Tandbehandlinger med højere faglighed, mindre stress og bedre indtjening med et planlagt flow med Morten Skanse Hinge

Tandbehandlinger med højere faglighed, mindre stress og bedre indtjening med et planlagt flow med Morten Skanse Hinge

Morten Hinge er ansat hos AniCura Københavns Dyrehospital, hvor han primært arbejder med tandpatienter, men han er også tilknyttet til hospitalets skadestue.

I denne podcast fortæller Morten om sin tilgang til tandpatienter, og vi snakker om, hvordan vi øger effektiviteten og mindsker stressen under tandbehandlinger ved hjælp at planlagte flows.

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

 

Der er 3 måder at dele tandpatienter op på

  1. Alt på patienten bliver behandlet samme dag: Det vil sige, at patienten skal være færdigbehandlet, når den bliver sendt hjem. Tanken er god, men vi ved ikke, hvad der gemmer sig, når vi først går i gang med patienten. Og ofte finder vi alt muligt, vi ikke havde regnet med.
  2. Delvis opdeling: Vi behandler noget én dag og tager resten næste gang.
  3. Fuld opdeling: Første besøg er kun diagnostik, hvor vi renser, laver mundhuleundersøgelse og tager røntgen. Ud fra dette lægger vi en plan og giver et prisoverslag, og så kommer patienten igen på et andet tidspunkt og bliver behandlet.

Der er fordele og ulemper ved alle metoder, og der er ikke én metode, der er mere rigtig end en anden. Man skal mærke efter og gøre, hvad der føles rigtigt, siger Morten.

Morten foretrækker selv at lave det meste i første besøg, men sørger altid for at informere ejer fra start. Det er vigtigt at fortælle ejer, at vi først laver rens, røntgen og fuld mundhuleundersøgelse. Og hvis der er noget, der kræver operation, kan det blive nødvendigt, at de kommer igen.

Når man deler behandlingen op i to, er der mulighed for at vise billeder til ejer undervejs. Det er en fordel i forhold til, når man laver alt på én gang. Det giver en tillid, når man kan stå og pege på billeder – og man kan tage sig betalt, fordi ejer kan se, hvad problemet er.

Hvis vi laver det hele på én gang, har ejer ikke en chance for at vide, hvad problemet er – og det gør ikke noget godt for tilliden.

 

Mortens tilgang til tandpatienter

Det er vigtigt for Morten, at der konstant bliver arbejdet på patienten, så der ikke er noget spildtid.

 

1. Klinisk undersøgelse

Det er Morten selv, der tager imod patient og ejer, og han starter altid med at kigge i munden og lave en klinisk undersøgelse.

Han har 4 billeder liggende i alle konsultationsrum. De viser en tand med paradentose set udefra og samme tand, hvor tandkødet er flappet helt til side, så man kan se, hvor meget inflammation der er. Det illustrerer, at uanset hvad vi ser, kan vi risikere at finde meget mere.

Allerede her tager Morten en snak med ejer om, hvad de kan forvente og aftaler, at han ringer til dem, når han har et overblik.

 

2. Anæstesi

Patienten ligger i brystleje til at starte med, når den bliver præoxygeneret. Imens bliver der placeret drop, blodtryksapparat og EKG. Og når dyret så får propofol, kan man følge blodtryk, EKG m.m. med det samme. Til sidst intuberer Morten dyret – også i brystleje.

 

3. Røntgen

Morten tager røntgen uden at rense tænderne først. Han siger, at det gør ikke noget, at der kommer tandsten med på billedet, fordi dét han kigger på, primært ligger under. Det er dog nødvendigt at rense først ved katte med ekstremt meget tandsten.

Han tager først røntgen af tænderne i maxilla. Dyret bliver liggende i brystleje og får placeret hovedet på et håndklæde, så næseryggen er vandret. Herefter bliver dyret vendt på ryggen, og får placeret et håndklæde under nakken, så mandiblen er vandret.

Når man sørger for, at næseryggen og mandiblen er vandret, får man billederne i samme vinkel hver gang, forklarer Morten. På den måde slipper man for at bruge vinkelmålerne i røntgenapparatet.

 

4. Tandjournal

Imens hunden ligger på ryggen, gennemgår Morten lommedybder, calculus index, diagnoser osv. En sygeplejerske noterer samtidig i tandkortet og laver en tandjournal.

Morten anbefaler at anvende lupbriller og lys, så man kan se alting helt tæt på og få alle detaljer med.

 

5. Rens og polering

Når Morten har gennemgået alle tænder, renser og polerer sygeplejersken tænderne.

 

6. Lokalanalgesi

Inden Morten sætter sig og kigger på røntgenbillederne, lægger han lokalanalgesier, så de kan nå at virke, når sygeplejersken er færdig med at rense. Morten bruger marcain, som er ca. 20 minutter om at virke.

 

7. Behandlingsplan og prisoverslag

Imens sygeplejersken renser tænder, sammenligner Morten tandkortet med røntgenbillederne. Ud fra dette lægger han en behandlingsplan og laver et prisoverslag.

 

8. Informering af ejer

Morten ringer til ejer og fortæller, hvad han har fundet – og det er let for ejer at forestille sig, når de på forhånd har set billeder af paradentose-tænder.

 

9. Kirurgi

Når sygeplejersken er færdig med at rense, går Morten i gang med at operere.

Man kan ikke altid nå alt på én gang, og det er vigtigt, at ejer allerede ved om morgenen, at der er stor sandsynlighed for, at de skal komme igen. Herved undgår du også at lægge pres på dig selv over, at du skal være færdig. Det er helt okay at dele behandlingen op og lade dyret komme igen senere.

 

10. Billeder og hjemsendelsesinstrukser

Samlet set bruger Morten 10-15 minutter på billeder og instrukser. Nogle vil mene, at det er lang tid – men for Morten giver det ikke mening at gå ud til en ejer uden noget i hånden.

Morten tager før/efter billeder og billeder af specifikke steder, hvor det var dårligt. Og så printer han altid røntgenbillederne ud.

Han tager desuden billeder af patienterne med sin telefon, og klistrer dem på patienternes tandmapper. Ejerne elsker det, og det tager ikke ret lang tid.

Hvis du anvender et clip on ring light (ring lys som du klipser på telefonen), kan du få meget skarpere billeder. Det koster ikke ret meget, men gør en kæmpe forskel, siger Morten.

Fra telefonen kan du printe billeder via en WiFi printer vha. forskellige apps, f.eks. Pages som er tilgængelig i App Store på Apple-produkter.

Hjemsendelsesnoterne er i øvrigt skrevet på forhånd afhængig af, om han opererer eller ej.

 

Taksering af tandbehandlinger – hvordan og hvor meget?

Hvis der er flere dyrlæger i samme praksis, som laver tænder, giver det ikke mening at taksere i forhold til tidsforbrug. Nogle er hurtige, andre er langsommere. Og bare fordi vi er super gode og kan gøre det hurtigt, skal vi jo ikke tage halv pris, siger Morten.

Han har fundet ud af, at hvis man sætter de simple behandlinger til en tilpas lav pris, så giver det samlet set god mening, når man takserer for alt.

Morten takserer den første tand højest, fordi der skal udstyr frem og man bruger tid på bedøvelse osv. Han deler tandbehandlingerne op i “kirurgiske” og “ikke-kirurgiske”. Og hvis der er flere kirurgiske, har han så en taksering, der hedder ”kirurgisk efterfølgende”, som er ca. 1/3 af prisen for den første tand.

 

Relevante links

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X