Her er 21 ærlige og konkrete råd om alt fra selvtillid og fejl til klienthåndtering og arbejdsliv – ting, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig fra starten.
1. Du har ikke brug for mere praktisk erfaring
Som studerende kan man let føle, at der mangler praktiske øvelser, men sandheden er, at det ikke er mere praksiserfaring, du har brug for. Det er selvtillid. Imposter-syndromet er en virkelig ting, og uanset hvor meget erfaring du får, vil du stadig kunne tvivle på dig selv.
Dyrlægeuddannelsen er akademisk, og kan du din teori, skal vi nok lære dig resten. De gode chefer får de gode ansatte, og de er villige til at investere i din læring.
2. Start med at undersøge dyret
Den stress, der kan opstå mellem et vagtopkald og en diagnose, er naturlig. Men du behøver ikke have svaret fra sekundet, du træder ind i rummet. Hvis ejeren presser dig for et svar, kan du med fordel sige: “Jeg undersøger ham lige grundigt først, så skal jeg nok fortælle dig, hvad jeg finder ud af.” Gå tilbage til anamnesen og den kliniske undersøgelse, hvis du er i tvivl.
Husk: “If everything else fails, look at the patient.”
3. Tal ikke i telefon på højtaler
Måske lyder det gammeldags, men at tale i telefon på højtaler i en travl klinik er utroligt forstyrrende. Brug et headset og vis respekt for rummet og dine kollegaer. Hvis du skaber et godt arbejdsmiljø, får du mere opbakning, og dine kollegaer vil være mere tilbøjelige til at hjælpe dig.
Få jobsøgningsguiden (PDF) til nyuddannede og andre jobsøgende

- Lær, hvordan du skiller dig ud i din ansøgning
- Få konkrete tips til jobsamtalen
- Undgå de klassiske faldgruber i jobsøgningen
…og få svar fra dyrlæger i praksis på de mest almindelige bekymringer, som studerende spiller deres tid på unødvendigt!
Tilmeld dig her – jeg sender den direkte til din indbakke!
Guiden er en gratis gave du får for at tilmelde dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage tips og tricks til livet i praksis, information om onlinekurser samt lejlighedsvise annoncer fra vores samarbejdspartnere. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, og du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.
4. Glem tekstbogen – den virkelige verden står ikke i bogen
Din uddannelse er vigtig, men i praksis vil du opdage, at patienterne og ejerne sjældent passer perfekt ind i bogen. Tilpas dine anbefalinger til den enkelte situation og vær modig nok til at spørge ejeren: “Hvad kan jeg gøre for dig? Hvordan hjælper jeg dig bedst?”
5. Du vil fejle – og det er okay
Ingen dyrlæger er perfekte, og hvis vi ikke taler om vores fejl, frarøver vi os selv muligheden for at lære af dem. Der vil være dage, hvor du gør noget forkert, hvor du overser noget, eller hvor du tvivler på dine beslutninger. Det er en del af læringsprocessen.
Fejl gør dig ikke til en dårlig dyrlæge, men at lukke øjnene for dem gør. Sørg for at have et miljø, hvor du kan tale om dine fejl og bruge dem som læring.
6. Køb ikke dit guld for dyrt – vær realistisk om arbejdstider
Det er let at tage for mange vagter i starten, men pas på, at du ikke kører dig selv træt. Der vil være dage, hvor du får lyst til at tage flere ekstra timer for at vise dit værd, men hvis det går ud over din sundhed og livskvalitet, er det ikke det værd.
Lær at sætte grænser for dig selv og vide, hvornår du har brug for at tage en pause.
7. Vær ikke den, der drikker den sidste kaffe uden at sætte en ny på
Små hensyn betyder meget i en travl klinik. Det handler ikke kun om kaffe, men om den generelle arbejdskultur. Hvis du tager dig tid til at tage hensyn til dine kollegaer, vil de også tage hensyn til dig. Vær en god kollega og bidrag til et positivt arbejdsmiljø.
8. Lær at sælge dine anbefalinger
Ejere køber ikke en “blodprøve”, de køber tryghed og en sund hund. Forklar værdien af dine anbefalinger i stedet for at fokusere på prisen. Mange gange vil en ejer sige, at de ikke har råd, men ofte er det ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det kan handle om frygt, tvivl eller usikkerhed. Hvis du kan forklare, hvorfor en test eller behandling er vigtig, øger du chancen for, at de vælger at følge din anbefaling.
Se quick-guiden
til at få det første job som nyuddannet.

Få konkrete tips og råd til en smidig overgang fra studie til arbejdsliv.
Læs mere her!
9. Mød til tiden – det er andres tid, du misbruger
Respekt for andres tid viser engagement og professionalisme. Hvis du gentagne gange kommer for sent, vil det sende et signal om, at du ikke værdsætter andres arbejde.
10. Nogen vil stjæle din frokost – og varm ikke fisk i mikroovnen
Du vil opleve, at der er kollegaer, som tager mere, end de giver, og som ikke nødvendigvis tænker over deres handlinger. Nogen vil drikke den sidste kaffe uden at brygge en ny, eller tage din frokost fra køleskabet uden at spørge. Det er irriterende, men det er en del af at arbejde sammen med andre.
Hvis du fokuserer for meget på de små irritationer, risikerer du at brænde ud. Vælg dine kampe, og husk, at du selv kan bidrage til en bedre arbejdskultur ved at være en, der sætter en ny kande kaffe over og tager hensyn til fællesskabet.
11. Gå ud af huset til frokost
Tag en pause væk fra klinikken. Det er fristende at spise frokost foran computeren, mens du lige færdiggør en journal, men det er ikke sundt i længden. Hvis din arbejdsplads giver mulighed for det, så brug din frokostpause til at få luft, skifte omgivelser og lade hjernen hvile.
Hvis det ikke er muligt at forlade klinikken, så find et andet sted end dit skrivebord – det vil gøre en større forskel, end du tror.
12. Nogle patienter kan ikke reddes – og nogle skal ikke
Det er en hård sandhed, men ikke alle patienter kan eller bør reddes. Det kan være en svær beslutning, men du vil møde situationer, hvor den bedste løsning for dyret og ejeren er at give slip.
Få jobsøgningsguiden (PDF) til nyuddannede og andre jobsøgende

- Lær, hvordan du skiller dig ud i din ansøgning
- Få konkrete tips til jobsamtalen
- Undgå de klassiske faldgruber i jobsøgningen
…og få svar fra dyrlæger i praksis på de mest almindelige bekymringer, som studerende spiller deres tid på unødvendigt!
Tilmeld dig her – jeg sender den direkte til din indbakke!
Guiden er en gratis gave du får for at tilmelde dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage tips og tricks til livet i praksis, information om onlinekurser samt lejlighedsvise annoncer fra vores samarbejdspartnere. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik, og du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.
13. Led efter din passion – men vid, at det er et privilegie
At finde sin niche i dyrlægebranchen tager tid. Det er okay ikke at vide præcis, hvor du passer ind fra starten. Prøv forskellige områder af faget, lær af dine oplevelser og vær tålmodig – din passion skal nok finde dig. Hvis du ender i et job, der ikke føles helt rigtigt, betyder det ikke, at du har valgt forkert.
Det betyder blot, at du har fået værdifuld erfaring, der kan lede dig tættere på det, du virkelig brænder for.
14. På universitetet ved du, hvad der forventes – i praksis er det anderledes
Strukturen er fastlagt på studiet, men i praksis kan forventningerne være uklare. Spørg din chef eller kollegaer om deres prioriteringer. Er det vigtigere at sælge foder eller at sikre, at klienterne går glade derfra? Forståelse for arbejdspladsens mål gør din hverdag lettere.
Desværre kan ikke alle chefer formulere præcis, hvad de forventer af dig. Men spørg alligevel – det viser, at du tager din rolle alvorligt, og du kan få en bedre forståelse af, hvordan du skaber værdi på din arbejdsplads.
15. Det er ikke alle, der er søde ved dig, der kan lide dig – og ikke alle, der er hårde ved dig, hader dig
Nogle af de største læringer kommer fra kollegaer eller chefer, der stiller høje krav til dig. Tag konstruktiv kritik som et udtryk for tillid – de tror på dit potentiale og vil have dig til at vokse. Det kan være svært at skelne mellem konstruktiv kritik og urimelig opførsel, men hvis en person investerer tid og energi i at rette dig og stille krav, er det sandsynligt, at de ønsker at se dig udvikle dig.
De mennesker, der stiller højere forventninger til dig, end du tør sætte til dig selv, kan være de mest værdifulde i din udvikling.
Se quick-guiden
til at få det første job som nyuddannet.

Få konkrete tips og råd til en smidig overgang fra studie til arbejdsliv.
Læs mere her!
16. Hvis du taler bag ryggen på nogen, er du det næste emne, når du går
En god klinikkultur handler om respekt og åbenhed. Undgå at deltage i bagtalelse, og hvis du hører negativ snak, så vær den, der stopper det eller tager personen i forsvar. Det er fristende at deltage i en negativ samtale for at passe ind, men det skaber et usundt miljø.
Hvis du vil bidrage til en god kultur, så vær den, der enten omdirigerer samtalen til noget positivt eller foreslår, at problemet tages op direkte med den pågældende person.
17. Vælg et job, der vægter uddannelse
Fortsat læring holder dig skarp og åbner nye døre. Arbejdspladser, der investerer i din uddannelse, viser, at de ønsker at have dygtige medarbejdere. Hvis du arbejder et sted, hvor videreuddannelse ikke prioriteres, kan det være et tegn på, at din faglige udvikling ikke er vigtig for dem.
Tænk over, om du vil bruge din tid på en arbejdsplads, der ikke ser værdien i din vækst.
18. Du kan ikke se målet fra starten – nyd rejsen
Din karriere udvikler sig ofte anderledes, end du havde forestillet dig. Mange dyrlæger starter med én retning og ender et helt andet sted. Lad din nysgerrighed føre dig, og vær åben over for de muligheder, der opstår undervejs. Nogle gange fører det mest uventede valg dig til den rette sti.
19. Alle kæmper deres egne kampe
Hvis en klient eller kollega reagerer voldsomt, handler det ofte ikke om dig, men om noget, de selv gennemgår. Når en ejer er vred eller frustreret, kan det være et udtryk for stress, bekymring eller sorg. Lær at adskille dig selv fra deres følelser og forstå, at det sjældent er personligt. Det betyder ikke, at du skal acceptere dårlig opførsel, men det kan hjælpe dig med ikke at tage al kritik ind som noget, der udelukkende handler om dig.
20. Du kan ikke tage ansvar for andres valg – men du kan tage ansvar for din egen reaktion
Det kan være frustrerende at se ejere træffe beslutninger, du ikke er enig i, men du kan ikke tvinge dem til at følge dine anbefalinger. Det eneste, du kan styre, er din egen reaktion. Lær at håndtere situationer, hvor du ikke får det, som du vil – og husk, at din attitude og måde at kommunikere på kan gøre en stor forskel for, hvordan samtalen ender.
21. Du kan altid ændre retning
Hvis noget ikke føles rigtigt, har du altid mulighed for at skifte spor. Dyrlægebranchen er bred, og der er mange specialiseringer og karriereveje at udforske. Hvis du føler, at du har valgt forkert, betyder det ikke, at din tid har været spildt. Hver erfaring lærer dig noget, der kan føre dig tættere på det, der virkelig gør dig glad.