I denne podcast gennemgår Peter sin tilgang til epulis hos hunde, og Peter Strøm fortæller om forskellige former for epulis, herunder Odontomer, Canine akantomatøs ameloblastom (CAA) og Fokal fibrøs hyperplasi.
Undlader du også diagnostik fordi du er usikker på, hvad hvordan du skal tolke det?
Få en print-klar PDF i din indbakke med det samme! Den er lavet til dig, der gerne vil blive mere sikker i din cytologiske vurdering i praksis. Du får hjælp til:
Kort sagt: Mindre tvivl, mere overblik og mere klinisk anvendelig cytologi.
PDF’en er en bonus, du får for at tilmelde dig Nyhedsbrev For Dyrlæge. Ved at tilmelde dig accepterer du, at vi sender dig nyhedsbreve med praktiske tips, inspiration, ny faglig viden, information om vores betalte kurser samt udvalgte annoncer fra vores partnere. Vi passer godt på dine data og behandler dem i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du kan altid afmelde dig med ét klik og du kan få dine data udleveret eller slettet hvis du kontakter os. Se alle detaljer her…
Faktaboks: Epulis som generel betegnelse
Epulis er en generel betegnelse, der anvendes til at beskrive forskellige typer af godartede vævsvækster (tumorer eller hyperplasier) i tandkødet (gingiva). Det er ikke en specifik sygdom, men snarere en kategori af læsioner, der kan have forskellige oprindelser og karakteristika. Der findes flere typer af epulis, herunder:
- Fibrous Epulis (Fibrøs Epulis): Dette er en godartet vækst af fibrøst bindevæv i tandkødet, ofte som reaktion på kronisk irritation som f.eks. en dårlig tilpasset protese eller en skarp tandkant.
- Pyogenic Granuloma (Pyogent Granulom): Denne type epulis er en blød, rødlig hævelse, der ofte opstår som reaktion på irritation eller traume. Den er kendetegnet ved en høj vaskularisering (rig på blodkar).
- Peripheral Giant Cell Granuloma (Perifer Kæmpecellegranulom): Dette er en anden form for epulis, der indeholder kæmpeceller og normalt opstår som en reaktion på irritation eller traume. Den findes typisk på tandkødet eller alveolærkammen.
- Peripheral Ossifying Fibroma (Perifer Ossificerende Fibrom): Denne type epulis er en fibrom, der indeholder kalkholdige (ossificerede) områder. Den opstår normalt fra periodontal ligamentvæv.
Epulis-læsioner kan variere i størrelse og udseende og kan nogle gange forveksles med mere alvorlige tilstande, derfor er en præcis diagnose vigtig.
Andre typer knuder der ses i munden hos hunde er:
- Odontomer: Dette er en type odontogen tumor, der består af forskellige tandvæv som emalje, dentin, cement og pulp. Odontomer er ikke en form for epulis.
- Canine akantomatøs ameloblastom (CAA): Dette er en lokal aggressiv tumor, der stammer fra odontogent epitel. Selvom det ikke er en form for epulis, er det en odontogen tumor ligesom nogle typer af epulis.
- Fokal fibrøs hyperplasi: Dette er en godartet tilstand karakteriseret ved overdreven vækst af fibrøst væv i munden, ofte som reaktion på kronisk irritation. Det kan betegnes som en form for epulis, da epulis er en generel betegnelse for godartede overfladevækster i tandkødet.
Således er kun fokal fibrøs hyperplasi en form for epulis, mens odontomer og canine akantomatøs ameloblastom ikke er det.
Peter Strøm er tand- og kæbespecialist (DAVDC, DEVDC), og han har sammen med Ann Strøm startet Specialistdyrehospitalet i Holte, hvor de tilbyder behandling inden for øjen- og tandsygdomme.
Hvad er Epulis hos hund?
“Epulis” betyder vækst på tandkødet og refererer til hævelser/tumorer på tandkødet. Betegnelsen beskriver altså kun lokationen af hævelsen, og siger ikke noget om oprindelsen.
Peter siger, at man i dag er gået lidt væk fra at bruge betegnelsen epulis, og i stedet finder man tumorens oprindelse. Mange patologer beskriver ofte epulis som fibromatøs epulis af peridontal ligament oprindelse (FEPLO) eller perifer odontogen fibrom (POF). POF er det, man betegner som epulis i dag.
Peter fortæller, at vi kan inddele epulis i 4 overordnede grupper:
- Reaktive
- Neoplasier af oral oprindelse
- Odontogene cyster
- Neoplasier af extra-oral oprindelse
Generel tilgang til epulis
Når man ser tumorer på tandkødet, skal man som det første finde ud af, hvad det er. Peter anbefaler altid røntgen og biopsi.
Billeddiagnostik
Start med en fuldmunds-røntgenundersøgelse og kig på, om der er involvering af knoglestrukturen under. Men husk, at der skal være knogletab på omkring 40%, før vi visuelt kan se en forandring på røntgen.
Biopsi
Tag en lukket biopsi – enten en incisional eller excisional biopsi. Ved epulis ender vi ofte med en excisional, hvor vi fjerner det, vi kan se makroskopisk UDEN at gøre skade på tanden.
Hvis vi fjerner for meget tandkød, kommer der tandsten, plaque og dybe lommer, og så kan tanden ikke overleve.
Munden skal være rengjort, inden du tager biopsier. Hvis der er tandsten, er der også bakterier – og det kan forårsage en lokal infektion.
Det er vigtigt at dokumentere undervejs, hvor tumoren var, for det kan have betydning for efterfølgende kirurgi. Sørg for at beskrive de kliniske fund og send den information med til patologen sammen med biopsien.
Hvordan ser tumoren ud?
Epulis beskriver bare en hævelse på tandkødet, og det kan man ikke rigtig bruge til noget. Peter siger, at han hellere skriver lokaliseret eller fokal gingival forstørrelse, når han beskriver det i en klinisk rapport, inden han ved, hvad det er.
Beskriv desuden, om tumoren er ulcereret, hvor den er lokaliseret, om der er involvering af underliggende strukturer, om tumoren er hurtigt- eller langsomtvoksende, om der er mineralisering osv.
Epulis med tegn på malignitet
Hvis vi ser malignitetskriterier, skal vi lave en staging. Men tag først en diskussion med ejer og hør, hvad deres mål er. Vil de gå igennem et staging forløb, skal vi lave ultralyd af abdomen og røntgen eller CT af thorax for at se, om der tegn på metastaser?
Odontomer
Odontomer er den eneste tumorform, som vi med rimelig sikkerhed kan diagnosticere radiologisk, fordi den har et meget karakteristisk røntgenmønster.
Man taler om compound odontom og kompleks odontom på baggrund at det histologiske stadie.
Komplekse odontomer ser vi hyppigst i unge hunde. Radiologisk ser man en blanding af uorganiseret dentalt væv. Det er ofte et kaotisk mix af odontogent materiale. På det her stadie er det sket en mineralisering af vævet, men man kan ikke som sådan se tanden.
Ved compund odontom er dentalvævet mere differentieret, og her kan vi se strukturer, der ligner tænder.
Fokal fibrøs hyperplasi
Er en klassisk reaktiv læsion, hvor der sker overvækst af tandkødet pga. kronisk inflammation eller traumer. Fokal fibrøs hyperplasi er hyppigt (50-55%) lokaliseret på den rostrale del af maxilla.
Canine akantomatøs ameloblastom (CAA)
CAA er en lokal aggressiv og invasiv tumor i mundhulen, og er meget almindelig hos hunde.
Det er svært at differentiere CAA og POF, fordi de ligner hinanden og man kan ikke se, om det er den ene eller den anden. Her kan man rent klinisk bruge lokaliteten.
Peter fortæller, at CAA oftest er lokaliseret i den rostrale del af mandiblen og sjældent i den caudale del af maxillen. Og POF er hyppigt lokaliseret i den rostrale den af maxilla og mindre hyppigt i mandiblen.
Hvis du f.eks. ser en hævelse på den rostrale del af mandiblen hos hund, så tænk CAA og hvis du ser en hævelse på maxilla, så tænk reaktiv læsion eller POF.
Peter understreger dog, at vi ikke alene ud fra lokaliteten kan afgøre, om det er POF eller CAA. Lokaliteten kan være en hjælp til dig selv og er værd at tænke over – men hold det lidt for dig selv, og tag altid røntgen og biopsi.
Kirurgisk behandling af epulis
Hvor aggressive vi skal være, afhænger af hvilken tumor, vi har med at gøre. Hvis det bare er en reaktiv læsion, har vi måske fjernet årsagen til problemet, som var tandsten. Men er der en peridontal lomme, som vi ikke har korrigeret, kan hævelsen komme igen.
Hvis der er tale om neoplasi, anbefaler Peter ofte at monitorere og holde øje med området. Man kan også lave en debulking, hvor man fjerner det, man ser makroskopisk. Det kurerer ikke problemet, men holder det væk, eftersom odontogene neoplasier ofte er langsomtvoksende.
Hvis tumoren har oprindelse i tandkimet, skal vi fjerne tanden og peridontal ligamentets væv inkl. det knoglevæv, hvor ligamentet hæfter fast for at kurere 100%.
Relevante links
- Specialistdyrehospitalet.dk
- Specialistdyrehospitalets instagram
- Podcast: Tandbehandlinger med højere faglighed, mindre stress og bedre indtjening med et planlagt flow med Morten Skanse Hinge
- Podcast: Behandling af paradentose hos hund og 6 tips til at “overtale” klienten til en tandrens med Jacob C. Meyer
Andre relevante podcastepisoder
- The big 5: Mammatumor hos hund. Sådan får du det hele med
- The big 5: Malignt lymfom hos hund – Hvad sker der så nu?
- The big 5: Hæmangiosarkom hos hund (kræft i milt og blodkar)
- The big 5: Er osteosarkom altid en dødsdom?
- The big 5: Mastcelletumorer hos hund og kat: Alt dyrlægen skal vide
- IBD eller GI-cancer – to sider af samme sag? Med Janne Graarup Lyngby
- Praktisk tilgang til orale knuder – Er det ikke bare epulis? Med specialist Peter Strøm
- Oversigt: Dyrlægens guide til cancer hos hunde og katte
- Kemoterapeutisk behandling: Elektrokemoterapi mod cancer hos hund med Steen Engermann
- Blodprøvetest: Ny blodprøve for skjult kræft hos hund: Opdag sygdommen tidligt med Steen Engermann
- Onkologisk udredning: Røntgen af lunger. En guide til systematisk tolkning af thoraxrøntgen og genkendelse af lungemønstre, så du ikke overser vigtige detaljer
Online kursus for dyrlæger
Målrettet og praksis-orienteret kursus i tolkning af FNA
