Menu
Jeg er meget glad og meget beæret over, at du vil være med og at så mange har skrevet sig op til nyhedsbrevet her på Succes I Veterinær Praksis. Som jeg skrev i en af de første blogpost, har omkring 10 gange så mange skrevet sig op, som jeg havde regnet med.
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
Det både inspirerer mig og forpligter mig til ikke at skuffe. Min oprindelige tanke var at disse podcasts skulle starte 1. november 2015, men jeg mente, jeg måtte takke jer på en eller anden måde. Derfor skød jeg en ekstra artikel om øjenundersøgelser ind 14 dage før lanceringen. Den er blevet godt modtaget og det tyder på, at den stod mål med forventningerne.
Jeg hedder Søren Drimer Pejstrup og jeg er dyrlæge fra 2008. Jeg er administrator for gruppen Dyrlæger Interesseret i Familiedyr på Facebook. Jeg har gennem tiden set flere opslag og spørgsmål gå igen og har længe haft lyst til at finde svar på dem.
Jeg har også savnet til sted at samle erfaringerne. Facebook har en godt gemt og i øvrigt elendig søgefunktion (her i 2015 i hvert fald), så det er ikke rigtig muligt at søge gamle opslag frem på en effektiv måde. Der mangler altså et sted, der også kan vise sig i Google. Derfor dette nye website og podcast.
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
Kort tid efter at jeg startede som assistent begik jeg en stor brøller. Det var før jeg rigtig havde erfaring med hudsygdomme. Dem har jeg selvfølgelig nogle stykker af lige som alle andre, men den her kan jeg huske. Den stikker nemlig ud og satte nogle tanker igang.
Jeg havde naturligvis en god baggrund fra studiet og en god træning i at tænke analytisk, men jeg havde ingen anelse om, hvor mange specifikke spørgsmål jeg ville blive stillet.
Jeg kunne måske have regnet det ud, hvis jeg havde tænkt over det, men det gik altså først op for mig, da jeg stod overfor de første klienter.
Patienten, jeg fortæller om, var en yngre fransk bulldog med nogle skallede pletter i hovedet. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle kigge efter, så jeg plukkede nogle hår ud for at se på dem under mikroskop. Øvelsen gik mest af alt ud på at trække tiden lidt, så jeg kunne nå at tænke mig om, men en blind høne finder også korn. Ganske rigtig fandt jeg hårsækmider.
Selvtilfreds gik jeg tilbage til ejeren og glædede mig til at overlevere en præcis diagnose. Det gik også fint, og jeg havde sågar et forslag til en behandling. Jeg var dog ikke så godt forberedt på bygen af spørgsmål, der mødte mig: Hvor længe varer det? Er det farligt? Er hårsækmider arvelig? Smitter de?
Især det sidste spørgsmål kan jeg huske, for jeg mente at de vist nok smittede og opførte sig lidt som lopper. Hvis ikke de smitter, hvor skulle de så ellers komme fra?
Det gør de ikke. Overhovedet ikke!
Jeg syntes selv, at jeg slap nogenlunde fra konsultationen med en vis grad af skuespil, ekstrapolering og gætværk.
Dagen efter faldt der brænde ned. Ejeren havde været hjemme og læse op på emnet og vidste nu mere end jeg gjorde. Chefen måtte holde for, og jeg måtte give en uforbeholden undskyldning.
Det holder jeg mig nu heller ikke for god til, når jeg har jokket i spinaten, men oplevelsen sved.
For at rede andre for den samme type dumme fejl, har jeg nu startet denne hjemmeside med den podcast der hører til.
Velkommen til.
/Søren
Nogle af de mest populære podcasts gennem tiden handler om addisons sygdom, erytrocytvolumen og mastcelletumor.
Relevante links for denne episode:
