Menu
Ataksi hos hunde har kan være tegn på flere forskellige diagnoser. Nogle kan behandles, så undgå at aflivningen sker på falsk grundlag. Få et overblik over hvilken udredning der er praktisk og muligt i almen praksis.
Dyrlæge Klaus Christiansen er en del af Familie Dyrlægerne, der består af tre klinikker placeret i Nordjylland. Klaus arbejder primært på hospitalet i Års, hvor han modtager neurologiske henvisningspatienter.
Ataksi ses som en manglende koordination af bevægelser, og det et neurologisk symptom, der kan forårsages af mange ting. ”Det behøver ikke at være kompliceret, men det skal bare sættes lidt i system”, siger Klaus.
Ataksi kan skyldes læsioner fra tre områder i nervesystemet og inddeles i:
Anamnesen er et vigtigt element i tilgangen til en ataktisk patient. Klaus siger, at han bare lader ejer snakke selv, for de fortæller ofte noget, som man ikke vil spørge indtil. Derudover vil Klaus også gerne have videooptagelser til understøtte anamnesen, dog har de her patienter ofte kliniske tegn, når de kommer i klinikken.
Klaus tager altid blodprøver af sine neurologiske patienter, da der er mange lidelser udenfor nervesystemet, der kan give anledning til neurologiske symptomer, her nævnes bl.a. hypoglykæmi og levertoksikose.
Blodprøve svar holdes op mod de kliniske symptomer, f.eks. nævner Klaus, at hvis hunden har vestibulære symptomer og højt CRP, så vil han mistænke en mellemørebetændelse.
Det er vigtig at starte med at vurdere patientens mentale status, for hvis den er ændret, så kan problemet lokaliseres til hjernen. Klaus foretager en fuld neurologisk undersøgelse, hvor han især ser om, der er udfald af hjernenerver, samt kigger han efter specifikke symptomer, der kan lokalisere ataksien.
Klaus nævner en liste af symptomer indenfor de tre kategorier, der kan hjælpe med at lokalisere problemet.
Her skal skelnes om symptomerne skyldes et perifert eller central problem i det vestibulære apparat. Hør podcast nr. 69 om det vestibulære syndrom med Rikke Fast for flere detaljer.
Cerebellum styrer den ubevidste proprioception og muskeltonus, der modtager signaler fra det vestibulære apparat, der fortæller, hvor patienten befinder sig i rummet.
Patienten har læsioner i nervesystemet udenfor for hjernen f.eks. discusprolaps eller alantoaksial instabilitet. Symptomer perifert afhænger meget af, hvor læsionen sidder og ved at afprøve reflekser, kan problemet lokaliseres. Klaus nævner patellarrefleksen, der har refleksbue gennem L4-L6, hvis den er fraværende eller nedsat, kan læsionen sidde her.
Klaus lægger især vægt på denne lidelse, da han mener det er underdiagnosticeret, og det kræver, at man leder efter det, for at finde det. Instabilitet mellem C1 og C2 ses især hos små hunderacer, hvor det fibrøse bånd imellem de to nakkehvirvler er væk.
Symptomer ses især efter et lille trauma, hvor hunden er løbet ind i noget, og de kan minde meget om en discus prolaps, men skal skelnes herfra, da der er tale om et tryk på rygmarven på grund af instabilitet af nakkehvirvler.
For at finde frem til det, kræver det at hunden positioneres korrekt under røntgen. Klaus har opstillet tre positioner, den sederet hund skal ligge i for at diagnosticere den.
Familiedyrlægerne, Aars Dyrehospital:
Relevante podcasts