Guide til den lovpligtige håndfri røntgen: Praktiske tips til dyreklinikken med Liselotte Nielsen

Transcript

[2:41]Hej Lise Lotte, og velkommen til podcasten. Tak for invitationen.

[2:44]Det var dejligt, at jeg kunne snakke med dig. Vi to kender jo hinanden jo tilbage fra gamle dage, helt tilbage fra da jeg var studerende, og du var på Københavns Dyrehospital. Men for folk, der ikke lige kender dig, så skal vi lige lære dig lidt at kende, hvad er vigtigt, at folk ved om dig, inden vi går i gang? Ja, og jeg er jo stadigvæk på Københavns Dyrehospital, og der har jeg jo faktisk været i over 32 år på nuværende tidspunkt. Jeg er veterinærsygeplejerske, jeg har et speciale i at være anestesisygeplejerske, og er rigtig glad for sorg og forbindinger og anestesi og smertebehandling. Så det har været et af mine fokuspunkter.

[3:22]Samtidig arbejder jeg også i fagforeningen, og det er via fagforeningen, at jeg har begyndt at undervise rigtig meget de sidste fem år i arbejdsmiljø, og de sidste to år i strålebeskyttelse og håndfri lejring af hunde og katte i dyrlægepraksis. Jeg har været arbejdsmiljørepræsentant i over 30 år, og jeg har været strålebeskyttelseskoordinator i to år, så jeg holder meget på, at det skal være et sundt og sikkert arbejdsmiljø i dyrlægepraksis, både for veterinære og for dyrlæger. Jeg vil gerne fra starten sige, at jeg synes, at vi skal hele tiden forsøge at gøres bedre, og jeg synes, at det, vi skal snakke om i dag, er vigtigt. Så mit udgangspunkt er, at det her er vigtigt og rigtigt at snakke om. Men jeg ved også, at når jeg snakker med kollegaer derude, så bliver det første spørgsmål, hvorfor skal vi nu pludselig snakke om strålebeskyttelse? Nu er det jo så 15 år siden, jeg blev uddannet dyrlærer, der fik vi da sådan et lille kort kursus i det, og det er sgu da gået meget godt siden. Og når man spørger ved arbejdstilsynet, så må selv gravidet jo godt tage røntgenbilleder, hvis bare de har et ordentligt forklæde på.

[4:32]Hvorfor er det her overhovedet vigtigt? Hvorfor skal vi til at lave om på noget nu? Jamen, man ved faktisk jo, fordi man har så meget kendskab til ioniserende stråling, at ioniserende stråling faktisk kan have nogle senfølger. Og i 2012 var der faktisk en veterinærsygeplejerske, der fik skjoldbuskirtelcancer. Og på baggrund af det begyndte fagforeningen jo at have meget fokus de næste 10 år på ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Og det er faktisk sådan, at vi har samme lovgivning som i den humermægende branche. At Sundhedsstyrelsen vidste bare ikke, at vi stod inde i rummet. Så via vores store samarbejde og mit store samarbejde med Sundhedsstyrelsen, har de jo fundet ud af, at vi faktisk opholder os rigtig meget i rummet. Og det er jo faktisk på baggrund af det, at vi fik sammen med en masse politikere, fik lavet en ny vejledning, der præciserer, at man faktisk så vidt muligt skal ud af rummet. Jeg skal jo ikke sidde her og forklare, hvad der er farligt og ikke farligt ved ioniserende stråling. Det her lovgivning, vi har i Danmark, det kommer jo af en international lovgivning og lovgivning i EU. Så den beskriver, at det er jo kort og godt, at man kan få nogle senfølger af ioniserende stråling, og derfor skal ud af rummet.

[5:47]Så vidt muligt, selvfølgelig. Men det vil sige, det er jo lovgivning, det her. Altså, så det er ikke fordi, at jeg sådan kan sidde og sige, det har jeg ikke lyst til, eller jeg gider ikke lave noget om. Altså, loven kræver det af mig, ikke også? Ja, der blev jo lavet en ny opdateret lovgivning i 2018, hvor det står præciseret, at man skal immobilisere dyrene ved sedation og med håndfri lejringer og så vidt muligt forlade rummet. Der er bare slet ikke nogen, der har rigtig meget mangel på kendskab til lovgivningen i Danmark, og det er det, jeg prøver at holde kurser i sammen med Sundhedsstyrelsen, så de fortæller om, hvad er lovgivningen, og så fortæller jeg, hvordan overholder vi lovgivningen. Så det er faktisk bare sådan, at det står i loven. Og derfor er der jo lavet i 2023 en ny vejledning. Og en vejledning er jo noget, der er et opslagsværk, hvor man kan læse om en fortolkning af loven. Så der er jo faktisk metodefrihed til, hvordan man vil komme ud af rummet og minske sekundær stråling. Men hvis man overholder vejledningen, så er man i hvert fald på den rette vej og ved, at man overholder lovgivningen. Så først blev der lavet en lov, så blev der lavet bekendtgørelser, og så blev der lavet en vejledning. Og det er den, vi er så heldige at få i 2023, som står beskrevet, at man skal have positioneringsudstyr til rådighed og så vidt muligt træde tilbage fra lejet eller gå ud af røntgenrummet.

[7:10]Og det er jo meget godt, altså jeg vil som sagt jo gerne, at vi ligesom hele tiden prøver at blive bedre, altså vi hele tiden stræber efter at nå et niveau højere, end vi havde i går, så det er mere sikkert også for os alle sammen og sådan noget. Men jeg er også nødt til at sige, jeg kan godt ligesom se hullerne i osten, i sådan en travl hverdag, og nu har jeg jo kun været dyrlæger i 15 år, og der er jo nogen, der ligesom har været i faget længere tid, som har endnu mere indgroet, og gamle bagstreberiske tanker, end jeg har måske, hvor vi ligesom siger, det kan jeg godt ligesom se, kan blive noget bøvl det her, at jeg skal til at lave noget om, men det er måske, som du startede med at sige, inden vi begyndte at optage en anden måde, tænke på, eller hvad? Ja, men det er en helt anden måde, vi skal arbejde på, for der er noget indgroet vaner, og der er jo skrevet litteratur om, hvor det er svært, det er at ændre folks indgroet vaner. Så det her, det er en helt ny måde, vi skal arbejde på. Men når man ser på Kanada, England, USA og Sverige, så har de gjort det de sidste 10 år. Der har de lovgivning, der også pointerer, at de skal så vidt muligt ud af rummet, og i England må man slet ikke opholde sig i rummet.

[8:20]Så derfor så er der jo lande, som er mit forgangsbillede. Jeg har følt mig rigtig meget alene her. Danmark omkring det her. Efter vi havde vores konference på Christiansborg og vores vejledning kom, hvem kunne jeg holde mig til? For der var ikke nogen i Danmark andet end mig, der underviste i det. Så derfor har jeg fundet veterinærsygeplejerske i Canada, som hedder Julia Beaton, som jeg har holdt mig til. Hun har et kursus og et firma, der laver positioneringsudstyr. Og så har jeg været så heldig og fundet dyrlæge Lisa Friling fra Sverige, som også praktiserer håndfri i røntgen, og der er jo over 500 klinikker i Sverige, hvor de har 100% håndfri røntgenklinikker. Så derfor har det været vigtigt for mig at finde nogen, der på samme måde som mig, prøvede at ændre en hel lands arbejdsmetode i røntgenrummet, ligesom jeg gør nu. Så derfor så har jeg følt mig faktisk en smule alene omkring det. Det er også en stejlbakke, du skal opad der, altså. Ja. Men jeg kan se, at det har rykket rigtig meget, at jeg har holdt alle de her kurser, for der har været 150 veterinærsygeplejersker igennem min workshop og mine kurser sammen med Sundhedsstyrelsen. Og jeg kan mærke, at der sker en forandring.

[9:30]Veterinærsygeplejersker er jo rigtig gode til at forandre sig og forandringsvillige. Så jeg har fokuseret på dem, der gerne vil det godt. Og jeg har på Københavns Dyrhospital, så er der selvfølgelig nogen, der er rigtig forandringsvillige, og nogen, hvor det tager lidt længere tid. Men hele kirurgitimet, blandt andet Marianne og Lars, som laver noget superkirurgi, de har i to år. 100% været ude for røntgenrummet og positioneret alt håndfrit. Så det kan lade sig gøre. Derfor kan man kigge på andre lande og se, at vi måske er en smule bagefter. Og vi mangler respekten for omkring sekundær stråling. Der er rigtig mange, der bare betegner det ligesom, at det ikke er værre end at tage en flyvetur. Der bliver man også bestrålet. Men det er en gammeldags holdning at have. Ja, man skal simpelthen undgå for enhver pris så meget som muligt af de sekundære stråler. For det er jo ikke det primære stråling. Vi er jo ikke inde i selve strålefeltet. Det skal så vidt muligt fuldstændig undgås. Men det er den sekundære stråling. Her i en sådan lidt sluttet kreds, jo godt indrømme, at jeg også indimellem har taget et rynkenbillede uden at have handsker på. Så er nallerne meget tæt på det primære felt. Og hvis hunden flytter sig, så er fingerspidserne jo faktisk nogle gange inde i feltet. Og sådan noget bliver jo heller aldrig nogensinde fanget på den der strålemåler, jeg har i lommen.

[10:58]Jeg prøver virkelig at være omhyggelig med det, men nogle gange bliver man jo sådan ramt af hverdagen. Ja, og det kender jeg jo også godt selv, Søren. Jeg har kun været uden for rummet de sidste to år, og jeg lærte det af en dyrlæge fra Sverige, der kom til at arbejde hos os, og hun var helt rystet, og vi stod inde i ryggenrummet. Så derfor har jeg jo også kun været uden for røntgenrummet i to år, Søren, og de andre 30 år har jeg stået derinde. Og jeg har også nogle gange ikke haft handsker på. Og det er jo rigtig svært at bevise, hvad er der af senskader med ioniserende stråling. Men man ved bare, og man ved det faktisk, fordi der har været atomulykker. Så derfra ved man, at folk får forskellige former for cancer ved at arbejde, eller ved at være udsat for ioniserende stråling. Man laver jo ikke et decideret menneskeforsøg. og apropos det der med dosimeter så er der jo rigtig mange både dyrlæger og sygeplejersker der ikke ved hvad vej dosimeteret skal vende der ikke har det på når de tager røntgenbilleder så den der årlige kontrol der er, eller den.

[11:56]Kontrol, man ser hver tredje måned, den er ikke altid helt noget, man kan stole på, for der er rigtig mange, der glemmer at gå med deres dosimeter. Så derfor har jeg også undervist på mit arbejde, der er en forside og en bagside, og selv dyrlærer kunne være forundret over, at det havde de slet ikke tænkt på. Så dosimeteret, jeg håber, at folk bliver bedre til at bruge det. Jeg ved, at man skal kunne se sit eget navn, så det husker jeg. Det er rigtigt. Hvis jeg kan se mig selv, så er alting godt. Men jeg synes nu heller ikke, at det her skal være sådan en løftet pegefinger, hvor vi skal på en eller anden måde uddanne folk i, hvad der sådan er rigtigt og forkert. Men jeg kunne måske godt tænke mig, at vi prøver at åbne mulighederne, sådan at der er en lidt bredere horisont, så man om andet i hvert fald har en tanke om, at man kunne, hvis man havde lyst til at prøve måske op sit game, og så gøre det lidt bedre bare med en enkelt patient i næste uge, og så man ligesom flytter sig i små skridt. Det er i hvert fald det, der med andre emner tit har flyttet mig mest. Men det tager lidt tid at komme i gang, og jeg skal have et eller andet, tror jeg. En nem patient at starte på.

[13:05]Hvis jeg nu skal prøve noget af, og så skal det helst jo lykkes første gang, jeg prøver. Hvor er det så nemmest at tage fat? Jeg har selv startet med de siderede patienter. Og jeg har startet med de simple lejringer. Et knæ fra siden. Sideret patient. Der er gået ud af rummet. Så man skal ikke bruge ret meget andet end en snor eller noget tape, noget skumgummi og nogle sandsække. Og det har de fleste jo til rådighed. Jeg har brugt rigtig meget tape. Og der er jo en masse ting, der ikke kan ses på røntgenbilledet. Skumgummi-kiler, tape, røntgenklæde. Det kan ikke ses i primærstrålen. Så derfor kan man binde det lige så tosset, man har lyst til med tape. Og sandsække, kan man lege hunden med. Og for det er sikkert, så har jeg altid en lille monitor med mig ind, der monitorerer ildmætningen og pulsen, når jeg lige kort går ud af røgtenrummet. Men man skal starte med de siderede patienter, og man behøver ikke så mange positioneringshjælpemidler i starten. Man kan altid blive avanceret. Fordi det er jo gået op for mig. I Canada fandt jeg ud af, at de har lavet velcro-elastikker, og så har jeg sat velcro-bånd på hele røgtenbordet, og så sparer jeg faktisk på den måde på tapen, så jeg bruger velkoelastikker lige binder benet fast og ned til bordkanten, og så går jeg lige udenfor eller træder tilbage og eksponerer røntgenbilledet så det er faktisk meget nemt at komme i gang, men.

[14:29]Grunden til jeg også holder min workshop det er jo fordi folk ligesom skal have det i hænderne, det er svært som du siger selv, også i en travl hverdag hvordan kommer jeg lige i gang med det her men man skal starte for eksempel med en cederet kat, der skal have taget op domebillede, og så lige lave et, sidelejebillede, hvor man lige taper en sikkerhedssel henover med et stykke tape over brystkassen, lægger den på noget ilt, har måske en lille monitor, hvis man har det, og så lige trækker benene tilbage med noget tape, og så eksponere billedet, mens man lige træder ud af rummet. For det er jo sådan, at det er lovpligtigt, at man skal kunne gå ud af rummet. Ledningen skal minimum være to meter lang for en eksponeringsknap, hvis man ikke har en uden for rummet. Så det er vigtigt, at man lige tjekker, er den lang nok, så jeg kan komme ud af rummet. Men man behøver ikke så meget. Det er vi faktisk ikke i tvivl om, om min er faktisk. Ja, og det er jo noget af det, folk får påpeget, når arbejdstilsynet kommer på tilsyn. Nej, undskyld, ikke arbejdstilsynet, sundhedsstyrelsen. For jeg vil lige sige, det er jo sundhedsstyrelsen, der kontrollerer alt vores røntgen. Arbejdstilsynet går udenom vores røntgen. Arbejdstilsynet har ikke røntgen at gøre. Det er sundhedsstyrelsen, der styrer alt vores røntgen.

[15:37]Men du siger en monitor? Jeg har bare sådan en lille håndholdt SPO2-monitor og pulsmonitor, jeg tager med ind. Fordi der er jo nogen, der har sagt til mig, ja, men det kan være farligt at gå fra dyrene. Men jeg lægger dem jo… Jeg har mulighed for at lægge dem på ild, og jeg har en lille monitor med, så jeg kan høre den biber, når jeg lige går uden for rummet. Jeg har ikke noget glas i min dør, fordi det glemte vi dengang, vi byggede om. At man skulle kunne kigge ind i rummet. Men jeg går lige ud, og jeg har taget tid på det. Det tager 7-8 sekunder der lige går ud, eksponerer og går ind igen til dyret. Og jeg kigger jo altid, om de ligger stille, så det er fuldstændig et sikkert måde at gøre det på. Så det er ikke sådan, at jeg forlader rummet i flere minutter, og bare dyrene ligger derinde alene. Nej, fordi det bliver mit næste spørgsmål, men lige fra den der monitor, det er jo ikke så nødvendigvis sådan en af dem der til 18.000, som har alt muligt, så sætter vi blodtrykker og værk på. Sådan en har jeg heldigvis til, når jeg har dem liggende i narkose på tandbordet. Det kører sgu rigtig godt, men den er dum og tung, og der er otte ledninger at slæbe på.

[16:45]Vi bruger bare de små Nonin fra Kruse. Ikke fordi jeg skal lave reklame, men dem er vi rigtig glade for. Dem har vi en masse af. Dem kører vi rundt med, når vi kører ned til CT-scanning. Så har vi altid styr på, hvordan patienten har det. Men lille Nonin, der bare har nogle få dimensioner, den måler. Og der er batteri i også. Der er batteri i, ja. Det kan anbefales. Der findes mange forskellige små monitorer, hvor man kan bruge det. Det behøver ikke at være så avanceret.

[17:11]Det var derfor, jeg lige træder rundt i den, fordi det var faktisk det, jeg gerne ville have frem. Jeg har nemlig godt set dem. De er nemme, og de er jo ikke gratis, men de er jo ikke nødvendigvis dyre, i forhold til så meget af det andet, vi bruger.

[17:26]Så sagde du sikkerhedssele, altså du tæber ligesom hen over brystkassen? Ja, jeg bruger jo også mine velkryllestikker til lige at putte hen løst over brystkassen. Det er jo ikke noget, der forhindrer vejrtrækning, men det er jo… Vi ved, at de er sæderede dyrene. Man ved det der med, at de lige kan give et spjæt, men de er altid sikrede. Jeg har nogle store sandsække, som Kruse har taget hjem fra Kanada, som man også kan lægge over som en slags sikkerhedsbælte, at den ikke kan hoppe ned fra bordet. Fordi der skal jo ikke være nogen tvivl om, at dyrets sikkerhed er jo også i højsæde hos mig. Så det gør man med nogle specielle teknikker.

[18:00]Store, tunge sandsækker, dem bruger de nemlig også i England, så det er rigtig, rigtig fint. Men uden at det påvirker væretrækningen. Ja, for det er jo det, jeg sidder og tænker på nu, fordi hvis den så drysser af bordet og knækker en hjørnetand, hvem har så ansvaret for det, ikke også? Ja, men det gør de ikke. Selvom jeg er stået lidt siden af. Men det gør de ikke, siger du? Nej, det er altid sikret. Enten med bare tape henover brystkassen, eller de store sandsække, eller velcroelastikker henover. Så der er ikke nogen, der kan hoppe ned fra bordet. Og de store, tunge hunde har jo mange kræfter, så der bruger jeg de store, tunge sandsække, jeg har, som man lejrer vågne dyr med på samme måde. Som jeg lige lægger dem over for at sikre, at dyrene ikke kan bevæge sig. Så det er noget, vi altid bruger. Vi bruger øvrigt også sikkerhedsseler, når vi står og laver, og har sideret forbindingsskift, som vi jo har massivt mange af hos os. Sådan, så dyret ikke lige kan spjætte. Det er sådan et godt fif. Og jeg troede, at det var os, der havde opfundet sikkerhedssælen, men den er for længst opfundet i Kanada.

[18:57]Sikkerhedssælen ved håndfri rynken.

[19:00]Det er bare noget, jeg kalder den. Men de bruger så noget velcro, siger du også. Altså, er det stærkt nok til ligesom at kunne holde? Ja, altså til de store, tunge hunde, der bruger jeg de store, tykke sandsække, vi har. Som slet ikke, næsten ikke kan løbe. De er meget tunge. Ja, det er stærkt nok til en sæderet hund.

[19:18]Okay. Det kan være, at jeg måske lige skal spørge til situationen også, fordi at nogle gange, så har jeg så en, enten så har jeg ikke fået givet nok, eller så har hunden reageret anderledes på situationen, ikke også? Og så ligger den ligesom og spræller lidt alligevel, ikke også? Og så skal vi have tre voksne mennesker til at holde det dyr nede, ikke også? Men det er vi så ligesom lidt færdige med, kan jeg mærke. Ja, altså vi har altid venflånd på alt. Det ved jeg godt, at måske små steder, der er det ikke altid, man har på situationer venflånd på alt, men det har vi på alt, så man altid har en knap ind, og lige kan give en lille smule alfax eller lidt propofol. Og det praktiserer vi jo hos os. Det er jo primært os sygeplejersker, der tager alle røntgenbillederne, men vi er de fleste, der er også anestesi-sygeplejersker, så vi har mulighed for at stå og lige supplere dem en lille smule. Ja. Og der er jo også et helt andet perspektiv i det der med, at jeg cederer en lille smule mere, og det er jo det der med adfærdsændringer på dyr. Jeg har haft en stor dialog med Katrine Hammer, veterinærsygeplejerske, og Carina Dillon, veterinærsygeplejerske på hund og kat, har de specialer. Og det der med adfærden, at man holder vågne dyr, det kan faktisk gøre, at de får nogle adfærdsændringer på sigt, som de bærer med sig resten af livet. Dyr kan jo godt nogle gange være bange med at blive lejret. Og så derfor har det nogle gange en fordel, nervøse og bange hunde, at man lige sæderer dem en lille smule og kan vække dem bagefter, når man har taget et røntgenbillede. Og når man har dem sæderet, så kan man lige så godt træde tilbage eller forlade røntgenrummet.

[20:47]Så det er jo også et vigtigt aspekt i det her, fordi der er nogle gange, vi er lidt for travlet i dyrlægebranchen, så vi faktisk ikke altid tænker på dyrene psyke. Men fokus fra klienternes side er jo virkelig vigtigt at bange og usikre dyr ikke bliver mere bange eller har en dårlig oplevelse vi har jo alle sammen prøvet at stå og holde en stor chef og vågen 3-4 mennesker fordi den skulle have taget nogle ryggenbilleder og det kan sætte noget adfærdsændringer og det er rigtig vigtigt at pointere så derfor kan sedation være en rigtig god løsning engang mellem når det er en sund og rask hund og nogle gange er sedation jeg kom til afbrud den hakkede lige og så tænkte jeg det var min tur.

[21:26]Nogle gange kan sedation også være en rigtig god idé, hvis det er nogen, der er meget, meget dårlige. Jeg ved godt, man kan sige, at den ikke kan tåle det, men vi har jo mange i ildboks, og nogle gange har de brug for en lille smule at slappe af, for det er jo virkelig voldsomt at få taget tooksrynken, hvis man ikke kan få luft. Så derfor vælger vi også i den henseende sammen med dyrlægen, at give det en lille smule dekstomitor, for lige at kunne tage et rynkenbillede, så de ikke mærker den der skræk i livet, fordi de er blevet kvalet af væske i lungerne. Nogen ting. Så situationer er en god løsning på mange områder. Og jeg vil også lige sige, at der har været nogen, der siger, så bliver det dyrere for klienten. Men prisen skal jo ikke være en afgørende faktor for, at vi kan få lov til at passe på os selv. Så derfor, når man forklarer klienten, at din hund er sund og rask, og den skal lige sæderes meget let i dag, så vi kan tage røntgenbilledet, for vi går jo ud af røntgenrummet, så siger klienten altid, selvfølgelig skal I det. Fordi man ved jo fra humæn, der beder man jo ikke sin læge stå inden, mens billedet bliver eksponeret, hvis man er på hospitalet, så beder man jo ikke lægen om at lige underholde et øjeblik, mens der bliver eksponeret. Der ved man bare fra tandlæger og læger, at folk går uden for rummet. Så derfor kan man sagtens forkar klienten, vi har en situation her, det koster det og det. Og det er fordi, at vi passer på os selv og har et godt arbejdsmiljø, så vi forlader røntgenrummet et øjeblik. Og for at dyrets psyke ikke skal lide skade.

[22:48]Ja, fordi det bruger jeg tit som argument faktisk til folk, at også din hund ikke skal være stresset. Og den har jeg indtryk af, at folk køber. Altså at jeg faktisk sæderer det med hensyn til hunden. Ja, og det er folk meget taknemmelige for. Så de ikke kommer hjem med nogle adfærdsændringer. Specielt også katte, der er bange, de får jo mere og mere angst ved, at man provokerer dem og holder dem vågne til en røntgenundersøgelse. Så en let situation er en stor fordel, også for kattes psykiske velbefindende.

[23:23]Jeg kommer også til at tænke på, nu jeg interesserer mig meget for autopædi, Og der er det af andre årsager også fornuftigt at have sedation på en hund, hvis man skal prøve at mærke et sprængt korsbånd, at den ikke ligger og spænder, eller står og spænder imod. Så alene bare til undersøgelsen, og for at få, at selvom vi har stået i røntgenrummet og taget billederne, så bliver begge dele simpelthen bare bedre, hvis jeg sederer hunden. Så der er jo nogen, hvor jeg allerede i forvejen har skubbet den der, jeg snakker om økonomi til side, hvis jeg siger, at hvis jeg skal gøre mit arbejde ordentligt, Altså, hvis jeg skal stille en ordentlig diagnose som dyrlæge, så skal den hun være sideret, fordi jeg kunne måske godt, uden at det bare ikke bliver lige så godt. Og hvis man skal købe noget hos mig, så får man en ordentlig kvalitet. Du kan ikke få en halv og en dårlig stillet diagnose hos mig. Altså, jeg ser lidt firkantet op, men jeg kan godt følge den der argumentation om, at prisen bliver sekundær, fordi jeg prøver at holde det faglige niveau højt. Ja, og sådan er det jo også hos os. Jeg arbejder jo i kirurgiafdelingen, og stort set alle vores patienter er jo sideret. Også netop lige for præcis som det, du siger, at man skal også palpere dyret og mærke, f.eks. om det kunne være et ledbånd, der var gået ud. Så det skal alligevel sideres, og så kan man lige så godt hoppe ud af rummet.

[24:41]Vi laver jo også nye hofter ude på Københavns Dyrhospital, og der skal man tage nogle helt særlige ryggenbilleder, som er meget komplicerede, og det laver vi i øvrigt også fuldstændig håndfrit i vores super-kikki-team. Ja, det niveau, det tror jeg så ikke, jeg lige når til i næste uge, men det kan være, jeg når dig til en dag. Men jeg kan godt starte med et sidelejebillede af en kat. Det tror jeg godt, jeg kunne være med til. Ja, og ved du, hvad jeg har fundet ud af? Når man fokuserer på dem, der vil det, så spreder man med ringe i vandet nogle gode arbejdsrutiner. Og så er det jo sådan, at jeg giver meget udtryk for min begejstring, når jeg har en ny lejring, jeg har fundet på at lave. Så går jeg ud på gangen og fanger nogen, og viser folk det, og viser min glæde over, at jeg har fundet en ny måde at positionere dyrene på. Så på den måde skaber jeg noget ringe i vandet, og alle, der går forbi rymkerummet, får lov til at trykke på aftrækkeren, selvom de ikke skal til rymken. den. Så der er mange ting, man skal lege ind meget pædagogisk, selvom vi voksne mennesker skal tænke ind på en sjov og særlig måde.

[25:42]Ja, men der er måske en pointe der, ikke også? Fordi når jeg nu siger sådan en travlhverdag, ikke også onsdag eftermiddag, hvor jeg lige skal have sådan et kontrolbillede eller et eller andet, ikke også? Magt er ikke lige at sidere den her patient, for jeg skal bare lige se, om det der kontrastvæske, det var kommet igennem. Og hun har det egentlig godt, så magt er jeg ikke lige at sidere den også, og så have den liggende i en halvanden time, fordi jeg har alt muligt andet, jeg skal nå. Så er det måske ikke nødvendigvis lige der, at jeg skal starte vel, altså jeg skal både jo ligesom være lidt motiveret, for at prøve noget nyt, og så ligesom have talt det godt igennem med ejeren, og have forberedt dem på forhånd, altså jeg skal ikke sådan stå og opfinde det, nå nej, i øvrigt så bliver det lige det der dyre, fordi jeg skal sidere den, altså det er en aftale, jeg vælger en god patient at starte med, en ejer jeg har noget god kommunikation med, og så lægger den op.

[26:28]Så jeg faktisk placerer, at jeg vil gøre mit arbejde bedre, frem for, at jeg ligesom skal stå og undskylde, nej, jamen nu er det også lidt dyrere i dag, ikke også? Ja, ja. Altså, så man jo ligesom vælger det rigtige sted at starte, tror jeg. Ja, og nogle gange i det medicinske team har det også været lidt svært for dem at komme i gang, men så kommer de jo løbende ind til mig og er stolt og fortæller, Lotte, jeg går uden for døren ved en sideret kat, der bare skulle have taget abdomen. Det kunne man sagtens. Så på den måde, man skal ikke på torsdagsmødet sige, nu skal vi alle sammen lave håndfri røntgen. Det er ikke sådan, at man lister nye teknikker ind. Man laver det simpelthen ved at fokusere på dem, der vil det, og så spreder det sig langsomt en ring i vandet. For det har jeg jo også set gennem min karriere, hvordan vi gik fra nulmonitorering til nu at have rigtig meget monitorering. Vi præ-oxygenerer dyrene.

[27:14]Vi ryger ikke mere i lokalerne. Der er nogle ting faktisk i arbejdsmiljøet, jeg har listet ind over mange år. Og så ændrer tingene sig, når man bare bliver ved med at fokusere på det positive, Godt, men lad os sige vi ligesom er over noget af det mentale udfordring og hørtel her og nu har jeg så taget et sidelejebillede af en kat eller en lille hund, Hvor går jeg så videre herfra? Hvis du også lige skal tage det i rygleje, så tager man jo lige sådan en positioneringspude og binder den op i puden, og det gør man igen med velcroelastikker eller tape, og så kan man skyde igennem puden. Det er jo det, der er gået op for mig, at puderne faktisk er lavet til at skyde igennem.

[28:00]Så det er faktisk rigtig nemt, så derfor tager jeg jo alle billederne alene, også i rygleje eller brystleje ved dyrene. Selv hoftedysplasi, eller undskyld, hofteryngdenbilleder af hunde og katte, tager jeg også alene, og der har jeg jo så tillært mig nogle forskellige teknikker, hvordan man enten kan gøre det med tape, eller man kan gøre det med nogle elastikker, som Lisa Friling fra Sverige har opfundet, som man faktisk selv kan tage HD-ryngdenfoto. Og det synes jeg faktisk er meget nemmere, end man regner med, og en fordel, at man kan gøre alene. Men det næste skridt for dig er… Der behøver ikke engang at sætte to mennesker af til det. Så den fortravlede dyrlæge kan blive fri til at lave noget andet, han skal. Ja, og til allersidst vil jeg lige opsummere de der otte gode positive punkter, der er ved håndfri ryg. Men ja, jeg kan tage HD-billeder alene, hvor jeg før altid skulle ville være to om at tage HD-billeder. Så det kan man faktisk. Man skal bare lære teknikkerne. Ja, men så skal jeg lige have nogle specielle elastikker, siger du?

[29:07]Jamen, det er nogen, som Lisa, dyrlægen fra Sverige, har produceret. Eller man bare bruger tapesøren. Ganske almindelig silketape fra Kruse. Det har jeg brugt rigtig meget af. Hvor man ligesom binder dem ind ved knæene og trækker dem for enden. Og trækker benene ned, også med tape. Og det er lidt svært at forklare her. Men det er faktisk en simpel teknik, som jeg har lidt tillært mig. I Sverige er det jo også sådan, at de tager billeder til, det hedder SKK, som i Danmark jo hedder DKK. Så i Sverige er det fuldt lovligt at tage håndfri billeder til SKK. Og det gør de enten med tape eller med den velkoelastik, som hun har udviklet, Lisa Frilling fra Sverige. Men jeg synes nogle gange, at poten skal roteres lidt. Altså, det er ikke kun nok at samle knæene op midt på. Jeg skal ligesom have fat nede på den og dreje lidt. Ikke også… Men det gør jeg enten med elastikken eller med tape. Nu er det svært, nu viser jeg det med mine fingre, men man drejer dem ind, så jeg afløser.

[30:11]Poenget ved håndfri rynken er, at du skal afløse dine hænder, så de holder på samme måde, samme positionering, som hvis det var hænder. Så man drejer selvfølgelig knæene indad med tape. Og det kræver lige, at man ser, hvordan man gør teknikkerne. Jeg kan egentlig måske godt se fordelen, fordi hvis den så lige var lå lidt skævt, så prøver jeg lige at tage den igen og så igen. Men jeg skal ligesom have fat igen og prøve at genskabe, hvordan jeg tog det billede, jeg tog før. Hvis den ligger helt bumstille med tape, så kan jeg ligesom bare stramme lidt op måske, og så lige rette en millimeter, og så kan jeg indstille måske lidt bedre. Det er faktisk nemlig det, at man kan meget bedre lige rette positioneringen op, og så skyder man faktisk mindre billeder end i gamle dage, hvor man vender sig om og kigger på røntgenbilledet, og så kan man ikke huske, hvordan man holdt. Det har vi alle sammen stået og taget rigtig mange, 20 billeder måske af en hund, før der kom et godt billede. Ja, fra den tid, hvor vi fremkaldte kassetterne, altså hvor jeg simpelthen skulle ud af rummet og putte det der plastikfilm i en maskine, så gik der seks minutter, inden den kom ud på den anden tid. Åh ja, så gammelt kan man blive.

[31:15]Så der er store fordele ved at håndfri positionere, også når jeg tager knæbilleder, så kan jeg lige se, at knæskallen ikke ligger lige helt præcis, hvor den skal. Så drejer jeg lige knæet en lille bitte smule, og så har jeg det perfekte røntgenbillede. Og det gør jeg jo alene, og man tager på sigt færre billeder. Man skal lige lære det, Søren. Men på sigt tager man færre billeder, også hd-fotografering. Og jeg vil bare lige sige, når man tager hd-fotografering, så har jeg dem direkte nede på bordet, så der ikke er nogen måtte imellem. Men de ligger med overkroppen i måtten og har hofterne nede på ryggenbordet, så der ikke er noget, der forvrænger kvaliteten, så det er så tæt på bordfladen som muligt. Ja, og den der skål, skumgummiskål, den bruger jeg også. Den sidste, vi tog hoftebilleder på, det var sådan et mønnefund med sådan nogle meget lange, tynde ben og en helt spids ryg, og den sejlede rundt i den der skål også. Selvom vi tog voksne derinde, så synes jeg, at den var svær at få til at balancere op på spidsen af rygstøjlen. Så den ville hele tiden over til den ene side. Og der vil være nogle gange. Og det var jo mit spørgsmål.

[32:32]Hvor vildt kan det blive det her? Er det 100% succes? 99,9% succes. Der er også nogle gange, så opgiver jeg. Så har jeg så meget sved på panden over en lejring, så jeg opgiver og står derinde. Så sender jeg alle und for døren, og så holder jeg. For det kan jo være et problem med kæmpe muskuløse hunde. hvor man simpelthen ikke kan få dem drejet nok ind med tape og velcroelastik så det er jo, heldigvis må vi jo godt stå inde i rummet når ikke andet er muligt, Jo, men det er jo så tilbage til samtalen, at det fritager os ikke fra at prøve at gøre det en lille smule bedre alligevel. Nej.

[33:09]Spørgsmålet var nemlig også lidt, hvor går grænsen for, hvor vildt det kan blive. Fordi jeg vidste godt, at vi skulle snakke sammen, og da vi så havde den hund der, så tænkte jeg, at det skal jeg spørge hende om. Fordi det var sgu svært nok, når vi tog voksne der, men det er så heller ikke nødvendigvis der, vi skal starte. Nej, du skal starte med din imme. Det er bredrykket og ligger meget af sig selv. Ja, det er jo sådan en råtvejler, der ligger bare flat, uanset hvordan vi lægger det. Og så hoftebilleder på katte er jo nemme i puden, ikke? Og selv tage alene, og så lige dreje dem ind med tape i knæene, så har man perfekte hoftebilleder. Og jeg får jo fra hele Danmark også nogle billeder, når folk har lykkes med håndfri rynken. Så det tager jeg som et skulderklap, at folk er meget lykkelige, når de har taget deres første håndfri lejringsbillede, og så sender det til mig fra hele Danmark. Så det er jeg rigtig glad for, at kunne lave en forskel på den måde. Men man skal altid bare starte i det små, Søren. Naturligt. Men de accepterer billederne i DKK. Bliver de vurderet herhjemme?

[34:11]Ja, de bliver vurderet inden via DKK og dem, der sidder og godkender de billeder. Ja, fordi det gør jo de billeder, vi sælger nu. Men de accepterer, også hvis de kan se tape og sådan noget. Ja, så taben kan man ikke se. Elastikken skal sidde på den nederste tredjedel, så den ikke er til sjede oppe ved hofterne, og den skal sidde oven over knæene. Og jeg holder mig til det, hvad de gør i Sverige. Der er noget med, at man ikke må tvinge benene ned med sandsække. Der skal de ligge frit lige ud, når man tager til HD-billeder til DKK. Men jeg har lidt kommunikation med den afdeling, men der er vi ikke så langt endnu med at samarbejde med DKK. Men jeg har snakket med dem og holdt fordrag om, hvordan man holder håndfrit rynken til hoftebilleder. Så det skal nok komme på sigt, det er jeg helt sikker på. Når I sådan nogle gange skal tage knæ og albu og sådan noget, så har I ligesom forvænet, jeg vil gerne ligesom have en hånd under, fordi jeg gerne ligesom vil have den til at ligge lidt mere skrå, altså hvor jeg sådan også synes, jeg skal vride lidt med den anden hånd, sådan for at.

[35:22]Rotere humors for eksempel, sådan at jeg lige får vinklen rigtig. Der har jeg jo sådan igennem årene jo så også opbygget en vane, som jeg egentlig synes fungerer meget godt, hvor jeg ligesom øver mig i at prøve at tage så få billeder som muligt, og den sidder der også næsten hver gang, ikke også? Men der skal lige lidt rotation til Og det er måske det, jeg har svært ved At se, hvordan man gør med tape, Ja, og det er fordi, du skal på en af mine kurser, Søren. Så går det op for dig, så ser du lyset. Jeg har jo både plakater fra Kanada, jeg har fået lov til at give til hele Danmark, hvor det er vist, hvordan du gør. Og Lisa Friling holder også nogle spændende kurser, hvor hun fortæller, hvordan man tager de perfekte albubilder, perfekte knæbilleder, totalt håndfrit. Men det kræver jo, at man kan nogle teknikker, fordi jeg skal lige løfte den modsatte ende, så den lige får den rette vinkel. Og så har jeg jo smart tricks.

[36:15]Skumgummi, vaskeklude, babynumsevaskeklude bruger jeg jo til lige at putte den under knæet, eller lige under alburen, for så kan du få den lige præcis til at ligge, så den ikke glider. Fordi ellers kan du forestille dig, at når man positionerer dem, så glider knæene og alburene, når man skal have dem i brystleje. Og så sætter du bare lige en vaskeklude ind under, så ligger den bare helt fint. Og glider ikke til siderne. Så du skal kende tricksene, Søren. Så er den der. Jamen, og det der, det synes jeg faktisk var, det er jo godt ligesom at få det med, fordi dem har jeg. Det ved jeg, at jeg har set dem i brug. Jeg ved ikke, hvilket skab de ligger i, de der vaskeklud, men jeg ved, at nogen har brugt dem. Jeg har set, at nogen gør rent. Ej, jeg laver gas. Men det, at jeg ikke… Altså, jeg har jo haft ambitionen om ikke at skyde igennem skumgummi. Altså, men… Det kan du sagt. Hvis jeg må det, ikke også, så kan jeg godt se at det kunne jeg godt have lyst til at prøve fordi, jeg har skumgummekludene og det ændrer ligesom på hvordan jeg har set det så det er jo et meget godt trick at tage med herfra og jeg har jo en stor facebook gruppe med næsten 500 medlemmer både fra Norge og Danmark hvor jeg lægger alle de der fif op hvor jeg lægger små videoer op til hvordan man lige leger de forskellige ting, også hvordan man leger hofterne, så det kan anbefales Hvis man har lyst til at være med i den. Men jeg laver jo noter til det her afsnit, og så skal jeg nok lægge et link til sådan en gruppe der.

[37:42]Hvis vi nu sådan lige skal få lov til at give Nørdlise Lotte fri hænder her, hvad arbejder du så med? Hvad har vi ikke været omkring, som du gerne vil have med, at vi nævner i dag? Altså, hvor vildt kan det blive, eller hvad er det næste, der skal ske? Der er en vigtig ting, jeg lige skal fortælle om, og det er det der med at være udpeget som strålebeskyttelseskoordinator på sin arbejdsplads. Det har jo faktisk været et lovkrav siden 18. Og der var ingen af os, der vidste på Københavns Styrespital, hvem i alverden der var strålebeskyttelseskoordinator hos os. Så det er først for to år siden, vi opdagede, at der var en, der bare var blevet skrevet på, som heller ikke selv vidste, at han var udpeget som strålebeskyttelseskoordinator. Så det der med, og jeg kan mærke de sidste to år, at det er jo steget voldsomt kendskaber til strålebeskyttelseskoordinatorer. Så sygeplejersker, veterinærsygeplejersker kan også blive strålebeskyttelseskoordinatorer. Og strålebeskyttelseskoordinatorer står for en masse vigtige ting på arbejdspladsen i samarbejde med ledelsen. Der skal jo ikke være tvivl om, at det er altid arbejdsgiverpligt, at lovgivningen bliver overholdt, når man arbejder med at ionisere en stråling. Men strålebeskyttelseskoordinatoren hjælper til med en masse praktiske ting omkring oplæring, dosimetre, sikkerhedsvurdering.

[39:00]Vi skal kategorisere alle medarbejderne, hvilke klasse de er i, når man arbejder med ioniserende stråling. Og alle de der ting, der skal være på plads. Og årlig service og årlig gennemgang af alle ryggenkitlerne. Sådan nogle ting står strålebeskyttelseskoordinatoren for. Så det er virkelig vigtigt for mig at pointere. Og jeg kan bare mærke, at i starten, da jeg holdt kurser, der var jo måske kun to, der rakte hånden op, fordi der var ingen, der vidste, hvad ordet betød. Men nu har jeg udbredt det så meget i Danmark på to år, så nu er det måske to, der ikke har det på sin arbejdsplads. Måske er det 28 ud af 30, der ved, hvem der er deres strålebeskyttelseskoordinator. Så det er en virkelig vigtig detalje, som vi har fuldstændig overset i de dyrlige brancher, at vi alle sammen skal have. Så hvem er din strålebeskyttelseskoordinator, Søren? På din arbejdsplads? Jeg ved det ikke. Vi er ISO-certificerede, så jeg ved, at der er en protokol.

[39:54]Hvor det bliver, at de ting, der skal gøres, eller i hvert fald mange af de ting, der skal gøres, de bliver gjort, og forklæderne bliver tjekket, og sådan noget. Så der er nogen, der gør det. Jeg kan jo slå op, hvem der er i ISO-systemet, står for den opgave, men der er en primær og en sekundær ansvarlig. Og så hedder det jo så måske nok noget andet, og det kan da også godt være, at vi ikke har alle de opgaver med, som man skal have, hvis man nu var en rigtig koordinator. Ja, men alle på arbejdspladsen skal vide, kende ordet, og vide, hvem deres strålebeskyttelseskoordinator er. Ja, jeg ved, hvor jeg kan slutte op inde i ISO-systemet, så kan jeg fortælle. Ja, det er godt.

[40:35]Men det kan jeg mærke er blevet bedre i Danmark, og det er rigtig vigtigt for mig at påpege, at folk skal huske at have en strålebeskyttelseskoordinator. Sådan en som mig. Men det er heller ikke fremmede. Vi tryktester jo også anestesieudstyret, og blæser koffen på tubus op. Der er jo sådan noget kvalitetskontrol mange steder. Det er der nemlig. Vi kontrollerer jo også, at stilsatoren varmer nok op. Så der er jo sådan nogle ting, der er bygget ind i hverdagen. Så det er der jo ikke sådan nogen, der ringer på næsen over. Selvfølgelig skal vi da det en gang imellem. Man skal have en helt røntgen håndbog, hvor alt er samlet. Så når Sundhedsstyrelsen kommer på tilsyn og kontrollerer journaliserende stråling på arbejdspladsen, så skal man kunne vise alle de ting. Men det kan jo også via jeres ISO-certificering. Ja, det er jo glæden ved det system, ikke også? Det er, at det hele ligger digitalt, og alle kan tilgå det og slå det op, så man søger det bare frem, ikke også? Så er der ingen, der behøver at huske, hvor det er henne. Man går bare ind i det computersystem, ikke også? Så det er ikke, fordi vi skal have tusindvis af mapper stående.

[41:36]Og jeg tror da, så vidt jeg ved, at det vi har også er baseret på noget, nogle andre har skrevet først. Altså, vi har jo ikke selv opfundet alle siderne, vel? Nej, nej, det er rigtigt, ja. Og det, der også kom bag på os for cirka to og et halvt år siden på dyrespitalet, var, at man skulle have en sikkerhedsvurdering, som skal udarbejdes med en sikkerhedsstrålingsekspert. Og det gjorde vi i samarbejde med en, vi kontaktede, for det var for kompliceret for os selv at lave en sikkerhedsvurdering. Og det skal man have, hvis man bruger CT eller man bruger gennemlysning. Og vi har begge dele på Københavns Dyrespital. Så skal man lave en sikkerhedsvurdering. Og det var vi ikke dygtige nok på dyrespitalet til selv at lave, så der kan man få en sikkerhedsekspert til at hjælpe med sådan en sikkerhedsvurdering. Og det er der altså mange, der ikke er klar over, at man faktisk kan have. For der er jo flere og flere steder, hvor man har CT-scanninger og også gennemlysninger. Så siger du, der var otte punkter, du gerne ligesom ville fortælle om. Som vi skulle have med. Ja, men det er jo bare meget kort at oprisse de otte fordele ved håndfri røntgen. Jeg har lige skrevet dem ned her, så jeg kan huske dem alle sammen. Punkt nummer et, det er, at når man laver håndfri røntgen, så er det muligt at forlade rummet eller træde tilbage fra røntgenlejet. Punkt nummer to, som faktisk også kan spare penge, det er, at man kun behøver at være én person inde i rummet.

[42:54]Punkt nummer tre, det er, at de gravide faktisk kan tage røntgenbilleder uden at være usikre på, om der kan være noget. Der er jo nogen gravide, der kan være usikre på, om jeg må være inde i røntgenrummet, og man må faktisk jo godt tage nogle billeder inde i røntgenrummet som gravid. Men hvis man føler sig usikker, så er der mange, der bliver bedt om, at de vil fjernes fra røntgenafdelingen. Men det er så nemt med håndfri røntgen, at så kan man sagtens tage billeder uden at føle sig utryg som gravid personale. Ja, det har vi så også gjort, at vi har bare fundet en anden, der hjælper os. Så er vi da fri for det ikke også. Så kan man stå og sige, at det må du gerne, men den diskussion har vi ikke givet dig til. Nej, nej, alle har hensyn til det gravide, men fordelen er, at der kun er én gravid, der skal tage røntgenbilleder, og ikke to, der skal være. Og så er der på sigt det der med, at vi skal huske, at på sigt tager man faktisk færre billeder. Det siger de også i udlandet, når vi er dygtige til det, og det er om 10 år en rutine, vi alle sammen leger håndfrit, så tager vi færre billeder.

[43:52]Og så er der det der pointen med, at man undgår adfærdsproblemer ved at cedere dyrene og lave det håndfrit. Den er også vigtig. Og så er der en fordel, at man slider ikke på røntgenudstyret. Det er punkt nummer seks. Man skal jo slet ikke bruge sine ting, halskrav, handsker, kittel, når man står uden for røntgenrummet. Så for mig nogle gange, så er det helt varmt at tage på, fordi jeg ikke er vant til at bruge det mere. Så kommer det helt bag på mig, hvor tungt og varmt det er, især her i Hedebølgen, at stå med alt det der røntgenbeskyttelsesudstyr på. Så man har det bedre i varme perioder ved at lave håndfri rynken. Og så er der punkt nummer syv, vi undgår den sekundære stråling, eller i hvert fald minsker den bevægeligt ved at lave håndfri. Og så er det vigtigste punkt, det er punkt nummer otte, så kan vi være med til at overholde lovgivningen. Så der er rigtig mange fordele. Det er jo sådan lidt, det er godt ligesom at have den på som den sidste, så er det også lovligt. Ja, ja.

[44:44]Det er godt. Er der noget, Liselotte, her vi skal, vi mangler? Jeg ved, at du har for ligesom har jeg jo læst op på det her og arbejdet med det i over to år. Er der noget, jeg skulle have spurgt om, som vi ikke har været omkring, der er vigtigt, at vi får med? Jeg vil bare lige fortælle, som noget, jeg er meget stolt af, det er jo, at jeg har været over at undervise dyrlærerne på Hansenberg. Fordi et sted, jeg vidste, jeg kunne sætte ind, hvor de ville få lavet forandring med det samme, det var jo Hansenberg. Så alle veterinærsygeplejersker bliver nu undervist i håndfri rygten. Og deres kommende eksaminer vil være to spørgsmål. Der vil være et om sæderet, lejring af sæderet, patient håndfrit, og så vil de træne deres vågne hunde derovre til at blive lejret håndfrit vågne. Og det har jeg været rigtig glad for, at skolen har været så glad for at komme i gang med det her håndfri projekt. Jeg har jo samtidig også lavet en lille bog, som jeg har trykt i 500 eksemplarer og givet ud i hele Danmark, og jeg har ikke ret mange tilbage af dem, der beskriver lejringerne. Så på den måde kan man komme i gang. Så det er også en, jeg kan sende til dig, Søren, hvis du er interesseret. For den beskriver også, hvordan man tager albubilder og knæbilleder, når de ligger i brystlejen. Så det her har jeg været rigtig glad for og stolt over, at jeg har kunnet ændre. Faktisk allerede fra sidste år begyndte jeg at træne håndfri i rynken.

[46:06]Og så vil jeg også lige fortælle, at hvis man er i tvivl om alt det der med arbejdsmiljø, så står der blandt andet også noget med rynken i branchevejledningen, som vi også fik udgivet sidste år. Branchevejledningen er lavet i samarbejde med BFA, Branchefællesskab for Arbejdsmiljø. Så der kan man også slå op og få noget henvisning til, hvordan man overholder lovgivningen med rynken. Men der har jeg også skrevet en masse afsnit, og der står om formalin, og der står om en CC-gasser, og hvordan man skal passe på, når man er gravid, og psykisk arbejdsmiljø. Så jeg har en stor forkærlighed for branchevejledning, for den tog mig fire år at rette. Men jeg har brugt det hele min sidste sommerferie sidste år på det. Så hvis man er i tvivl om arbejdsmiljø i dyrlægebranches, så kan man slå op i branchevejledningen.

[46:52]Og der står også noget om kraftfremkaldende kirurgisk røg og sådan nogle ting, som jeg har pointeret er vigtigt i vores branche, vi har fokus på. Ja, så nu arbejder du lidt med veterinære og sygeplejerske eleverne, så sådan lidt igennem deres undervisere, og så var der noget læsemateriale. Og så nævner du, at der er nogle kurser. Hvis nu jeg gerne vil være klogere, eller prøver at sende en sygeplejerske afsted, som måske kan være den første, der kan tage det første spæde skridt. Hvad har vi så om muligheder? Kan man komme i kontakt med dig, og hvor er de kurser hen? På årsmødet til efteråret.

[47:29]Nu kan jeg ikke lige huske datoen, men om torsdagen til årsmødet, som er dengang inde i Tivolis Kongresscenter, der bliver en hel dag med håndfri rynken. Og der har jeg været så heldig at invitere Lisa Friling, som underviser de første tre timer i håndfri røntgen og det perfekte røntgenbilleder. Og jeg har været så heldig for første gang, at vi kan lave et fælles spor på dyrlærernes årsmøde, så både for dyrlærer, veterinære og psykiatriske. Og der kommer Sundhedsstyrelsen også og fortæller kort om vejledningen. Jeg kommer og fortæller, hvordan kommer man egentlig i gang med alt det her håndfri. Og så kommer der en lille kort workshop, hvor vi lejrer HD i røntgen og for eksempel lejring af knæ og albuer. Så det kunne være en fordel for dig, Søren. Jeg var jo så heldig på vores sidste kursus i april. Der var en hel dyrklinik, der havde lukket sig. Både dyrelærer, veterinærsygeplejersker var med, fordi de rigtig gerne ville i gang med håndfri. Så til efteråret kommer der, og der vil på sigt også komme flere kurser.