Du har ikke brug for en superstjerne. Du har brug for et superteam: Effektivt uddelegering af opgaver kræver et godt team og et fælles mål. Mike Michalowicz er iværksætter, virksomhedsejer og forfatter til en række bøger, hvorigennem han hjælper små virksomheder ved at dele ud af sin erfaring og viden om virksomhedsdrift og -udvikling.


Vi har nok alle sammen på et tidspunkt ønsket, at vores kollegaer eller ansatte ville tage mere ansvar over for de opgaver, de udfører. Men hvordan får vi det til at ske?

I denne podcast giver Mike en guide til, hvordan du uddelegerer opgaver enkelt og effektivt, og får dine medarbejdere til at tage ansvar, så du får frihed til at gøre, hvad du vil og når du vil.

Uddelegering af opgaver: Flyt beslutningsprocessen til den, der udfører opgaven

Vi skal flytte beslutningsprocessen til den, der udfører opgaven, således den, der uddelegerer opgaven, ikke behøver at opretholde hele tankegangen bag opgaven, der bliver udført. Vi skal altså lade den, der udfører opgaven, tage beslutningerne undervejs, og vi skal støtte deres beslutninger – også selvom de er dårlige eller forkerte, siger Mike.

Dine ansatte skal have lov til at træffe beslutninger, og de skal have lov til at fejle og tage forkerte valg uden af blive straffet for det. Og vigtigst af alt skal de have mulighed for at rette op på eller forbedre de evt. dårlige valg.

opstart og manager af dyreklinik

Klik her for at lære mere…

Opfyld dine ansattes drømme i stedet for kun at fokusere på dine egne drømme om virksomheden

Hvis vi vil nå vores egne drømme og mål for virksomheden, må vi forstå vigtigheden i de ansattes drømme frem for virksomhedens vision.

Alle render rundt med deres egne individuelle drømme. Nogle drømmer om et mere fleksibelt arbejde, nogle drømmer om at være mere hjemme og andre drømmer om at tage på ferie.

Mike fortæller, at hvis vi skal nå vores egne mål for virksomheden, skal de ansatte også have deres ønsker opfyldt. Det er virksomhedsejerens opgave at vide og interessere sig for medarbejdernes drømme, og derefter forsøge at organisere virksomheden, så de bliver opfyldt.

Hvis vi går op i, hvad vores medarbejdere drømmer om og giver dem tid og fleksibilitet, så de kan udleve deres drømme, så vil de også begynde at gå op i virksomheden og tage mere ansvar, forklarer Mike.

Start med at uddelegere små og lette opgaver

Mike foreslår, at du starter med at lave en oversigt over de opgaver, du udfører. Inddel dem i opgaver, der er nødvendige og opgaver, du godt kan lide eller er god til.

Når du adskiller opgaverne på den måde, kan du let identificere de opgaver, du laver, fordi de er nødvendige og de opgaver du laver, fordi du godt kan lide dem eller fordi de er lette.

Opgaver, der er lette eller opgaver, der gentager sig, kan let blive udført af en anden end dig selv, siger Mike. Start med at uddelegere de lette og små opgaver, så kan du med tiden bygge på og uddelegere større opgaver.

Der vil være opgaver, du ikke selv er så god til – og det er vigtigt at indse, så du kan finde en anden, der kan påtage sig de opgaver. Mike forklarer, at empati og forståelse er to vigtige faktorer, når det kommer til kundetilfredshed på dyreklinikker, og derfor bliver kommunikation en prioritet. Hvis du ikke selv er god til at kommunikere, må du finde en anden, der har talent for det.

Anerkend dit team og påpeg vigtigheden af hver enkelt medarbejder

Generelt er vi gode til at hjælpe hinanden i klinikkerne, men når det kommer til at tørre diarre op, er der ikke rigtig nogen, der har lyst til at gøre det. Mike forklarer, at det er fordi medarbejderne ikke forstår deres vigtighed af de opgaver, de udfører.

Vi skal anerkende vores team og påpege vigtigheden af det arbejde, de udfører. At tørre diarre op er en nødvendighed for, at vi kan redde dyr.

Mike sammenligner personalet med et band; alle bands har en forsanger, som får alt opmærksomheden, men trommeslageren og guitaristen er nødvendige for at lave musikken.

Alle må forstå, at vi er et team, hvor hver enkelt medarbejder har en individuel rolle. Nogle læger og dyrlæger kan have en tendens til ophøje sig selv til at være en superstjerner – og det er et problem. Vi vil ikke have superstjerner. Vi vil have superteams, siger Mike.

Relevante links

Praksisorienterede online kurser for dyrlæger

Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.

Similar Posts