Menu
Malignt lymfom (lymfekræft) hos hunde er ikke altid en dødsdom. Det fortæller Steen Engermann i den her podcast. Han er specialdyrlæge i kræft hos hunde og katte og er ekspert i lymfom hos hunde.
Steen Engermann arbejder på AniCura Aarhus Dyrehospital. Han blev dyrlæge i 1990 og blev certificeret i onkologi af Den Danske Dyrlægeforening i 2007 og er siden blevet specialdyrlæge i onkologi. Han var desuden med i den forrige podcast, hvor vi tale om Mastocytomer.
Malignt lymfom ses oftere hos hund end hos katte. Det ses desuden oftest i den form, hvor alle lymfeknuder er forstørret, selvom lymfom principielt kan findes i alle orgnaner.
Multicentrisk lymfom er den klassiske præsentation hos hund, men er sjældent hos kat. Forstørrede lymfeknuder kan være det eneste symptom, hvor hunden ellers ikke er påvirket og ejeren ikke har bemærket noget på hunden.
Andre symptomer, der kan observeres, men ikke altid ses er:
Forstørrelse af de mandibulære, præskapulære og poplitære lymfeknuder (og evt. andre af de andre perifere lymfeknuder) forstørret er et kardinaltegn og klar indikation på at lave et FNAsp.
Findes der cancerceller i blodet, har man pr. diffenation Leukæmi, men et der ekstremt sjældent oplyser Steen
Steen tager typiske finnålsaspirater fra de præskapulære og de poplitale og han tager typiske fra begge sider.
Når han skal fjerne en lymfeknude til histopatologiske undersøgelse vælger han ofte en af de popletale lymfeknuder, da den er nemmest at fjerne og er mest repræsentativ.
Med lymfom i tarmen vil patienten have gastrointestinale symptomer med eksempelvis diarre eller konstipation.
Lymfom kan desuden også sidde i lever og milt, hvorfor det er godt under alle omstændigheder at palpere abdomen grundigt igennem.
Inden man snakker med ejer om behandling og prognose, bør vi vurdere calcium i blodet, siger Steen. Det er nemlig en negativ prognostisk indikator.
Eller er mulighederne for behandling:
Uden behandling er overlevelsen ca. 1 måned fra diagnosetidspunktet og eventurlt kortere hvis hunden har tydelige kliniske tegn allerede ved undersøgelsen.
Behandling med steroider kan give en meget kortvarig effekt og forlænge levetiden med 1-2 måneder. Det har selvfølgelig de klassiske bivirkninger, hvilket nok er mindre betydende med den reserveret prognose.
Kemoterapi gives i meget mindre doser end til mennesker af flere årsager. En af de vigtigste grunde er at vi ikke kan acceptere alt for kraftige bivirkninger.
Desuden sigter behandlingen på at forlænge livet og ikke at kurere sygdommen. Der skal være fokus på at hunden har en god nok livskvalitet under behandlingen.
Med den rette behandling gives 11 ugentlige behandlinger med den effekt at ca. halvdelen af de behandlede hunde fortsat vil være i live efter et år og knap 25 % er i live efter 2 år.
