Menu
Brachycephale hunde har mange sygdomme at kæmpe med og brachycephalt syndrom er én af de vigtigste. Brachycephalt syndrom er opstået som følge af målrettet avl efter bestemt fysiske udtryk.
Eva-Marie Ravn-Mølby og Line Sindahl har sammen skrevet speciale om franske bulldogs og de helbredsmæssige problemer, der ofte følger de brachycephale racer
I dag snakker vi om, hvilke parametre, der har betydning for variation af graden af brachycephalt syndrom, og hvad vi kan gøre for at forbedre racens sundhedsstatus.
Brachycephalt syndrom (BS) er patofysiologisk sygdomskompleks, der i kortsnude racer opstår på grund af et proportionelt misforhold mellem pladsen i kraniet og de indvendige bløde dele. Det leder til en obstruktion i de øvre luftveje og i varierende grad giver anledning til vejrtrækningsbesvær, varme- og motionsintolerance, cyanose, kollaps, besværet spisemønster, gastrointestinale lidelser, søvnapnø og generelle søvnforstyrrelser.
Eva-Marie og Line har undersøgt en række morfologiske parametre, der kan forklare variationen i graden af BS. Stenotiske næsebor er en vigtig faktor, men også halstykkelse og overvægt har betydning for graden af BS.
Nogle klienter kan være uforstående overfor de problemer, deres hund står overfor, fordi de ser problemerne som “charmerende personlighedstræk”. Det er vigtigt at italesætte problemet og give sig tid til at forklare, hvad de bagvedliggende årsager er.
Det kan være en fordel at inddrage skalaer med billeder og involvere klienten i diagnostikken. Det åbner op for en dialog og gør problemerne lettere at forstå for klienterne. Til at vurdere graden af stenose af hundens næsebor benytter Eva-Marie og Line sig af et allerede etableret gradueringssystem kaldt “Nostril Stenosis Grade”. Det indeholder billeder, der illustrerer de 4 forskellige grader af stenotiske næsebor.
Eva-Marie og Line erfarer, at mange klienter er klar over, at deres brachycephale hund er udfordret og ønsker af forbedre racen.
Grafikken herunder er lavet til Succes I Veterinær Praksis og bygger på samme gradueringssytem, som Eva-Marie og Line har benyttet.
I den ideelle verden ville svaret være ganske enkelt: Man skal kun avle på de hunde, der er helt fri for BS eller kun lider af BS i mild grad. Løsningen på problemet er dog ikke helt så enkelt.
Eva-Marie og Line forklarer, at der i den nuværende population af franske bulldogs kun er meget få hunde, der er helt fri for BS. Hvis man kun inkluderer de raske hunde i avlen, vil det altså kræve en voldsom selektion på racen, og der vil være stor risiko for at skabe en genetisk flaskehals.
En anden mulighed er at åbne stambøgerne og på en kontrolleret måde inddrage andre racer i avlen (outcrossing). Eva-Marie og Line oplever, at mange opdrættere ønsker at bidrage til at øge sundheden, men samtidig at bevare racen som den er på nuværende tidspunkt. Tiltag som at åbne stambøger og anvende kontrolleret outcrossing vil kræve samarbejde og velvilje internationalt.
Ifølge racestandarderne for franske bulldogs skal næseborene være åbne og tillade normal vejrtrækning gennem næsen. Eva-Marie og Lines studie viser dog at bare små 14 % af de stambogsførte hunde havde åbne eller kun let stenotiske næsebor. Der er derfor i høj grad plads til forbedring af populationen inden for den allerede gældende standard.
Eva-Marie og Line mener, at vi alle har et medansvar for at forbedre de brachycephale racers sundhed. BS er et alvorligt problem og det vil kræve tid og en stor indsats fra både ejere, opdrættere, avlsorganisationer og dyrlæger at komme problemet til livs.
Som dyrlæger kan vi skabe fokus på problemet ved at udbrede viden og dele vores faglighed, og på den måde hjælpe de hunde, der allerede er født og samtidig være med til at skubbe avlen i en retning af mere sunde hunde.