Hvad er bedst? Klorhexidin, håndsprit eller jod desinfektion? Hvad er forskellen og hvornår bruger du hvad? Specialist Denis Verwilghen Dipl. ECVS gennemgår forskelle på de desinfektionsmidler, vi typisk bruger i praksis. Han kommer bl.a. ind på klinisk brug, virkningsspektrum og virkningstid, og så fortæller han om, hvordan vi opnår en god håndhygiejne.
.
.
Denis Verwilghen er specialist fra Belgien og DVM fra Ghent University. Han har en længere uddannelse i kirurgi på heste og har udviklet en interesse i basal kirurgiske principper og biosafety.
Biosafety handler om mange forskellige aspekter i klinikken. Det gælder alt fra forberedelse af patienten til rutiner i klinikken, kirurgiske teknikker og personlig hygiejne.
God håndhygiejne med sprit
Det er sandsynligt, at vi faktisk vasker vores hænder mere, end vi burde, siger Denis. Dine hænder skal være rene, men for meget håndvask, kan være skadeligt for huden.
For det første handler det om at beskytte dine hænders egen flora og normale barriere. At vaske hænder med sæbe og børste er meget aggressivt overfor huden. Hvis vi har beskadiget hud, kan vi ende med mere kontaminerede hænder end én fra gaden, siger Denis.
I stedet skal vi bruge mere alkohol-baseret desinfektion. Sæbe vil opløse og skylle fedtsyrerne fra hænderne væk. Alkohol vil også opløse fedtsyrerne, men de reintegreres i hænderne igen.
Denis fortæller, at vi kun bør vaske vores hænder, hvis de er synligt beskidte, eller vi har været i kontakt med blod, sporer (fx Clostridium fra afføring) eller anden organisk kontaminering.
5 Moments for Hand Hygiene
Efter at have rørt ved og givet hånd til et andet menneske bør vi have en “act of hand hygiene”, fortæller Denis.
Ifølge WHO’s 5 Moments for Hand Hygiene bør vi desinficere vores hænder, før vi rører ved patienten, efter vi har rørt ved patienten, efter kontakt med kropsvæsker, før vi udfører en aseptisk procedure og inden vi forlader rummet.
Desinfektionen med alkoholopløsning i 30-60 sekunder er tilstrækkeligt for at reducere den bakterielle spredning, fortæller Denis.
Præoperativ håndhygiejne: Håndvask med neutral sæbe efterfulgt af desinficering
Første skridt er selvfølgelig at have rene hænder med korte negle, uden neglelak, uden smykker og uden småsår. Det er basal standard for alle, siger Denis.
Inden den første operation (eller når hænderne er synligt beskidte) skal vi vaske hænderne i en neutral sæbe. Altså en sæbe, der ikke indeholder en aktiv ingrediens som (klorhexidin, jod eller andet) og som er pH-venlig for huden.
Derefter skal vi desinficere hænderne med enten sæbe tilsat et aktivt stof eller med sprit i 1-2 minutter.
Hvis klorhexidin skal være effektiv, skal det have kontakt med en ren overflade i mindst 3-5 minutter. Det er altså mindre effektivt, når det er blandet i sæben, forklarer Denis.
Vi skal altså huske, at der er forskel på en rengørende og en desinficerende procedure.
.
.
Forberedelse af patienten
Det er afgørende for succesen, at huden er intakt. Selv små traume fra en lidt for voldsom klipning eller barbering vil give mikrotraumer nok til at øge risikoen for infektion i operationssøret – surgical site infection (SSI). Hvor Denis tidligere var meget pirrelig over små totter hår omkring operationsstedet, er han nu meget mere tolerant, fortæller han.
I humanmedicin vil man ofte blive sendt hjem, hvis man har et udslæt eller en infektion, fortæller Denis, selvom det er langt fra stedet, hvor der skal opereres. Denis ved også godt, at vi lever under en anden form for konkurrence, men vi bør i det mindste tale med ejeren om det, mener han.
Rengøring og aseptik af patienten er den samme som for dine hænder. Patienten skal være visuelt ren (evt. med neutral sæbe) og skal derefter desinficeres.
Forskellige midler til desinfektion
De forskellige midler har forskellige spektre, ligesom antibiotika har forskellige spektre, forklarer Denis. Når du bruger kemi, skal du bruge det rigtigt, så du undgår at spilde tiden på ineffektiv rengøring og desinficering.
Denis fraråder at bruge denne slags midler på vores hænder, fordi vi skal desinficerer dem flere gange dagligt i mange år i træk. Den bekymring gælder ikke en patient, som kun skal desinficeres og opereres den ene gang – derfor er der et bredere udvalg, når det kommer til desinficering af patienter.
Klorhexidin
Ifølge Denis er klorhexidin førstevalg til desinficering mange steder på kroppen, men i de koncentrationer, vi bruger, skal vi være forsigtige omkring øjne og øre.
Jod
Jod er meget mere effektivt overfor resistente bakterier og kan være førstevalg i de tilfælde. Det er desuden mindre toksisk for øjne og øre og kan med fordel bruges her.
PHMB (Polyhexanide)
PHMB er formentlig bedst at bruge omkring traumatiske sår, hvor der er åbent til dybere væv, mener Denis. Det er nemlig mindre cytotoksisk i de effektive styrker.
Pas på dig selv
Over et bredt gennemsnit vil helt op til en tredjedel af os udvikle kontakt-allergi overfor de stoffer, vi bruger.
Vi skal altså også overveje, hvilke stoffer vi vælger at udsætte vores hænder for. Dertil kommer, at agens også kan udvikle resistens imod vores rengøring og desinficering.
Denis foretrækker at holde tingene adskilt og bruge neutral sæbe efterfulgt at sprit.
Guide: Sådan vasker og spritter du hænder
Relevante links
Denis’ informationer:
- Denis’ LinkedIn
- Du kan skrive en mail til Denis her
Relevante podcast:
