Basic Exotics: Dyrlægens guide til øgler som kæledyr med Beth Fledelius

Skægagamer, varaner og kamæleoner er nogle af de mest populære øgler som kæledyr. Få det basale overblik over hvad alle dyrlæger og VSP’er bør vide om skægagaer og andre øgler arter som kæledyr.

---

Skægagamer, varaner og kamæleoner er nogle af de mest populære øglearter, som vi kan møde i klinikken. Hvor meget ved du om øglers basale behov, og hvilke sygdomme de kan få?

Dyrlæge Beth Fledelius, som har specialiseret sig i eksotiske dyr, giver os i dag et overblik over øglers miljøbehov og fodring af øglearter, samt hvilke lidelser der kan opstå ved fejlpasning og fejlfodring.  Det er et kæmpe emne, og øglearter har meget forskellige behov, siger Beth, desuden kan deres behov også ændre sig igennem deres livsforløb

Beth fortæller, at op til 80% af de øgler, som hun ser i praksis, kommer ind fordi de er blevet fejlpasset eller fejlfodret.

Øglers miljøbehov

Det største problem blandt øgler og krybdyr er mistrivsel. Mange gange er øglen et impulskøb, og ejerne har ikke sat sig ind i, hvordan man passer dem eller har ikke fået den rette information ved dyrehandleren.

Beth understreger, at den indledende samtale om terrariets miljø og øglens fodring er vigtig. Brug god tid inden du undersøger dyret. Forklaringen på problemet kan skyldes miljøet alene.

Faktorer der har betydning for øglers miljø:

• Lyskilden
• Temperatur
• Fugtighed
• Terrariets størrelse og miljøberigelse

Der skal være det helt rigtige samspil mellem lys, temperatur og luftfugtighed, for at øglerne vil kunne trives.

Lyskilden

Øgler er vekselvarme og styres af det omkringliggende miljø. Kvaliteten af lyset har stor betydning for dyrets hormonelle funktion, immunforsvar og forplantning.

Det naturlige lys udenfor indeholder UVA- og UVB-lys, synligt lys og infrarøde varmestråler. Det varierer meget i løbet af dagen og året.

UVA-lys stimulerer aktiviteten, appetitten og alt adfærd.

UVB-lys har betydning for dannelsen af vitamin D3 og calciumoptagelsen. Et tilskud af vitamin D3 vil ikke være ligeså effektivt, samt er der risiko for overdosering.

Når solen rammer huden med både UVB-lys og varme, vil forstadier til D3-vitamin i hudfedtet blive transporteret til leveren og omdannet til calcidiol. Altså skal både varme og UV-lys følges ad.

Problemer i forbindelse med lyset:

• Tændt i for kort tid  
• UV-pæren er placeret for langt fra dyret
• Placering af UV-pæren ovenpå terrariet på glaslåget, der tager det meste af UV-lyset
• Placering af UV-kilde forrest i terrariet. Øgler kan være lidt sky, så de vil ikke anvende den.
• Placering af UV-lyset for langt væk for varmen – forstadier til vitamin D3 vil ikke blive aktiveret, da det både kræver varme og UV-lys.
• Har glemt at skifte UV-pæren – den bliver forringet over tid
• Lys, der ikke udstråler UV-lys
• Lys, der ikke varmer nok

Temperatur

Temperaturspændet er forskellig fra art til art. Temperaturen skal have en nedre og øvre grænse, der opnås gennem et døgn, for at de kan veksle mellem temperaturgrænserne og trives.

Det er vigtigt at ejer måler temperaturspændet i terrariet – hvad er det koldeste sted i terrariet om natten og dagen, og hvad er temperaturen under varmepæren.

Fugtighed

I naturen veksler øglerne også i et spænd af luftfugtighed. Derfor skal man kende til luftfugtigheden i artens naturlige område og forsøge at efterligne den i terrariet. Ventilation er meget vigtig, ellers vil det være et drømmested for patogener. De maskiner, der bliver anvendt til at øge luftfugtigheden f.eks. forstøvere, skal ejer kunne rense ordentligt, så er det ikke bliver et reservoir for bakterier.

Terrariets størrelse

Jo mindre terrariet er, jo sværere bliver det, at lave et temperaturspænd, et fugtighedsspænd – altså et miljø. Temperatur og fugtighed, vil være det samme over det hele, hvis terrariet er for lille.

Fodring af øgler

Ejer har fået en færdig foderblanding i dyrehandlen – problemet er, at det er produceret af producenter, der vil sælge det til rigtig mange arter. Krybdyr spiser meget artsspecifikt og varieret igennem hele livet, derfor vil dét foder kun passe til de færrest.

De færdige foderblandinger kan indeholde meget højt proteinindhold, fortæller Beth, og hvis mineral-/vitaminindholdet ikke følger med det høje proteinindhold, giver det øglen en meget hurtig vækst og stor risiko for kalkmangel.

De carnivore øgler har et relativt kort tarmsystem med hydrolyse i tyndtarmen. De har fedt og protein som energikilde, og de er meget afhængig af god foderkvalitet.

De Herbivore øgler har en bagtarm, der kan nedbryde fiberholdigt foder. De har kort tyndtarm og tåler ikke særligt godt for meget frugt, der vil give tynd mave og mistrivsel.

Nogle omnivore øgler er omnivorer hele livet, mens andre ændrer deres foderpræferencer gennem deres livsforløb. Det kan også variere meget mellem årstider og køn. De har en enorm individuel foderpræference og er ofte selektive i, hvad de spiser, hvilket gør det svært at fodre dem optimalt.

For eksempel ændrer skægagamen foderpræference gennem sit liv. Imens de er juvenile æder de op til 80% insekter. Når de er adulte er 70-80% af føden grønt, for ellers får de ikke dækket deres ernæringsbehov. I fangenskab oplever Beth, at de bliver fodret 100% med insekter uden noget grønt. Det giver fodringssygdomme – fedtlever og kalkmangel.

Sygdomme hos skægagamer og andre øgler

1.    Dårlig hamskifte (dysecdysis)
2.    Urinsyregigt
3.    Tandproblemer
4.    Luftvejsinfektioner
5.    Calciumdefecit
6.    Vitamin A mangel/overdosering
7.    Prolaps af penis
8.    Læggenød
9.    Blodmider    

1. Dårlig hamskifte (dysecdysis)

Øgler skifter ham i mindre partier over en længere periode. Hvis øglen ikke kan skifte ham, sidder huden fast og giver sekundære skader. Beth fortæller, at fastsiddende ham kan afsnøre blodforsyning til et hudområde, hale eller tå, hvilket kan forårsage vævsdød.

Beth siger, at det ofte skyldes forkert luftfugtighed i terrariet eller at dyret er fejlfodret. Andre årsager kan være mineralmangel, dehydrering, virus, systemiske lidelser, ektoparasitter, neurologisk lidelse, så de ikke kan ryste deres ham af.

Behandlingen er afhængig af den udløsende faktor og skadens omfang, men ofte ender det ud i amputering pga. omfattende nekrose. Du kan forsøge at bløde huden op ved at sætte øglen i dampbad i en fugtboks med 90% fugtighed. Lad dyret sidde i 20 min og forsøg at nuller huden af.

Klienten skal rådgives i ændring af miljøet, og øglen skal have støttende terapi. Beth gør os opmærksom på sekundære infektioner i det område, hvor problemet er.

2. Urinsyregigt

Beth ser det især hos de planteædende arter, der fejlfodres med animalsk foder. Nyrernes evne til at udskille urat overskrides, hvilket fører til udfældning af urat i væv og organer.

De bliver typisk meget elastiske, siger Beth, man ser det tit på røntgen omkring de store organer og led. Det er meget smertevoldende for dyrene, og de er gangbesværet.

3. Tandlidelser

Øgler får også tandproblemer, understreger Beth.

Der er forskellige typer af tænder på øgler. Pleurodonte tænder, der sidder fast på mandiblens sider. Acrodonte tænder, der sidder fast til bidfladen – det er dem agamer og kamæleoner har.

De pleurodonte tænder bliver udskiftet regelmæssigt, derfor ser man sjældent problemer her.

De acrodonte tænder udskiftes kun ved de helt unge dyr, derfor ser vi præcis de samme tandlidelser som hos pattedyr – huller, fraktur og tandkødsbetændelse. Af den årsag er det vigtigt at tjekke tænderne på dem.

Beth beretter, at i naturen holdes øgletænder rene, da de spiser fødeemner, der ikke sidder fast i tænderne. Men i fangenskab får de tørret foderblandinger, som er coated med klistrede stoffer, der får foderet til at holde sig. Derudover vil fodring med frugtmos indeholdende sukkerstoffer også prædisponere for tandproblemer.

4. Luftvejsinfektioner

Infektioner i luftvejene opstår typisk som følge af forkert terrariemiljø f.eks. forkert temperatur eller træk, men det kan også skyldes sammenblanding af forskellige arter, A-vitaminmangel, lungeorm (Entomelas), svamp, bakterier og virus.

Du skal undersøge, hvorfor det er opstået, siger Beth, og tjek afføringsprøver for parasitter, samt udtagelse af prøve til bakteriologisk undersøgelse.

5. Calciumdefecit

Det, Beth ser mest i klinikken, er øgler i vækst med calciummangel, og det er den mest udbredte lidelser blandt øgler i Danmark.

Øgler kan få metabolisk bone disease (MBD), der kan være nutritionær eller renal.

Årsager til nutritionær metabolisk bone disease:

• Mangel på calcium
• Mangel på vitamin D3
• Forkert Calcium-fosforforhold i foderet
• (Forkert lys i terrariet)

Lavt calcium i foderet giver hypocalcæmi, hvilket forårsager resorption af calcium fra knogler pga. øget parathormon. Knoglerne bliver deforme, og musklerne hæver på de lange rørknogler. Øglerne får stikkende gang og kan have rystelser eller kramper.

Beth fortæller, at nogle gange har de fået tilskud af calcium og den rette foder, men fordi varmen er for lav, kan forstadier til vitamin D3 ikke aktiveres.

Især grønne leguaner bliver ramt i vækstfasen, men hvis vi fanger dem tidligt, kan vi nå at rette op på det. Normal går grønne leguaner på tæerne, men i startfasen af MBD ændres deres ledstilling, og de begynder at gå på håndleddet. Hos skægagamer, skal vi få mistanken, hvis de ikke løfter bugen fra underlaget. Et andet tegn kan være tarmprolaps, da calciummangel giver ringe peristaltik og lokal prolaps.

Renal metabolisk bone disease ser Beth mest ved de ældre grønne leguaner. Ved nyrelidelser sker et tab af calcium. De kommer ofte ind med forstoppelse, men ved nærmere undersøgelse kan vi erkende forstørrede nyrer kranialt for bækkenet. Vi skal normalt ikke kunne fornemme dem.

6. Vitamin A-mangel/overdosering

Carnivore øgler, der kun bliver fodret med fedt og kød uden indvolde og vitamintilskud, kan få vitamin A-mangel. Beth angiver, at den typiske årsag er, at ejer ikke har sat sig ind i, hvad de spiser i naturen eller fodrer med foderdyr i dårlig stand.

Herbivore øgler kan også få vitamin A-mangel, hvis de bliver fodret for ensidigt uden tilskud af mineraler og vitaminer.

Kliniske tegn på vitamin A-mangel:

• Periokulære ødemer
• Konjunktivitis
• Selvtraume sfa. kløe i øjnene
• Sekundære infektioner i øjne, mund og svælg
• Luftvejsinfektioner
• Neurologiske symptomer

Ved mangel på vitamin A forekommer hyperkeratose og metaplasi af mucin secernerende celler i øjne, mavetarmkanal og luftveje, hvilket gør øglen mere modtagelig over for infektioner.

Klienten kommer ofte ind med en anamnese om øjenproblemer, fordi det er det, man lægger mærke til.

Beth fortæller, at vi skal forsøge at rette op på manglen. Det kan gøres ved at give A-vitamin injektioner, 2000 IE pr. kg en gang i ugen i 2-4 uger eller fodring med foder med højt vitamin A-indhold.

Beth advarer mod overdosering, der kan give epidermal afstødelse og blotlæggelse af muskulaturen. En overdosis kan især forekomme ved behandling med injektion.

7. Penis prolaps

Skægagamer har penis i siden, der træder frem fra kloakken. Prolaps af penis med kongestion og vævsskade pga. selvtraume og infektion, kan forekomme som følge af tab af neural kontrol (calciummangel), fremmedlegeme eller skade ved kønsdiagnostik.

Hvis hemipenis er funktionel kan du forsøge at reponere den, efter du har rettet op på skaden. Beth siger, at mange gange er den så nekrotisk, at den bliver amputeret. Det har ingen betydning for dyret, den kan sagtens stadig urinere bare ikke parre sig.

Beth informerer, at det også også være tarm, der træder ud af kloakken. Det kræver hurtig kirurgi og giver en ringere prognose.

8. Læggenød

Et eller andet i miljøet gør, at øglen ikke får lagt sine æg. Det kan være mangel på æglægningsplads eller for mange individer i terrariet. De ændrer adfærd, måske har de gravet eller været søgende i bunden af terrariet.

I det tidlige stadie ser ejer det ofte ikke. Senere begynder øglen at få problemer med defækering, bugomfanget øges, den bliver nedstemt og spiser ikke. Æggene vil give en fysisk organkompression, og øglen dør, hvis det ikke bliver behandlet.

Ved ultralydskanning kan du diagnosticere det. I den tidlige fase, kan du forsøge med vestimulerende behandling og det rette miljø, men oxytocin virker ikke særlig godt på krybdyr. Beth fortæller, at det ofte ender med kirurgi, hvor æggene og kønsveje bliver fjernet gennem et bughulesnit.

9. Blodmider

Blodmider suger blod under skællene, hvor der er mørk f.eks. ved ører og under kæben. Dyrene vil være urolige, mistrives, holde op med at spise og lave selvtrauma pga. kløe. Blodmider kan give blodmangel og overføre patogener til øglen.

Hvis klienten er hurtig, kan vi komme det til livs, men blodmider overlever godt i miljøet op til 40 dage uden at æde. Typisk har krybdyret allerede blodmider i nymfestadiet, når de bliver købt, men de er så små, at man ikke ser dem.

I voksen stadiet vil du kunne se blodmiderne kravle på et hvidt underlag.

Beth anbefaler at både dyret i en vandig opløsning af Ivermectin. Ivermectin er toksisk overfor skildpadder, og organofosfater og permethrin kan give forgiftninger ved øgler.

Relevante links

Beths oplysninger:

• Hjortekær dyreklinik: dyreklinik.info
• krybdyr.dk
• Beths e-mail…
• Tlf. nr.: (+45) 4593 0730

Andre nyttige links:   

• dyrlaegen.nu/2018/02/26/blodmider-hos-slanger-og-andre-krybdyr
• krybdyr.dk/sygdomme-og-pasning/sygdomme-hos-oegler