I første del af denne podcast giver Jacob gode råd til, hvordan vi overtaler klienterne til en tandrens, der for mange klienter virker skræmmende. Og i anden del taler vi om, hvordan vi behandler paradentose med gode resultater.
Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.
Vi ser rigtig mange tandpatienter i en almindelig klinisk praksis, og paradentose er et af de hyppigste tandproblemer hos hunde.
Jacob C. Meyer har specialiseret sig i tandbehandling, og er på nuværende tidspunkt i gang med at blive master i tandbehandling med henblik på at blive specialdyrlæge i tandsygdomme. Jacob er medejer af Charlottenlund Dyrehospital, hvor han modtager henviste tandpatienter.
Paradentose hos hund
Paradentose, også kaldet parodontitis, er gingivitis (tandkødsbetændelse), der er spredt til dybereliggende væv. Dette medfører nedbrydning af knoglen og deraf fæstetab omkring tanden.
Dybe tandkødslommer skaber et gunstigt miljø for bakterier, hvori de kan proliferere og trænge endnu dybere ned. Jo mere alvorlig paradentosen er, desto dybere bliver tandkødslommerne – og jo løsere bliver tænderne.
Kunsten at “overtale” klienter til tandrens
Det kan være utrolig svært at få klienterne overtalt til en tandrens. Næsten alle ejere har en eller anden frygt for narkose, og derfor er det, for mange klienter, en stor ting, når vi foreslår at rense tænderne i narkose.
Jacob giver os sine bedste råd til, hvordan vi vinder klienternes tillid og får dem til at forstå, hvorfor en tandrens er nødvendig.
Tag dig god tid til at vise og forklare
Jacob investerer rigtig meget tid på klienterne første gang, deres dyr skal til tandbehandling. Og han siger, at den tid, der er investeret første gang, kommer godt igen.
Dét, at man tager sig god tid til at vise og forklare, øger klientens tryghed og forståelse. Når klienten har tillid til dig og forstår, hvad det handler om, så vil du opleve, at du ikke behøver at sige så meget næste gang, de kommer.
Den tid, du investerer i klienterne første gang, vil altså spare dig tid fremover og gøre klienter meget nemmere at håndtere.
Fortæl om de gode ting først
Vi kan let komme til at skræmme klienterne, når vi siger, at tænderne trænger til at blive renset. Og hvis vi ”serverer” tandproblemet for tidligt til ejere, der ikke er forberedte på, at dyret har dårlige tænder, går de i forsvarsposition. Og så er de endnu sværere at overtale.
Det er derfor en god ide at finde alle de gode ting og vinde ejers tillid først.
Jacob ser altid på tænderne som noget af det første. Men hvis patienten ikke er kommet til konsultation pga. tænderne, så venter han med at tage tandsnakken til længere inde i konsultationen, når han kan mærke, at klienten er tryg og har fået tillid til ham.
Lad klienten kigge med
Når Jacob tager hul på tænderne, beder han klienterne om at kigge med. Han forklarer dem, hvad der er galt og viser helt præcis, hvor i munden, der er problemer og hvordan det hænger sammen.
Inddrag billeder
Det er god ide at vise billeder, når du forklarer, hvad der er galt og hvordan tand og knogle normalt ser ud. Så bliver det meget lettere for klienten at forstå.
Jacob har nogle røntgenbilleder på Charlottenlund Dyrehospitals hjemmeside, hvor man let kan se, at der er fæste- og knogletab langs rødderne. Dem bruger han ofte som illustration, når han forklarer klienterne, hvad der er galt.
Forklar, at hunden har ondt – også selvom den ikke viser det
Rigtig mange hunde går rundt med noget behandlingskrævende, uden vi opdager det, og de viser ikke, at de har smerter i munden.
Selvom hunden er glad og virker til at have det godt, kan den sagtens have ondt – og det er rigtig svært for mange ejere at forstå.
Det er vigtigt at møde klienten og få forklaret, at hunden har ondt, men at det er okay og helt normalt, at de ikke tror, at den har ondt.
Brug din erfaring fra klinikken og fortæl historier om andre patienter
Jacob har erfaret, at det virker godt at fortælle historier om andre patienter. Så handler det nemlig om noget andet end klientens egen hund. Og det gør hele problematikken mere håndgribelig for klienten.
Hvor skal du kigge og hvad skal du kigge efter?
Når du kigger i munden, kan du få en fornemmelse af, om det er en patient, der kan udvikle paradentose ved at
- kigge på, hvor meget tandsten der er
- kigge på tandkødet.
Hvis tandkødet er rødt og en smule hævet, er patienten sandsynligvis disponeret for paradentose. Og så skal du arbejde målrettet for at undgå tab af tænder.
Den klassiske paradentose patient har typisk dårlige 10’ere (M2’ere) – det er de bagerste tænder i overmunden og næstbagerste i undermunden. Typisk er der også lidt lommer ved fortænderne. Så kig især ved fortænder og imellem kindtænder.
Måling og vurdering af pochedybden
Pochedybden er et mål for, hvor dyb en tandkødslommen er. Pochedybden bliver målt fra randen af tandkødet til bunden af tandkødslommen.
Når man bruger pochemåleren, skal man have en fornemmelse af, hvor lange rødderne er på de forskellige tænder. Og hverken røntgen eller det kliniske kan stå alene.
Som udgangspunkt kan man godt rense tandkødslommer, der er 5 mm eller mindre, siger Jacob. Men hvor hårdt tanden er angrebet af en 5 mm tandkødslomme, afhænger af tandrøddernes længde. F.eks. er rødderne kun 5 mm på 110/210 (M2 i overmunden), så hvis pochedybden er 5 mm her, er der altså 100% fæstetab.
Sværhedsgraden af paradentose bliver inddelt i 4 kategorier (PD1-PD4)
På røntgen kan vi se knogletab langs roden i forhold til rodens længde, og det bruger man til at graduere paradentose.
- PD1: Tilstedeværelse af gingivitis
- PD2: Paradentose med op til 25% fæstetab, dvs. knogletab på 25% af rodens længde
- PD3: Paradentose med 25-50% fæstetab
- PD4: Paradentose med over 50% fæstetab
Generel og anatomisk disponering for paradentose
Nogle hunde, især små hunderacer, har lidt tandkødslommer over det hele. De hunde hunde er generelt disponeret for paradentose.
Der kan også være en anatomisk disponering, når to tænder sidder klos op ad hinanden. Dvs. tænderne er trangstillede (på engelsk kaldet dental crowding). Ofte vil tandkødet omkranse begge tænder i stedet for at gå omkring hver tand, og det er virkelig noget, der disponerer for paradentose, siger Jacob.
Det kan være svært at måle pochedybden, når tænderne er trangstillede. Her skal man kigge på røntgen, som kan afsløre, om tanden er dårlig.
Typisk er det 9’eren (M1) og 10’eren (M2), der sidder på den måde. Og her kan det være en fordel at fjerne 10’eren og rense 9’eren op på den distale side (”bagsiden af tanden”). For fremtiden har man så reddet 9’eren og forebygget, at begge tænder blev dårlige.
Behandling af paradentose
Det er muligt at behandle paradentose med gode resultater, og man kan gøre meget for at få sundere tænder.
Helt overordnet skal vi rense tænder og tandkødslommer og tage røntgen. Og så skal vi vurdere, hvilke tænder, vi kan behandle med subgingival oprensning og hvilke tænder, der har så svær paradentose, at patienten vil have det bedre uden.
Subgingival oprensning
Nede under tandkødsranden kan der sidde tandsten og andet skidt, som vi ikke umiddelbart kan se på den vågne hund. Og det er her de bakterier, der forårsager paradentosen, sidder. Derfor hjælper det ikke blot at fjerne den synlige tandsten uden at rense under tandkødsranden.
Jacob fortæller, at der ofte sidder et lille granulom (et lille stykke flæsket væv) i tandkødslommen, og det skal du rense med op. I dybe tandkødslommer kan der sidde epithel på indersiden, og det skal du også fjerne forsigtigt. Hvis du får renset granulomet med op, fjernet epitheliseringen og sat en sutur, der slutter tæt omkring tanden, og ejer begynder at børste tænder, er der chance for, at lommen er blevet mindre ved næste kontrol.
Hvis lommen er over 6 mm og du ikke tror, at du kan få renset ordentlig op og få granulomet med ud, kan du skære med en skalpel og løfte tandkødet lidt til siden. Så kan du se ned i lommen og få renset det helt rent. Men igen skal du huske på, at der er stor forskel på tændernes rodlængde. F.eks. har 9’eren (M1) så lange rødder, at en pochedybde på 6-7 mm kun vil være en PD2 eller PD3, og her vil det ikke være nødvendigt at skære.
Typisk vil paradentose på de bagerste kindtænder ramme imellem tænderne, så det egentlig er i rummet mellem tænderne, der kommer tandkødslommer og knogletab. Her kan det være fint at rense mindre lommer og bede klienten om at børste tænder. Men hvis lommerne er for dybe, kan det være bedre at fjerne den lille af de to nabotænder og rense den store op i det mellemrum, der bliver.
Når du trækker tænder ud, skal du sørge for at få renset den tand, der sidder tættest på, siger Jacob. Når der allerede er åbent, kræver det ikke ret meget ekstra arbejde udover at rense og sætte et sting, når du er færdig.
Kirurgisk paradentosebehandling
I mange tilfælde er det muligt at bevare tænder med lange rødder, selvom de har dybe tandkødslommer. Det kræver en operativ oprensning af tanden, hvorefter man lægger knoglegranulat (allograft) og evt. PRF (Platelet Rich Fibrin) ned i defekten.
Granulatet nedsætter risikoen for, at tandkødslommen epitheliserer igen og samtidig medvirker det til, at lommen lukker hurtigere. Hvis knogletabet er vertikalt, har det en god prognose. Og man kan gå fra en PD4 til en sund og rask tand, siger Jacob.
Jacob anvender PRF, som er patientens egne blodplader i en fibrinmatrix. Når man blander PRF og granulat, får man en sticky og modellerbar masse, som man kan lægge ned i defekten. Blodpladerne indeholder helingsfremmende vækstfaktorer, der sammen med knoglegranulatet optimerer vævsregenereringen.
Udover PRF lægger Jacob sommetider en membran ovenpå, inden tandkødet bliver syet til sidst. Jacob nævner, at man også kan lægge en kollagen membran ned på i stedet for at bruge PRF. Han bruger det dog ikke selv, fordi de er dyre og bøvlet at håndtere.
Der er dog tidspunkter, hvor vi ikke kan bruge denne teknik. Det er f.eks., hvis paradentosen går ind i mellem rødderne på de store tænder i overkæben. Her vil prognosen være dårligere, fordi det er svært at rense helt rent mellem rødderne.
Kommunikation er vigtigt, når du har lavet en tandbehandling
Det er vigtigt at få diagnosticeret de tænder, der ikke skal ud. Og faktisk er det vigtigere at fortælle om de tænder, der har PD2 og PD3 og som ikke skal ud, end dem der er blevet fjernet.
Jacob oplever jævnligt, at ejere kommer ind med hunde, der bliver ved med at lugte ud af munden, selvom den har været til tandrens, og klienten har fået at vide, at “alt er godt” på trods af, at hunden har tænder med PD2 og PD3.
Måske har dyrlægen set, at der var begyndende paradentose, men hvis klienten ikke har fået det at vide, kan klienten føle, at det er blevet overset. Derfor skal du sørge for at fortælle ejerne, at der stadig er tænder, som har paradentose og det er vigtigt, at de bliver børstet og tjekket jævnligt.
Prognose med og uden tandbørstning
Hvis vi kan fjerne årsagen til paradentosen som f.eks. en tilstødende tand, så er prognosen god uden tandbørstning.
Men ved paradentose i hjørnetænder, hvor der ikke er en faktor, man kan fjerne, er det afgørende, at der bliver børstet tænder. Hvis der er generel paradentose på alle tænder, skal der også tandbørstning til.
Relevante links
- Charlottenlund Dyrehospital
- Charlottenlund Dyrehospitals facebookside
- Du kan skrive til Jacob her. Han hjælper gerne, hvis du har spørgsmål
- Podcast: Knuder i munden er meget andet end kun Epulis: Praktisk tilgang med specialist Peter Strøm
- Podcast: Laveste fællesnævner eller højeste faglige standard for tandbehandling med Brook Niemiec
- Podcast: Tandbehandlinger med højere faglighed, mindre stress og bedre indtjening med et planlagt flow med Morten Skanse Hinge
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger
Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.
