løn forhandling for dyrlæger med dyrlæge ann katrine meilstrup

Her får du konkrete tips til lønforhandling med Ann-Katrine Meilstrup. Hun er efter nogle år i klinisk praksis blevet valgt ind ADO og er kommet med i Lønudvalget.


Handyguide til jobsøgning og den nyuddannede

…og bogen om de bekymringer dyrlægestuderende gør sig (unødigt).

Sådan får du dit første job som nyuddannet dyrlæge! Først og fremmest skal du huske, at du kan, du vil, og der er ikke noget bøvl med dig. 

Denne PDF er en gratis bonus du når, når du tilmelder dig Nyhedsbrev For Dyrlæger. Du kan altid afmelde dig igen og jeg lover, at jeg ikke spam’er dig

Opdatering: Ann-Katrine har efter optagelsen af denne podcast skiftet job og er ikke længere med i lønudvalget.

Det er et kald at være dyrlæge

Vi er både af egne ønsker og af historiske grunde havnet i, at det er et kald at være dyrlæge, fortæller Ann-Katrine. Vi skal dog stadig huske at minde os selv og vores chefer på de kompetencer, vi har og hele tiden får.

Kompetencer og småopgaver

Det er indbygget i assistentkontrakten, at du får en lønstigning hvert år de første 3 år i praksis, men derefter er det vigtigt, at vi selv kommer på banen og får holdt samtaler med chefen.

Ann-Katrine anbefaler også, at tage små opgaver med i overvejelserne. Hvilke daglige opgaver har du på klinikken, som andre ikke kan eller gør? Det kan for eksempel være håndtering af IT, kontrol med telefonsystemet eller tovholder for ISO-certificering.

Den korte anbefaling er: Se på og find de specielle opgaver, hvor du konkret med til at holde klinikkens drift kørende og bidrager med værdi.

MUS- og lønsamtaler

Man skal huske, at det ikke kun er chefens ansvar at få holdt de årlige samtaler, men at man selv også skal være aktiv i planlægningen, forklarer Ann-Katrine.

Normalt snakker man ikke om løn ved en MUS-samtale, men det er et oplagt tidspunkt at vende både kompetencer og planer for både klinik og medarbejder. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for en senere samtale om hvilken løn, der skal følge med den nye udvikling.


Komplet jobsøgningsguide for dyrlægestuderende og nyuddannede

Se quick-guiden til at få det første job som nyuddannet.

Få alt den inforationer du skal bruge i artiklen her…


Lønstatistikken er et meget stærkt redskab

Lønstatistikken er et meget stærkt redskab, hvis der kommer indberetninger nok til, at den bliver valid. Resultatet kan blandt andet bruges som støtte i forhandlingen, når du med sikkerhed kan sige, hvad andre på tilsvarende anciennitetstrin får. Så ved du, at du ikke er helt urimelig.

Kontakt Dyrlægeforeningen, hvis ikke du har fået en e-mail med dit personlige link til statistikken.

Andre pointer om lønforhandlingen

Husk også, at du kan gå til lønforhandling med andre målsætninger end at få mere løn udbetalt. Du kan for eksempel få tildelt et dyrt kursus, flere kursusdage, få flere fridage eller en frugtordning.

Ann-Katrine anbefaler også, at vi ikke skal være bange for at tage styringen til samtalen og være den, der sætter dagsorden og summerer op.

Du kan også overveje, hvad dit bedste alternativ til et løntillæg eller andre fordele er. Kan det for eksempel være, at I aftaler, hvornår lønstigningen kommer eller aftaler hvad du skal gøre anderledes for at komme i betragtning.

Relevante links

Praksisorienterede online kurser for dyrlæger

Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.

Similar Posts