Hyperthyreoidisme er forhøjet stofskifte og kaldes også hyperthyreose og thyrotoksikose, selvom der teoretisk set er mindre forskelle i betegnelserne. I podcasten her fortæller Eva om diagnostik og behandling af hyperthyroidisme hos kat.
Vejledning for ejere
Få en klar og konkret forklaring på SpørgDyrlægen.dk, der forklarer emnet i et lettilgængeligt sprog.
Handyguide til endokrine lidelser
Du får et action card som en hurtig reference til de vigtigste endokrine lidelser.
[thrive_2step id=’3421′]Klik her…[/thrive_2step]
Eva Spodsberg er cherfveterinær på Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsinborg og resident i intern medicin. Hun ser derfor mange medicinske patienter i sit daglige arbejde.
Katte med hyperthyroidisme (forhøjet stofskifte) ser Eva både som First Opinion og som Second Opinion-dyrlæge.
Hyperthyroidisme er en hyppig endokrin lidelse hos katte
Eva mener, at det er vigtigt, at vi som dyrlæger oplyser om de muligheder, der findes. Eva fortæller, at hun i flere tilfælde har oplevet ejere være skuffede over, at de ikke kendte til alle de behandlingsmuligheder, der findes til katte med denne lidelse.
Kort fortalt skyldes sygdommen en overdrevet produktion af thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Det skyldes i 98% af tilfældene hyperplasi af kirtlen eller et benignt adenom. Kun i meget sjældne tilfælde er årsagen malignt karcinom, oplyser Eva.
Selvom sygdommen oftest forekommer hos ældre katte, kan det fra tid til anden ses hos yngre katte, fortæller Eva. Medianalderen ved præsentation er ca. 13 år. Dog vil ca. 5% være under 8 år ved præsentationen.
Hyperthyroidisme er en kronisk progressiv sygdom, og i starten kan symptomerne være ganske subtile. Symptomerne kan endda opfattes som positive af ejeren, da den ældre kat bliver mere livlig og taber sig. Helt op til 98% vil tabe sig.
Ca. 80% af kattene har polyfagi, men nogle patienter kan have en nedsat appetit. Dertil kommer øget aktivitet og rastløshed.
PU/PD i moderat grad (50-60%) er også et almindeligt symptom og vil ses i ca. 60% af tilfældene, fortæller Eva.
Gastrointestinale symptomer med opkast og diarre (ca. 33%) forekommer også.
Takykardi og/eller mislyd på hjertet er også vigtige symptomer, men det kan være svært at vurdere på en nervøs kat i klinikken. Dertil kommer, at ældre katte også ofte har hjertemislyde af andre årsager.
Det er i øvrigt vigtigt i den kliniske undersøgelse at palpere efter en forstørret kirtel, mener Eva.
Følgende tabel indeholde symptomerne på hyperthyroidimse hos katte. Procenttallende angiver hvor mange, der udviser symptomet.
Fysisk undersøgelse | Procent |
---|---|
Palpabel struma | 89 % |
Tynd/vægttab | 76 % |
Hyperaktiv | 74 % |
Takykardi | 40 % |
Uplejet hår/alopeci | 36 % |
Små nyrer | 34 % |
Hjertemurmel | 28 % |
Let stresset | 18 % |
Kakektisk udseende | 16 % |
For tidlige hjerteslag | 10 % |
Galoprytme | 8 % |
Aggressiv | 6 % |
Deprimeret/svag | 4 % |
Ventral fleksion af nakken | 1 % |
Diagnostik af hyperthyroidisme hos kat
Golden standard er fortsat at måle total T4 (høj specificitet, lavt antal af falsk positive), og i langt de fleste tilfælde vil værdien ligger over referencen. Dog vil nogle patienter tidligt i forløbet kun lige ligge i den øvre del at referencen.
I tvivlstilfælde kan man enten vente i nogle uger og gentage målingen, eller man kan måle fri T4 (høj sensitivitet, lavt antal af falsk negative).
Ved nogle sideløbende eller konkurrerende sygdomme kan T4-målingen også være misvisende, forklarer Eva. Det er også derfor, at man laver en fuld klinisk undersøgelse og samtidig tager en fuld blodprofil med biokemi og hæmogram.
En særlig gruppe, vi skal være opmærksomme på, er nyrepatienter med CKD (chronic kidney disease). CKD er den hyppigste dødsårsag hos katte, men med tidlig diagnostik og korrekt behandling, kan katte med CKD leve længe med høj livskvalitet. Vil du vide mere om diagnostik og management af CKD hos katte, bør du absolut høre podcasten og se artiklen her…
Desuden er sekundær HCM (hypertrofisk kardiomyopati) og sekundær hypertension på grund af den øgede metabolisme almindelig, fortæller Eva.
Stigninger i leverenzymer er et almindeligt fund (>80%) hos katte med hyperthyroidisme. Derfor bør dette fund få os overveje hyperthyroidisme hos alle ældre katte med unormal leverenzymaktivitet.
Det er almindeligt at prioritere behandlingen af hyperthyroidismen først. Dette skyldes, at normaliseringen af skjoldbruskkirtelhormonniveauerne ofte kan føre til en forbedring i leverfunktionen. Når skjoldbruskkirtelhormonniveauerne normaliseres gennem behandling, kan dette reducere den metaboliske belastning på leveren, hvilket potentielt fører til normalisering af leverenzymværdierne.
PCV (Packed Cell Volume) kan også være forhøjet hos katte med hyperthyroidisme.
- Dehydrering: Hyperthyroidisme kan føre til øget vandtab gennem urin (polyuri) og nedsat væskeindtagelse, hvilket kan resultere i dehydrering. Dehydrering kan forårsage en relativ stigning i PCV, da der er færre væsker i blodet i forhold til antallet af røde blodceller.
- Øget Erythropoiese: Skjoldbruskkirtelhormoner kan stimulere knoglemarven til at producere flere røde blodceller. Dette kan føre til en faktisk stigning i antallet af røde blodceller, hvilket øger PCV.
- Øget Metabolisme: Hyperthyroidisme fører til en generel stigning i kroppens metaboliske rate. Dette kan øge kroppens behov for ilt, hvilket igen kan stimulere produktionen af flere røde blodceller for at imødekomme dette øgede iltbehov.
Få et fuldt overblik over de vigtigte endokrine lidelser.
Klik her og se vores artikel om de endokrine lidelser her…
Behandling af hyperthyroidisme hos katte
Der findes 4 behandlingsformer, oplyser Eva: Oral tabletter, kirurgi, radio-jod-terapi og diæt.
Oral tabletterapi
Man vil typisk starte med de orale tabletter med metimazole/thiamazol, da man gerne vil vide hvordan katten reagerer på sin behandling, inden man går videre.
Eva starter typisk med 1,25 mg 2 gange daglig. Nogle kan klare sig med en engangsdosering på 2,50 mg 1 gang daglig, men det er mere optimalt at dele de 2,5 mg i 2 doseringer.
Hos 90% af patienterne vil man få en tilfredsstillende regulering af deres stofskifte, og som udgangspunkt er det en billig løsning.
Eva anbefaler, at katten i starten monitoreres med blodprøvekontroller med 2-3 ugers mellemrum. Vi vil nemlig gerne vide, om katten kan tåle behandlingen og samtidig holde øje med nyrefunktionen.
En lille andel vil miste appetitten i starten af behandlingen, og behandlingen øger risikoen for thrombocytopeni. Nogle katte udvikler desuden faciale hudreaktioner under tabletbehandlingen, hvor de får sår og taber pelsen.
Desuden skal man være opmærksom på, at katten ikke bliver hypothyroid.
Efter kaskadereglen kan man desuden overveje transdermale formuleringer eller humane præparater.
Se mere på medicintildyr.dk…
Kirurgi på katte med hyperthyroidisme
Man bruger stort set ikke kirurgiske behandling af hyperthyroidisme mere. Det skyldes både, at metoden er invasiv og har forskellige komplikationer. For eksempel skal man være opmærksom på ikke at fjerne parathyroidea, der ligger meget tæt på gl. thyroidea.
Desuden har nogle katte ektopisk thyroidea-væv i brystkassen, som man ikke ville kunne fjerne.
Hvis katten er ældre, eller har andre sygdomme, kommer der desuden særlige hensyn til narkose, der måske kræver særlige kompetencer.
Radio-jod-terapi som behandling af hyperthyroidisme hos kat
Ved radio-jod-terapi gives katten et radioaktivt jod-præparat enten intravenøst eller subkutant. Joden sætter sig i alt det aktive væv og påvirker det lokalt. Strålingen til omgivelserne er minimal.
Af hensyn til det radioaktive stof, skal katten holdes i en specialenhed på dyrehospitalet, med særligt uddannet personale. Lige nu ligger omkostningerne i størrelsesordenen 12.000-15.000,-.
En stor del af jodbehandlede katte (90 %) vil være kureret for sin sygdom.
Diæt til håndtering af hyperthyroidisme hos katte
Ved behandling af hyperthyreoidisme med diæt, gives katten særlig kost uden jod. Når katten har et underskud af jod, kan kirtlerne ikke danne den overdrevne mængde hormon.
Diætbehandling fungerer godt, og efter 8 uger er de fleste af disse patienter i korrekt niveau thyroidhormon.
Med denne behandling skal ejeren dog være meget opmærksom på, at katten ikke kan komme til anden kost. Det kan altså ikke bruges til katte, der går ude.
Man skal desuden være opmærksom på, at der kan være en del jod i drikkevandet i nogle regioner.
Jeg har lavet en kort oversigt og samlet de fire hyppigste endokrine lidelser hos hunde og katte sammen med links til mere viden, hvor du kan blive klogere…
Relevante links
- Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsinborg
- Eva Spodsberg på LinkedIn
- Du kan skrive en mail til Eva her
- DVT: Behandling af felin hyperthyroidisme [link ikke længere aktivt]
- Du kan også finde information til ejere om katte med forhøjet stofskifte her…
Lyt til de andre podcasts i serien om endokrine lidelser
- Cushings syndrom hos hund
- Morbus Addison hos hund
- Hypothyroidisme hos hund
- Guide til de mest almindelige endokrine lidelser hos hund og kat