De vektorbårne sygdomme alle smådyrsdyrlæger bør kende med René Bødker

Vektorbårne sygdomme er sygdomme, der spredes med biologiske og mekaniske vektorer (eks. engflåten og jagtflåten). Sygdomme som Babesia, TBE, Kyasanur Forest Disease og Krim-Congo kan nu ses fra tid til anden.

---

René Bødker er seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) på Københavns Universitet, hvor han arbejder med national overvågning og kontrol af vektorer og vektorbårne sygdomme.

Mange vektorer trives bedst i varmere klima, men sommetider dukker de i Danmark og de kan have alvorlige sygdomme med sig. I denne podcast snakker vi om nogle af de faktorer, der har betydning for spredningen af vektorer og vektorbårne sygdomme, og hvordan vi bedst muligt forebygger denne spredning.

René fortæller bl.a. om engflåten (Dermacentor reticulatus) og jagtflåten (Hyalomma marginatum). Begge flåtarter dukker op i Danmark fra tid til anden og kan give anledning til alvorlige sygdomme hos både mennesker og dyr.

Vektorerne flytter tættere på os

De fleste vektorer trives bedst i varmere klima, og derfor er der naturligt flere vektorer sydpå, fortæller René. Mange af de vektorer, vi ser i Danmark, kommer fra Sydeuropa og spredningen er tydeligt relateret til klimaet. Men der er mange andre faktorer, der spiller ind som f.eks. dét, at vi rejser mere og flytter varer og dyr på tværs af lande og kontinenter.

Forebyggelse af vektorbårne sygdomme

Der er risiko for, at hunde, der er med ude at rejse, kan tage vektorer og vektorbårne sygdomme med hjem. Derfor bør hunde, der færdes i risikoområder, behandles forebyggende med repellerende midler.

Hvis vi skal forebygge vektorbårne sygdomme, er det ikke kun et spørgsmål om at passe på sin egen hund, men alle andres hunde samtidig, siger René. Vi dyrlæger skal være gode til at rådgive folk om antiparasitære og repellerende midler, så vi mindsker udbredelsen af de vektorbårne sygdomme.

Og skulle vi dyrlæger finde en særlig flåtart som f.eks. engflåten eller jagtflåten, opfordrer René os til at sende den ind til IVH. Det giver en ide om, hvor mange flåter (og patogener), der kommer med kæledyrene ind i Danmark. Desuden kan det hjælpe Fødevarestyrelsen til, hvorvidt der skal være særlige regler på det her område.

Engflåten/Dermacentor reticulatus

Engflåten er vektor for Babesia canis, og den spreder sig lige nu i Nordeuropa. Og selvom engflåten endnu ikke er fundet i Danmark, har der været enkelte tilfælde af babesiose i danske hunde, som ikke har været ude at rejse. Det tyder altså på, at vi har en lille bestand, siger René.

Der er to væsentlige faktorer, som spiller ind i forhold til spredningen af engflåten: 1) at klimaet forandrer sig og engflåten i takt med det, bliver spredt til andre geografiske områder. Og 2) at folk rejser med deres kæledyr uden at forebygge med repellerende midler.

Et sandsynligt scenarie er, at engflåten bider sig fast på en hund på en rejse og ryger af igen nye steder, hvor den kan etablere sig. Babesiose er en alvorlig sygdom, og det er et stort problem at få introduceret en ny flåtart i et klima, som efterhånden er varmt nok til, at flåterne kan slå sig ned, siger René.

Jagtflåt/kæmpeflåt/Hyalomma marginatum

Jagtflåten både ser og lugter godt, og er meget opsøgende i jagten på et værtsdyr, fortæller René.

Modsat mange andre flåtarter, bliver jagtflåten siddende på værten gennem sin udvikling fra larve til nymfe. Og hvert år kommer jagtflåten til Nordeuropa med trækfugle fra Mellemøsten og Afrika. Men det er som regel ikke noget problem, fordi somrene er for kolde til, at nymferne kan udvikle sig til flåter.

Jagtflåten kan overføre Krim-Congo hæmorragisk febervirus, som er en alvorlig og dødelig sygdom. Desuden kan jagtflåten overføre Kyasanur Forest Disease (KFD), også kaldet Alkhurma hæmorragisk febervirus (AHFV). AHFV har en høj dødelighed, og etablerer sig godt i kvæg, hvorfra der kan ske smitte til mennesker ved direkte kontakt.

Dirofilaria repens hos hunde

D. repens bliver overført med myg, er zoonotisk og meget udbredt i de baltiske lande.

I værten bevæger D. repens sig rundt i bindevævet, hvor den producerer mikrofilaria, som bliver indtaget af myg ved blodsugning. I myggen sker der udvikling til infektive L3 larver, som bliver sprøjtet ind i en ny vært.

Det sker sommetider, at danskere, der tilsyneladende ikke har været ude at rejse de seneste år, får diagnosticeret dirofilariose. Men det er ikke blevet bevist, at der har været tale om lokal transmission. Det har vi til gengæld set i både Finland og Nordtyskland, hvor det er klart dokumenteret, at det er lokal transmission. Der er også flere dansker der får stillet diagnosen efter de har været ude at rejse, fordi de er blevet smittet på rejsen, fortæller René.

René forklarer, at Dirofilaria muligvis er så udbredt i de baltiske lande, fordi mange hunde sover ude om natten, hvor de bliver bidt af myg. Et godt råd til folk, der tager deres hund med på rejse, er derfor at tage hunden med ind om natten.

Sådan genkender du Engflåten og Jagtflåten

Det er vigtigt at vide, hvordan de forskellige flåter ser ud, så vi kan reagere, når vi ser dem.

Engflåten er lidt større end skovflåten, og den voksne engflåt har et let genkendeligt marmoreret mønster på sit skjold.

Jagtflåten er meget større end skovflåten og har karakteristiske brun- og gulstribede ben.

Hvis du finder en eng- eller jagtflåt, opfordrer René til at sende dem ind til IVH. Jagtflåten kan komme direkte i et glas, men engflåten skal i sprit inden afsendelse. Og skriv eller ring gerne, så de ved, at der er flåter på vej.

Relevante links

• Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
• Du kan skrive en mail til René her
• Lær mere om Babesiose i podcast 121: Babesiose – Gammel diagnose, ny i Danmark med Kirsten Hobolt
• Podcast: Leishmania hos hund: Nyresvigt og hudsår – Diagnostik og behandling