må ca. 3 måneder senere aflive hende, da hun kun får det værre.
I frustration deler jeg billeder af FNA’et og Berit Aakjær Sørensen er sød og meget forsigtig i at forklare mig, hvad jeg har overset.
Faktisk blev Bella en af de cases, der har været energien bag Succes i Veterinær Praksis og har givet ideen til at lave både online kursus om cytologi af FNA og nu også en podcast.
Berit fortæller, at Mammatumorer hos hund er noget af det, vi ser hyppigt. Ca. hver 7. hund vil få cancer og hver 4. intakte tæve vil få en tumor i mammae.
Ca. 40% af knuderne vil være godartede, men kan senere transformere og blive maligne.
Dog er både inflammatoriske carcinomer og mastcelletumores ekstremt sjældne, men de ER der, siger Berit.
Det er vigtigt at finde de to tumortyper, så Berit anbefaler næsten altid et finnålsaspirat. Dog er de fleste andre tumortyper meget svære at vurdere for malignitet på celleprøven alene.
Du kan lære meget mere om mastcelletumorer, herunder hvad du skal se efter og hvordan du kommer frem til diagnosen, i podcasten her…
Inflammatoriske carcinomer er en af de cancertyper, der opfører sig allermest aggressivt. De spreder sig tidligt og infiltrerer vævet lokalt. Oven i det er der en voldsom inflammation i vævet og ved kirurgi skubber vi til den proces.
Patienter med inflammatorisk carcinom er risiko for at få DIC (dissemineret intravaskulær koagulation) under indgrebet.
Berit ”stempler” ind i knuden med en lille kanyle (typisk blå) og undgår så vidt muligt at suge med en sprøjte. Det øger risikoen for blodkontaminering, der gør resultatet dårligere.
De fleste mammatumores vil være af epithelial oprindelse og dermed gode til at afgive celler. Mesencymal-knuder afgiver meget færre celler, men det er meget sjældne at finde i mammae.
Optimalt set burde vi tage røntgenbilleder af thorax hver gang, vi finder en mammatumor for at fange metastaser, men det er ikke altid ”muligt”.
Vi skal dog være opmærksomme på, at hvis knuden er under 5-8 mm, kan vi ikke se dem på røntgen. Der er CT bedre. Så dét at vi ikke ser noget på røntgen, betyder ikke, at der ikke er noget.
Er knuden under 1,5-2 cm i diamater og ser finnålsaspiratet fredeligt ud, kan man vælge at springe røntgen over, hvis eksempelvis økonomien er begrænset.
Vi skal bruge celleprøven som et redskab til at lede i en bestemt retning, men vi kan ikke bruge den diagnostisk, siger Berit. Det kan f.eks. ligne et inflammatorisk carcinom uden at være det. Hvis det ser inflammeret ud giver Berit antibiotika først og laver efterfølgende en celleprøve.
