Vestibulær Syndrom - Behandling eller aflivning?

Vestibulær Syndrom – Behandling eller aflivning?

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din
telefon

 

Rikke Fast har en Ph.D indenfor for neurologi, og hun har arbejdet en del år på Københavns Universitet, samt Anicura i Århus, hvor Rikke har modtaget neurologiske henvisningspatienter.

Det vestibulære apparat

Det vestibulære apparat kan deles i en perifer og en central del, hvor den perifere del består af det indre øre, mens den centrale del består af hjernestammen og lillehjernen (cerebellum), hvor den 8. hjernenerve N. vestibulocochlearis forbinder det perifere med det centrale.

De vestibulære symptomerne skal lokaliseres til en af de 3 steder i det vestibulære apparat. Rikke fortæller, hvordan vi kan skelne dem fra hinanden ud fra symptomerne.

Skæv hovedholdning

Skæv hovedholdning er et meget karakteristisk symptom, hvis det vestibulære apparat er påvirket. Det er ikke et symptom, som vi kan anvende til lokalisering, men ofte tilter hovedet til den side, hvor læsionen er.

Hvis cerebellum er påvirket, kan skæv hovedholdning godt snyde lidt. Rikke siger, at nogle gange er det til stede og andre gange ikke.

Nystagmus

Nystagmus (øjenflakken) er også et typisk tegn på vestibulære problemer, og det består en af en hurtig og en langsom fase. Hvis hunden ikke præsenteres med det i klinikken, kan det ofte fremprovokeres.En stor hund kan lægges på ryggen for at forvirre det vestibulære apparat, hvormed en lille hund kan man give ejer og hund en lille snurretur for at udløse patologisk nystagmus.

Det er heller ikke et symptom, der kan anvendes til lokalisering, men den retning den langsomme fase går imod, vil læsionen ofte befinde sig.

Symptomer fra den perifere del

En grim mellemøreinfektion med overgriben af det indre øre kan give stærke vestibulære symptomer med især skæv hovedholdning. Tæt sammen med n. Vestibulocochlearis løber n. Facialis i det indre øre, derfor kan en facialis parese ses sammen med vestibulære symptomer, uden at det betyder, at hunden er påvirket centralt.

Symptomer fra hjernestammen

Hvis hjernestammen er afficeret, kan der ofte ses nedsat proprioception, samt udfald af hjernenerver, hvilket kan erkendes under den neurologiske undersøgelse.

Symptomer fra cerebellum

Balance og koordination er nogle af cerebellums funktioner, derfor vil en påvirkning af den, give symptomer som inkoordination og hypermetri af forben (høje benløft).

Rikke fortæller, at der kan forekomme intentionstremor, hvor rysten bliver forstærket af bevægelse, og det kan komme til udtryk, når hunden æder. Her er det en god idé at spørge ind til, hvordan hunden går til foderet, og om den sviner meget, hvilket kan give en indikation for intentionstremor, men det kan også skyldes en facialis parese.

Centrale skader

Når læsionerne sidder central, er det ofte svære skader, som hjerneblødning, tumorer eller meningitis, men nogle af patienterne kan komme sig med den rette behandling, og især patienter med idiopatisk vestibulært syndrom, kan komme sig efter få dage, hvis de får muligheden for det.

Idiopatisk vestibulært syndrom

Det er ofte ældre hunde, der kommer ind i klinikken med påvirkning af det vestibulære apparat. Rikke siger, at det kan skyldes en lille hjerneblødning eller blodprop, men det bliver sjældent diagnosticeret.

De har ofte meget svære symptomer, hvor de vælter og triller rundt, samt nystagmus og skæv hovedholdning. Efter 2 dage med indlæggelse og støtteterapi med assisteret fodring og væskeindtag, begynder patienten at komme sig.

Rikke understreger, at det er vigtig at lave en grundig neurologisk undersøgelse af de her hunde for at udelukke andre årsager, hvorefter de skal have tid til at blive bedre.

Basisprofil

En basisprofil med hæmogram og biokemi udfører Rikke altid på sine neurologiske patienter. Hun kigger på nyre- og leverværdier, da det kan have betydning for hundens prognose og videre forløb med skanning og støtteterapi, samt undersøges CRP og T4.

CRP – markør for infektion eller inflammation

Rikke anvender CRP til at lede efter eventuelle infektioner eller inflammation, der kan give anledning til symptomerne. Inflammation i det indre øre, kan ses på en CRP, men en inflammation i CNS vil ikke altid kunne ses på grund af blodhjernebarrieren. Hvis der en sjælden gang, er infektion i hjernen, vil det slå ud på CRP, da blodhjernebarrieren bliver kompromitteret.

T4 – markør for stofskiftet

Hunde med for lavt stofskifte kan få neurologiske symptomer, som kramper og facialis parese. Rikke har erfaret, at hvis hunden har for lavt stofskifte, vil en behandling for det kunne afhjælpe nogle af de neurologiske symptomer.

Rygmarvsvæske og MR-skanning

Ved en inflammatorisk tilstand i CNS, vil det forårsage øget celletal og proteinindhold i rygmarvsvæsken. Normalt er der næsten ingen celler til stede, men ved en immunmedieret inflammation, vil der kunne ses en lille eller stor stigning i hvide blodlegemer i rygmarvsvæsken.

I de tilfælde anbefaler Rikke en MR-skanning af hovedet for at kunne sige noget om udbredelse og prognose, men også hvis der er mistanke om tumorer, da de ikke altid kan erkendes på CT-skanning.

Behandling

Glukokortikoider kan anvendes, såfremt der er belæg for det som f.eks. ved inflammation af en nerve eller ved immunmedieret meningitis. Virkningen afhænger meget af dosis. Ved inflammation af en nerve anvendes en lav antiinflammatorisk dosis, mens der ved en immunmedieret meningitis skal anvende høje doser, som kan supprimere immunforsvaret.

Rikke fastslår at akutte patienter med idiopatisk vestibulært syndrom, ikke skal have høje doser af glukokortikoider, men en antiinflammatorisk dosis kan afprøves.

Glukokortikoider skal administreres i de rigtige tidsintervaller. Den antiinflammatoriske dosis gives i en kortere periode, hvorimod den immunsupprimerende er over en lang periode f.eks. i 4-6 måneder, hvor man starter på en høj dosis, og derefter trappes ned.

Et eksempel på dosis og nedtrapning

Rikke har givet et eksempel på en nedtrapning af en immunsupprimerende behandling:

  •      Høj startdosis 2 mg/kg i nogle dage
  •      Trapper ned til 1 mg/kg – fortsætter med dosis i en måned
  •      Fra 1 mg/kg trappes langsomt ned
  •      Ved tilbagefald skal hunden tilbage på forrige dosis, hvor dosis gives i en dobbelt periode

Nedtrapning skal ses i forhold til hundens symptomer, samt evt. en CRP, hvis der er en at forholde sig til.

Relevante links

Rikkes oplysninger:

  • Tlf.: 78 70 18 90
  • E-mail: viborgdyreklinik@gmail.com

Handyguide til lokalisering af neurologiske læsioner

Guiden indeholder et grafik overblik over CNS-læsioner og en oversigt over de mest praktiske øvelser, du nemt kan udføre i klinikken.