Hund med balanceproblemer. Sådan diagnosticerer og behandler du vestibulært syndrom

For mange hunde med balanceproblemer bliver aflivet på en forkert mistanke om hjerneblødning eller blodprop. Vestibulært syndrom er en samling af en række symptomer relateret til det vestibulære apparat. Det er vigtigt at lokalisere symptomerne for at kunne give den rette behandling. Rikke Fast har en Ph.D indenfor for neurologi, og hun har arbejdet en del år på Københavns Universitet og Anicura i Århus, hvor hun har modtaget neurologiske henvisningspatienter.

---

Det vestibulære apparat

Det vestibulære apparat kan inddeles i en perifer og en central del. Den perifere del består af det indre øre, mens den centrale del består af hjernestammen og lillehjernen (cerebellum), hvor den 8. hjernenerve, n. vestibulocochlearis, forbinder det perifere med det centrale.

De vestibulære symptomer skal lokaliseres til en af de tre steder i det vestibulære apparat. Rikke fortæller, hvordan vi kan skelne dem fra hinanden ud fra symptomerne.

Skæv hovedholdning er tegn på vestibulære problemer

Skæv hovedholdning er et meget karakteristisk symptom, hvis det vestibulære apparat er påvirket. Det er ikke et symptom, som vi kan anvende til lokalisering, men ofte tilter hovedet til den side, hvor læsionen er.

Hvis cerebellum er påvirket, kan skæv hovedholdning godt snyde lidt. Rikke siger, at nogle gange er det til stede og andre gange ikke.

Nystagmus er et symptom ved påvirkning af det vestibulære apparat

Nystagmus (øjenflakken) er også et typisk tegn på vestibulære problemer, og det består en af en hurtig og en langsom fase. Hvis hunden ikke præsenteres med det i klinikken, kan det ofte fremprovokeres. En stor hund kan lægges på ryggen for at forvirre det vestibulære apparat, hvormed en lille hund kan man give ejer og hund en lille snurretur for at udløse patologisk nystagmus.

Det er heller ikke et symptom, der kan anvendes til lokalisering, men læsionen vil ofte befinde sig i den retning, den langsomme fase går imod.

Symptomer fra den perifere del af det vestibulære apparat

En grim mellemøreinfektion med overgriben af det indre øre kan give stærke vestibulære symptomer med især skæv hovedholdning. Tæt sammen med n. vestibulocochlearis løber n. facialis i det indre øre, og derfor kan en facialis parese ses sammen med vestibulære symptomer uden, at det betyder, at hunden er påvirket centralt.

Symptomer fra den centrale del af det vestibulære apparat

Symptomer fra hjernestammen

Hvis hjernestammen er afficeret, kan der ofte ses nedsat proprioception, samt udfald af hjernenerver, hvilket kan erkendes under den neurologiske undersøgelse.

Symptomer fra cerebellum

Balance og koordination er nogle af cerebellums funktioner, og derfor vil en påvirkning af den give symptomer som manglende koordination af bevægelser og hypermetri af forben (høje benløft).

Rikke fortæller, at der kan forekomme intentionstremor, hvor rysten bliver forstærket af bevægelse, og det kan komme til udtryk, når hunden æder. Her er det en god idé at spørge ind til, hvordan hunden går til foderet, og om den sviner meget. Det kan give en indikation for intentionstremor, men det kan også skyldes en facialis parese.

Centrale skader kan give vestibulære symptomer

Når læsionerne sidder centralt, er det ofte svære skader som hjerneblødning, tumorer eller meningitis. Nogle af patienterne kan komme sig med den rette behandling, og især patienter med idiopatisk vestibulært syndrom kan komme sig efter få dage, hvis de får muligheden for det.

Idiopatisk vestibulært syndrom hos hund

Det er ofte ældre hunde, der kommer ind i klinikken med påvirkning af det vestibulære apparat. Rikke siger, at det kan skyldes en lille hjerneblødning eller blodprop, men det bliver sjældent diagnosticeret.

De har ofte meget svære symptomer, hvor de vælter og triller rundt, samt nystagmus og skæv hovedholdning. Efter 2 dage med indlæggelse og støtteterapi med assisteret fodring og væskeindtag, begynder patienten at komme sig.

Rikke understreger, at det er vigtig at lave en grundig neurologisk undersøgelse af de her hunde for at udelukke andre årsager, hvorefter de skal have tid til at blive bedre.

Basisprofil som udredning for vestibulært syndrom hos hund

En basisprofil med hæmogram og biokemi udfører Rikke altid på sine neurologiske patienter. Hun kigger på nyre- og leverværdier, da det kan have betydning for hundens prognose og videre forløb med skanning og støtteterapi, samt undersøges CRP og T4.

CRP – markør for infektion eller inflammation

Rikke anvender CRP til at lede efter eventuelle infektioner eller inflammation, der kan give anledning til symptomerne. Inflammation i det indre øre kan ses på en CRP, men en inflammation i CNS vil ikke altid kunne ses på grund af blodhjernebarrieren. Hvis der en sjælden gang er infektion i hjernen, vil det slå ud på CRP, da blodhjernebarrieren bliver kompromitteret.

T4 – markør for stofskiftet

Hunde med for lavt stofskifte kan få neurologiske symptomer som kramper og facialis parese. Rikke har erfaret, at hvis hunden har for lavt stofskifte, vil en behandling for det kunne afhjælpe nogle af de neurologiske symptomer.

Rygmarvsvæske og MR-skanning som udredning for vestibulært syndrom hos hund

En inflammatorisk tilstand i CNS vil forårsage øget celletal og proteinindhold i rygmarvsvæsken. Normalt er der næsten ingen celler til stede, men ved en immunmedieret inflammation vil der kunne ses en lille eller stor stigning i hvide blodlegemer i rygmarvsvæsken.

I de tilfælde anbefaler Rikke en MR-skanning af hovedet for at kunne sige noget om udbredelse og prognose, men også hvis der er mistanke om tumorer, da de ikke altid kan erkendes på CT-skanning.

Behandling

Glukokortikoider kan anvendes såfremt der er belæg for det som f.eks. ved inflammation af en nerve eller ved immunmedieret meningitis. Virkningen afhænger meget af dosis.

Ved inflammation af en nerve anvendes en lav antiinflammatorisk dosis, mens der ved en immunmedieret meningitis skal anvendes høje doser, som kan supprimere immunforsvaret.

Rikke fastslår, at akutte patienter med idiopatisk vestibulært syndrom ikke skal have høje doser af glukokortikoider, men en antiinflammatorisk dosis kan afprøves.

Glukokortikoider skal administreres i de rigtige tidsintervaller. Den antiinflammatoriske dosis gives i en kortere periode, hvorimod den immunsupprimerende er over en lang periode f.eks. i 4-6 måneder, hvor man starter på en høj dosis, og derefter trappes ned.

Et eksempel på dosis og nedtrapning

Rikke har givet et eksempel på en nedtrapning af en immunsupprimerende behandling:

•      Høj startdosis 2 mg/kg i nogle dage
•      Nedtrapning til 1 mg/kg – fortsætter med dosis i en måned
•      Fra 1 mg/kg trappes langsomt ned
•      Ved tilbagefald skal hunden tilbage på forrige dosis, hvor dosis gives i en dobbelt periode

Nedtrapning skal ses i forhold til hundens symptomer samt evt. en CRP, hvis der er en at forholde sig til.

Relevante links

Rikkes oplysninger:

• Viborg Dyreklinik
• Tlf.: 7870 1890
• Du kan skrive en email til Rikke her
• Podcast: Ataksi hos hunde: Årsager og udredning i praksis
• Podcast: Medicinsk eller kirurgisk behandling af rygpatienter med Ken Lindeblad
• Blog: Guide til neurologiske symptomer hos hund og kat
• Blog: Dyrlægens guide til kræft hunde og katte