Hyperthyreoidisme. Diagnose og behandling – Interview med ECVIM-CA dyrlæge Eva Spodsberg

hyperthyreoidisme forhøjet stofskifte hos katte dyrlæge eva spodsberg

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Eva Spodsberg er cherfveterinær på Djursjukhuset Helsingborg Evidensia og resident i intern medicin. Hun ser derfor mange medicinske patienter i sit daglige arbejde.

Katte med hyperthyroidisme ser Eva både som First Opinion og som Second Opinion-dyrlæge.

Hyperthyreoidisme kaldes også hyperthyreose og thyrotoksikose, selvom der teoretisk set er mindre forskelle I betegnelserne.

Hyppig endokrin lidelse hos katte

Eva mener at det er vigtigt at vi som dyrlæger oplyser om de muligheder, der findes. Eva fortæller at hun i flere tilfælde har oplevet ejere været skuffede over at de ikke kendte til alle de behandlingsmuligheder, der findes til katte med denne lidelse.

Kort fortalt skyldes sygdommen en overdrevet produktion af Thyrosin (T4) og trijodthyronin (T3). Det skyldes i 98 % af tilfældende hyperplasi af kirtlen eller et benignt adenom. Kun i meget sjælden tilfælde er årsagen et malignt karcinom, oplyser Eva.

Selvom sygdommen oftest forekommer hos ældre katte, kan det fra tid til anden ses hos ynger katte, fortæller Eva. Median alder ved præsentation er ca. 13 år. Dog vil kun ca. 5% vil være under 8 år ved præsentationen.

Hyperthyroidisme er en kronisk progressiv sygdom og i starten kan symptomerne være ganske subtile. Symptomerne kan endda opfattes som positive af ejeren, da den ældre kat bliver mere livlig og taber sig.

Ca. 80 % af kattene polyfage, men nogle patienter kan have en nedsat appetit. Dertil kommer øget aktivitet og restløshed.

PU/PD i moderat grad er også et almindeligt symptom og vil ses i ca. 60 % af tilfældende, fortæller Eva.

Gastrointestinale symptomer med opkast og diarre (ca. 33%) forekommer også.

Tachycardi og/eller mislyd på hjertet er også et vigtige symptomer, men det kan være svært at vurdere på en nervøs kat i klinikken. Dertil kommer at ældre katte også ofte har hjertemislyd af andre årsager.

Det er i øvrigt vigtigt i den kliniske undersøgelse at palpere efter en forstørret kirtel, mener Eva.

 

Diagnosen

Golden standard er fortsat at måle total T4, og i langt de fleste tilfælde vil værdien ligger over referencen. Dog vil nogle patienter tidligt i forløbet kun lige ligge i den øvre del at referencen.

I tvivlstilfælde kan man enten vente i nogle uger og gentage målingen eller man kan måle fri T4.

Ved nogle sideløbende eller konkurrerende sygdomme kan T4-målingen også være misvissende, forklarer Eva. Det er også derfor at man laver en fuld klinisk undersøgelse og samtidig tager en fuld blodprofil med biokemi og hæmogram.

En særlig gruppe at være opmærksom på er nyrepatienter med CKD (Chronic Kidney Disease).

Desuden er sekundær HCM (Hypertrofisk kardiomyopati) og sekundær hypertension på grund af den øget metabolisme almindelig, fortæller Eva.

I de biokemiske parametre kan man i langt de fleste tilfælde se en forøgelse af en eller begge leverenzymer. PCV kan også være øget.

 

Behandling af hyperthyreoidisme hos katte

Der findes 4 behandlingsformer, oplyser Eva: Oral tabletter, kirurgi, radio-jod-terapi og diæt.

Oral tabletterapi

Man vil typisk starte med de orale tabletter med Metimazole/Thiamazol, da man gerne vil vide hvordan katten reagerer på sin behandling inden man går videre.

Eva starter dem typisk med 1,25 mg/kat 2 gange daglig. Nogle kan klare sig med engangsdosering, men det er mere optimalt at dele de. 2,5 mg op i 2 doseringer.

Hos 90 % af patienterne vil man få en tilfredsstillende regulering af deres stofskifte og som udgangspunkt en billig løsning.

Eva anbefaler at katten i starten monitores med blodprøvekontroller med 2-3 ugers mellemrum. Vi vil nemlig gerne vide om katten kan tåle behandlingen og samtidig holde øje med nyrefunktionen.

En lille andel vil miste appetitten i starten af behandlingen og behandlingen øger risikoen for thrombocytopeni. Nogle katte udvikler desuden fasciale hudreaktioner under tabletbehandlingen, hvor de får sår og taber pelsen.

Desuden skal man være opmærksom på at katten ikke bliver hypothyroid.

Efter kaskadereglen kan man desuden overveje transdermale formuleringer eller humane præparater.

Kirurgi

Man bruger stort set ikke kirurgiske behandling af hyperthyroedisme mere. Det skyldes både et metoden er invasiv og har forskellige komblikationer. For eksempel skal man være opmærksom på ikke at fjerne parathyroidea, der ligger meget tæt på.

Desuden har nogle katte ektopisk thyroidea-væv i brystkassen, som man ikke ville kunne fjerne.

Hvis katten er ældre eller har andre sygdomme kommer der desuden hensyn særlig narkose, der måske kræver særlige kompetencer.

Radio-jod-terapi

Ved radio-jod-terapi gives katten et radioaktivt jod-præparat enten intravenøst eller subkutant. Joden sætter sig i alt det aktive væv og påvirker det lokalt. Stålingen til omgivelserne er minimale.

Af hensyn til det radioaktive stof, skal katten holdes i en specialenhed på dyrehospitalet, med særligt uddannet personale. Lige nu ligger omkostningerne i størrelsesordnen 12-15.000,-. En stor af jodbehandlede katte vil være kureret for sin sygdom.

Diæt

Ved behandling af hyperthyreoidisme med diet, gives katten særlig kost uden jod. Når katten har et underskud af jod, kan kirtlerne ikke danne den overdrevene mængde hormon.

Diætbehandling fungerer godt og efter 8 uger er de fleste af disse patienter i korrekt niveau thyreoidhormon.

Med denne behandling skal ejeren dog være meget opmærksom på at katten ikke kan komme til anden kost. Det kan altså ikke bruges til katte, der går ude. Man skal desuden være opmærksom på at der kan være en del jod i drikkevandet i nogle regioner.

 

KLIK HER OG FÅ DIN GUIDE

Relevante links

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:
- Interviews med fag-eksperter
- Hurtige fidusser til en mere effektiv hverdag
- Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os