Menu
Maria Søndergaard Thøfner har en Ph.d. i klinisk smerteforskning og neurologi, og har tidligere været ansat på KU, hvor hun underviste anæstesi og kirurgi.
Hun er nu praksisejer og stifter af Smertedyrlægen, hvor hun modtager henvisninger fra andre dyrlæger, men også henvendelser fra ejere. Desuden arbejder hun som konsulent og underviser også i anæstesi og smertebehandling.
Syringomyeli er en alvorlig tilstand, der forekommer hyppigt hos cavalier king charles spaniels. Syringomyeli forekommer som følge af forstyrret cerebrospinalvæske (CSF) flow, hvilket resulterer i, at CSF trænger ind i rygmarven, så der bliver dannet væskefyldte hulrum (syrinx).
Patogenesen er ikke 100% klarlagt, men en teori går på, at sygdommen opstår pga. forstyrrelser svarende til dem, man ser ved chiari-malformation hos mennesker. Dvs. pga. en deformation af kranieknoglerne og deraf øget pres på cerebellum, hvilket resulterer i forstyrret CSF flow.
Det klassiske symptom er kløe i større eller mindre grad rettet mod alle steder på forkroppen, hvor hunden kan klø med bagpoterne. Kløen kan enten være med eller uden kontakt til huden. Hvis hunden sidder og klør ud i luften, taler vi om fantomkløe, siger Maria.
Symptomerne er meget varierende. Nogle hunde har slet ingen symptomer, mens andre kan være lyd- og lysfølsomme, vise ubehag ved berøring og have besvær ved at få hovedet ned til f.eks. madskålen.
90% af mennesker med symptomatisk syringomyeli har smerter. Og heraf har 40% smerter med en neuropatisk karakter, dvs. føleforstyrrelser, overfølsomhed ved berøring, prikkende/stikkende fornemmelser i huden, tab af følesans, øget smertetærskel osv. Vi kan ikke spørge hundene, hvad de føler, men vi kan kigge på dem og vurdere, hvad det er, vi ser, siger Maria.
Der er en grundlæggende forskel fra patienter med f.eks. nociceptiv smerte og smerte pga. sygdom i CNS. Smerter pga. sygdom i CNS forplanter sig både centralt i hjernen, men også i de perifere nerver, som bliver sensibiliseret, og derfor kan det være rigtig svært at lokalisere smerterne i patienter med syringomyeli.
Cavalierer har typisk mange andre problemer end syringomyeli, og ofte har de ondt flere steder. Derfor er det vigtigt at lytte til ejers historie, lave en grundig undersøgelse, konstatere, at der er fund og snakke med ejer om, at der er problemer flere steder.
Maria stiller aldrig diagnosen ved første konsultation, men konstaterer, at der er fund og fortæller ejer, at hun har brug for at se hunden igen for at lave en udvidet undersøgelse. Folk forstår godt, at man skal bruge mere tid. Ofte har ejer selv gået og kigget på sin hund og længe været i tvivl om, hvorvidt der var noget galt.
Når vi har konstateret, at hunden klør sig, er næste step at udelukke andre årsager til kløen.
Hunde, der klør sig pga. syringomyeli, klør sig ikke på samme fokuserede og konstante måde som en hund med f.eks. allergi. Og typisk forekommer kløen på gåture og/eller under stressede situationer.
Maria fortæller, at hun bruger lang tid på at tale med ejer om, hvornår og hvor meget hunden klør sig. Hun beder ejer score hundens kløen ud fra en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen kløe og 10 er det værst tænkelige. Det giver et udgangspunkt for behandlingen og en baseline til monitorering.
Ofte er der mange andre ting med de her cavalierer, og derfor er det vigtig at undersøge hunden grundigt for at be- eller afkræfte, om der er ledforandringer.
Maria fortæller, at man hos ca. 1 ud af 10 hunde finder noget, som er relevant at henvise til ortopædkirurg.
Ved den neurologiske undersøgelse har Maria især fokus på hjernenerver og spinalnerver for at sikre, at der ikke er centrale udfald.
Hun der har haft syringomyeli længe, kan blive motorisk påvirkede, men ellers er der sjældent neurologiske udfald.
Se alle artikler og podcasts, der handler om neurologiske patienter og hvordan du effektivt undersøger, behandler og henviser her…
Det er en god ide at tage en blodprøve til baseline, hvis hunden skal i daglig smertebehandling, men også fordi de her hunde ofte bliver sederet eller bedøvet i forbindelse med udredningen.
På biokemi og hæmogram finder man finder sjældent andet end lavt trombocyttal pga. makrotrombocytter. Desuden supplerer Maria med en thyroideaprofil for at udelukke hypothyroidisme som årsag til perifer neuropati og dermed føleforstyrrelser.
Når vi har udelukket andre årsager til kløe, og undersøgt hunden grundigt for, om der er andre problemer, er næste skridt en MR-skanning af hunden.
En CT-skanning er ikke lige så sensitiv som MR og dvs., hvis vi CT-skanner en hund og ikke konstaterer syringomyeli, kan vi ikke være sikre på, at der ikke er noget alligevel.
Der 3 ting, vi kigger efter, når vi MR-skanner cavalierer.
Maria anvender pregabalin til behandling af syringomyeli, da det både reducerer kløe og smerte. Da symptomerne er meget varierende, er dosismargin også meget bred.
Maria giver pregabalin 2-3 mg/kg 2 gange dagligt ved milde symptomer, mens hunde med svære symptomer får helt op til 300 mg 2 gange dagligt.
Det er vigtigt at gøre ejer opmærksom på, at der i starten kan være bivirkninger ved behandling med pregabalin. Hundene kan blive ataktiske, trætte og ved høje doser på 100-150 mg pr. hund pr. dag kan der forekomme øget appetit. Men typisk forsvinder bivirkningerne 2-10 dage efter behandlingsstart.
Til behandling af ledsmerter anvender Maria NSAIDs i starten i kombination med pregabalin.
Som supplement kan man fodre med et godt mobility foder, give fodertilskud og vejlede til et evt. vægttab. Desuden er kiropraktik og fysioterapi gode supplementer til den medicinske behandling, men Maria understreger, at det ikke kan stå alene som behandling.
Hundene lever 2-10 år efter behandlingsstart afhængig af, hvor tidligt vi ser sygdomsdebut. Hvis hunden debuterer tidligt med intense symptomer ved 1-2 års alderen, udvikler sygdommen sig ofte hurtigere, end hvis hunden først debuterer ved 5-6-års alderen med milde symptomer.
Tidligere blev mange hunde med syringomyeli aflivet, fordi vi ikke kunne styre smerterne, men efter pregabalin er blevet en fast del af behandlingen, er det sjældent smerterne, der er grund til aflivning.
Nu er problemet, at det væskefyldte hulrum ofte udvider sig fra kun at påvirke dorsale horn (sensoriske neuroner) til også at påvirke ventrale horn (motoriske neuroner), så flere hunde end tidligere bliver aflivet pga. ataksi.
Maria fortæller, at man i nogle engelske studier har fundet, at sygdommen er polygenetisk, autosomal recessiv og har variabel penetrans. Derfor er det vanskeligt for avlere at gøre noget på forhånd. Du kan finde oversigter over avlskombinationer og avlsanbefalinger ved at trykke på linkene her eller under “relevante links” nederst her på siden.
