Guide til tidlig diagnostik og management af kronisk nyresygdom (CKD) hos katte med Lene Thaulow

Guide til tidlig diagnostik og management af kronisk nyresygdom (CKD) hos katte med Lene Thaulow

Lene Thaulow er dyrlæge og klinikchef på Evidensia Vordingborg Dyrehospital, hvor hun hovedsageligt arbejder med katte. Hun har stor interesse indenfor nyre- og stofskiftelidelser, og modtager henvisninger inden for disse områder.

I dag taler vi om kronisk nyresygdom (CKD), herunder hvordan vi diagnosticerer lidelsen, samt hvad vi kan gøre for at give katten den bedst mulige livskvalitet i længst mulig tid.

Abonnér gratis i iTunes
LYT PÅ SPOTIFY

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Mange ejere og dyrlæger har en opfattelse af, at hvis en kat har høje nyreværdier, så er den nærmest død – men sådan er det langt fra altid, siger Lene. CKD er ikke en dødsdom, og hvis vi fanger kattene i tide, kan kat og ejer ofte få mange års glæde af hinanden.

 

Hvad skal vi kigge efter, hvis vi skal fange kattene tidligt?

Lene fortæller, at mange katte over 10 år har lidelser i nyrerne eller stofskiftet, selvom de ikke har symptomer. Hun refererer til en undersøgelse, hvor de testede 60 katte, som var over 10 år gamle og umiddelbart sunde og raske. Det viste sig, at 25 ud af de 60 katte havde forhøjet kreatinin og en urinvægtfylde under 1,025.

Lene fortæller, at de hos Evidensia Vordingborg Dyrehospital har ændret på rådgivningen i forhold til katte over 10 år, som kommer ind til vaccination.

Allerede i telefonen bliver ejer bedt om at medbringe en urinprøve, og så bliver der målt vægtfylde og undersøgt for proteinuri. På den måde kan de fange kattene tidligere, og dermed er der større sandsynlighed for et længere liv og bedre livskvalitet.

Hvis vægtfylden er under 1,025 og der ikke er andet i urinen, der kan påvirke vægtfylden, så anbefaler Lene at tage en blodprøve.

2/3 af ældre katte, der kommer ind med urinvejsinfektion, har sandsynligvis også CKD. Det er vigtigt at huske, tilføjer Lene.

 

Det fortæller urineprøven (ikke)

Urinprøven kan give os information om, at der er noget galt, men vi kan ikke alene ud fra en urinprøve finde ud af, hvad der er galt, forklarer Lene.

Stix-undersøgelse

Stix bliver brugt til at undersøge for proteinuri, og måler primært på albumin. Protein i urinen kan skyldes tab af protein over nyrerne, men også bakterier eller blod.

Urinen skal helst være frisk og rumtemperatur, når du undersøger den.

Hvis urinen er uklar, skal du centrifugere den, inden du måler protein for ikke at få en falsk positiv test. Det er også vigtig at vide, at protein stix hos katte er hyppigere falsk positive end hos hunde. Og hvis pH i urinen er over 9, bliver de også oftere falsk positive, fortæller Lene.

Tolkning af urinprøven

Når man tolker på resultatet, skal man altid sammenholde vægtfylde og protein.

En kat, der tisser meget med en lav vægtfylde og proteinuri, kan være meget værre end en kat med høj vægtfylde og proteinuri, siger Lene. Hun forklarer, at en fortyndet urin (vægtfylde på f.eks. 1,010) og 2+ i protein er tegn på et langt større proteintab, end en koncentreret urin (vægtfylde på f.eks. 1,040) og 2+ i protein.

En normal urinvægtfylde med samtidig er spor af protein i urinen kan være normalt, så der behøver man ikke at være så bekymret, siger Lene.

 

Blodprøven – hvilke markører skal vi tage med?

SDMA og kreatinin er filtrationsmarkører, som vi kan bruge til at vurdere nyrefunktionen.

SDMA (symmetric dimethylarginine)

SDMA bliver produceret i alle kerneholdige celler, og bliver udskilt primært via nyrerne. SDMA er mere nyrespecifik end kreatinin, og den vil være forhøjet allerede ved 30-40% funktionstab. Og ofte vil SDMA være forhøjet, før vi ser symptomer hos katten.

Lene medtager SDMA på alle almindelige blodprøver.

Kreatinin

Kreatinin er et nedbrydningsprodukt fra muskler, og det bliver udskilt i nyrerne. Kreatinin vil først være forhøjet ved 60-70% funktionstab og er mindre nyrespecifik end SDMA.

Kreatininproduktionen er proportionel med muskelmassen. Det vil sige, at dyr med sarkopeni vil have fysiologisk lavere kreatinin end dyr med normal muskelmasse, forklarer Lene. Koncentrationen af kreatinin er altså afhængig af både nyrefunktionen og muskelmassen.

Hvis kreatinin er forhøjet, men SDMA er normal, skal du tjekke hydreringsgraden, da det også kan påvirke kreatininclearance, siger Lene.

Urea

Urea er ikke så anvendelig i forhold til nyrerne, siger Lene.

T4

Hvis katten er over 10 år, tager Lene også T4 med.

Kalium

Mangel på kalium ser vi især hos katte i stage 3 og 4. Kaliummangel nedsætter livskvaliteten og giver sløve og trætte katte.

Fosfat og calcium

En stor del af kattene har forhøjet fosfat, når de får stillet diagnosen, og tildeling af fosfatbindere vil få calciumniveauet til at stige hos nogle katte.

 

Forhøjet blodtryk giver øget risiko for nyreskade

Et konstant forhøjet blodtryk kan give anledning til skade i bl.a. nyrerne – og omvendt kan nyreskade give anledning til forhøjet blodtryk.

Lene fortæller, at mange ældre katte har forhøjet blodtryk. Og det er ofte en udfordring at få målt blodtrykket korrekt, da mange katte er stressede, når de kommer ind til en konsultation – og det får blodtrykket til at stige.

Sørg for at have så stressfrie rutiner som overhovedet muligt. En kat, der skal have målt blodtryk, skal f.eks. ikke sidde i et venteværelse med gøende hunde.

Lene måler blodtrykket som det første, når katten slapper af. Hvis katten gerne vil gå rundt eller ligge i vinduet, så lad den gøre det.

Et systolisk blodtryk, der konstant er under 150 mmHg er normalt, 150-160 mmHg er borderline, 160-180 mmHg er moderat forhøjet og over 180 mmHg er svært forhøjet.

 

Tidlige kliniske tegn – hvad skal ejer være opmærksom på?

Lene råder til, at vi tager en snak med ejer allerede, når katten er 6-7 år gammel og fortæller dem, hvad de skal være opmærksomme på, herunder foder- og vandindtag og bevægemønster.

Hvis vi uddanner ejerne, imens kattene er forholdsvis unge, kommer det forhåbentlig ikke som et chok, at vi gerne vil teste katten, når den er 10-12 år, siger Lene.

Ofte har folk en fornemmelse af, at der er noget galt med katten, men de kan ikke sætte en finger på, hvad det præcis er. Derfor er det vigtigt, at vi stiller de “rigtige spørgsmål” – måske spiser katten mindre, sover mere eller er blevet mindre kælen.

 

Behandling af CKD

Lene understreger, at vi ikke kan helbrede nyrerne, men vi kan give katten den bedst mulige livskvalitet i længst mulig tid med medicin og foder.

Nyreskånekost

Foderskifte er det absolut vigtigste, siger Lene. Nyreskånekost har et lavt indhold af fosfat og protein af høj kvalitet, og så indeholder det omega olier og antioxidanter.

Fosfatbinder

En stor del af kattene har forhøjet fosfat, når de får stillet diagnosen. Du kan evt. give fosfatbinder, hvis fosfat bliver ved at være for høj ved efterfølgende kontroller.

Fosfatbindere binder fosfat i tarmlumen og hæmmer derved absorptionen af fosfat, som i stedet for bliver udskilt med fæces.

Vær opmærksom på, at calciumniveauet vil stige hos nogle katte ved tildeling af fosfatbinder. Tjek derfor calcium inden tildeling og ved efterfølgende kontrol.

Væske

Det er vigtigt, at katten får rigeligt med væske, og af den grund er vådkost også at foretrække frem for tørkost.

Kattene skal drikke alt det, de har lyst til, siger Lene – og vil de helst drikke fra en rindende vandhane, så skal de gøre det.

Hvis katten ikke drikker nok, kan du tilsætte smagsforstærkere i vandet.

Katte i stage 3 og 4 kan få såkaldte ”down perioder”, hvor de går fra foderet og ikke vil noget, siger Lene. Behandlingen er væske. Det er vigtigt at snakke med ejer om, at kattene kan få de her perioder, og at de skal komme ind med det samme i stedet for at trække den et par dage.

Appetitstimulerende, kvalmestillende og hjertemedicin

Det kan være nødvendigt at give appetit stimulerende og kvalmestillende, hvis katten ikke spiser.

Ved forhøjet UPS og forhøjet blodtryk anvender Lene telmisartan (Semintra) eller benazeprilhydrochlorid (Fortekor), som nedsætter proteinudskillelsen i nyrerne og sænker blodtrykket.

 

Prognose og kontrol

Staging er et prognoseredskab, som kan give en indikation om, hvor længe katten kommer til at leve. Lene fortæller, at en kat i stage 2 ofte kan leve i adskillige år, men en kat i stage 4 har kun en gennemsnitsoverlevelse på 2-3 måneder.

Urin protein/kreatinin ratio (UPC) bliver målt i urinen og kan med fordel være en af de parametre, du følger katten på, når den kommer til kontrol. UPC <0,2 er normal og hvis den stiger 0,1, er der 20-25% øget risiko for forværring af nyreproblematikken inden for det næste år.

Ved kontrol af kattene kan du lave stix-undersøgelse, måle vægtfylde, UPC og tage blodpøve.

 

Relevante links

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X