Menu
Hvad er forskellen på antigen- og antistof-test? Og hvilken test skal du bestille? Sammen med Hanne Friis Lund fra IDEXX, finder vi ud af hvor krydset skal sættes på formularen ved mistanke om anaplasmose, borreliose, Giardia og Fransk hjerteorm.
Hanne er dyrlæge og arbejder nu for IDEXX. Hun fungerer som bindeleddet mellem forskning, kommunikation og praksis.
Ingen spørgsmål er dumme eller for banale, siger Hanne, vi skal jonglere med mange ting i praksis, derfor står IDEXX også til rådighed med sparring og fortolkning af tests.
“Antigen” er en fælles betegnelse for den ting, der fremkalder et svar i en krops immunforsvar. Det kan eksempelvis være en virus, en bakterie, pollen eller en svampespore. “Antistof” er det protein kroppens immunforsvar danner for at beskytte imod det angribende antigen.
Den test vi skal vælge afhænger af, hvor dyret er i sit sygdomsbillede.
Hvis du har mistanke, om at patogenet er til stede i dyret, kan du teste for antigener ved PCR (Polymerase Chain Reaction) eller ved en antigen ELISA-test, der kan være udformet som en SNAP-test.
SNAP-testen tester for antigener, men det kan kræve en opformering, inden den er positiv. Skal testen være mere sensitiv, er PCR at foretrække, hvor en bestemt primer sekvens i DNA’et eller RNA’et opformeres. PCR er en meget specifik og sensitiv test. Den tester lige præcis for den sekvens, der er i det pågældende patogen, men den tester også kun for det.
Antistoffer kan først findes i dyret, når immunforsvaret har nået at reagere på patogenet, og antistofferne er nået op på et niveau, der kan detekteres. I det akutte forløb har det ingen klinisk værdi, men i de kroniske forløb kan det anvendes.
Antistofmålinger giver en kvantitativ måling, men vi ved ikke, om det er den igangværende infektion, der giver antistofsvaret eller om dyret har haft sygdommen tidligere i sit liv. Det kan være relativt frustrerende at tolke på, derfor er det vigtigt at diagnostik og klinik matcher.
Det er forår, og flåterne begynder at komme frem, men hvad skal du teste for – der er cirka 5 forskellige test på formularen, hvor skal du sætte dit kryds?
At lave en antigen test for Borrelia har ingen klinisk værdi, fordi den befinder sig i blodet i kort tid. Hanne fortæller, at det giver mere mening at lave PCR på Borrelia antigener i senstadierne, hvor prøverne kan tages fra ledkapslen eller nyrerne.
En parrede antistoftiterværdi er bedre til diagnosticeringen. Tag en prøve når hunden kommer ind og igen om nogle uger. C6-antistoffer er en fraktion af immunoglobuliner, der kun er tilstede, hvis dyret har mødt borreliabakterien, og det krydsreagerer ikke med vaccinen.
Hanne understreger at forbedring af kliniske tegn altid er en vigtig parameter, når en behandling skal kontrolleres. En antistofmåling som terapikontrol kan anvendes til Borrelia, hvis man mistænker et kronisk forløb. Prøven skal først tages 1-3 måneder efter endt behandling. Hvis hunden responderer på behandlingen, vil Hanne ikke teste mere.
Anaplasma er også en flåtbåren sygdom, der kan give en relativt akut forløb. Det er et meget blandet symptombillede med anoreksi, ledstivhed, trombopeni og neutropeni.
Den kliniske undersøgelse, minimums database og historikken om flåtbid kan give os mistanken om Anaplasma. Vi vil typisk se en akut inflammatorisk respons med høj CRP og uden tegn på organskade.
Anaplasma inficerer leukocytterne i det akutte forløb, hvor vi kan være heldige at finde det i en blodudstrygning – det er dog ikke en særlig sensitiv prøve. Derudover kan vi finde også påvise det ved PCR på EDTA blod. Hanne foreslår PCR, hvis ovenstående symptomer er til stede.
Med en antistoftest, kan vi ikke være sikre på, at hunden er serokonverteret endnu. For Anaplasma går der 5-15 dage, før dyret har dannet antistoffer, der kan detekteres. Hundens immunforsvar skal nå at reagere på infektionen, før antistofferne kommer op i et niveau, som vi kan måle.
Vi har en relativ høj prævalens af hunde i Danmark, der har antistoffer for Anaplasma og Borrelia, uden de har haft klinisk sygdom. Den høje seroprævalens i landet gør det lidt sværere at fortolke et antistofsvar. Derfor skal kombinationen af kliniske tegn, symptomernes varighed og graden af antistofsvar, tages i betragtning. IDEXX har dyrlæger, der hjælper med fortolkningen af prøverne og diskussion af kliniske cases, fortæller Hanne.
Til terapikontrol af Anaplasma, kan fald i antistoftitren ikke anvendes, da der vil gå meget lang tid, før antistofsvaret begynder at falde.
IDEXX har udviklet en SNAP-test, der tester for et specifikt antigen på cystevæggen hos Giardia. Der skal være en vis mængde af antigen til stede, for at det kan detekteres. Derfor anbefaler IDEXX også at indsamle afføring over tre dage for at øge sensitiviteten.
En anden test er flotation med zinksulfat, der kan anvendes til at finde Giardia cyster.
Finder vi Giardia på en af testene, anbefaler Hanne at behandle og teste andre dyr i husholdningen med kliniske tegn. Er responsen på behandlingen tilfredsstillende, tester man som regel ikke mere. Du kan vælge at teste nogle måneder senere, for at se om dyret er blevet reinficeret, fordi vi har en høj prævalens af dyr, der er Giardia positive, og helt op til 30% er raske smittebærer.
At anvende SNAP-testen til terapikontrol er en mulighed, men man ved ikke endnu, hvornår den sidste rest af Giardia cyster er ude af dyret, altså ved man ikke, hvornår de bliver antigen negative.
Angio Detect-testen er en rapid assay, der tester for parasittens antigener ved Fransk hjerteorm. Det er en test, der kan køres med det samme i klinikken, men den kræver tilstedeværelsen af voksende orm i blodet, fordi den skal finde antigenet i blodbanen. Testen afhænger også af, hvor stor ormebyrden er.
Ser du kliniske symptomer, vil der også være voksende orm og stor ormebyrde, og så vil testen opfange det. Er testen positiv, er vi sikre på, at hunden har Fransk hjerteorm. Men er den negativ, og du ser kliniske tegn, er det indiceret at lave en Baermann.
Ingen test er perfekt – nogle gange kan Angio Detect være negativ, hvor vi finder orm på en Baermann og omvendt.
Baermann har en høj sensitivitet, hvis vi indsamler afføring for 3 dage. Æggene i fæces skal være levende, når Baermann laves, ellers vil æggene klækkes og larverne ikke migrere ud af gazen. Hanne forsikrer, at æggene godt kan overleve en transport til eksterne laboratorier.
Der er risiko for fejltolkning af parasitten, fordi den kan ligne andre parasitter, der også klækkes i en Baermann. Du skal være sikker på, at du kan genkende parasittens lille krog på halen, hvis du selv vælger at tolke testen.
Hvilken test skal du vælge? Har hunden hoste, men ikke klinisk påvirket, anbefaler Hanne, at vi laver en Baermann, fordi der kan være andre årsager til hosten, f.eks. lungeorm.
Ved kontrollen bør du anvende samme test til at genmåle med, hvilket generelt er bedst, fordi de forskellige test har forskellige måder at måle ting på.
IDEXX tilbyder endnu ikke en hurtig-test, der kan måle antistoftiter for tilstrækkelig beskyttelse efter en vaccination.
Hanne mener, at det er relevant at vide, om vi skal vaccinere eller ej, hvis antistofniveauet er tilstrækkeligt til at beskytte dyret, hvorfor så revaccinere? Men hvad er tilstrækkelig antistofsvar? Hvordan skal man bestemme den cut-off værdi – det er man ikke sikker på, og konsekvensen er stor, hvis man tager fejl.
Hvad giver mest ubehag – blodprøve eller vaccination?
Der er både faglige, etiske og kommercielle problemstillinger, der skal overvejes, inden sådan en hurtig-test bliver lanceret.
Dog er det beskrevet, at nogle individer ikke responderer på vaccination, herved er der nogle hunde, der ikke kan rejse til udlandet, fordi deres rabies-titer ikke er høj nok. Derfor vil titermålinger også have relevans i bestemte scenarier, mener Hanne.
Hannes informationer:
Relevante podcasts: