Michelle Garnier er ekspert i katteadfærd og katteadfærds-behandler. I denne podcast taler vi om tegn på smerter dyrlægen og ejeren overser, slikkealopeci, der bliver behandlet ineffektivt og små ting dyrlægen kan gøre i venteværelset på dyreklinikken.
Protokoller, praktiske tips og faglig viden: Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller og praktiske tips til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt – uden at gå på kompromis med familien eller tiden med patienterne.
Michelle Garnier er uddannet katte-adfærdsterapeut, og hun hjælper os i dag til bedre at forstå katte, så vi i klinikken kan hjælpe kattepatienter og ejer bedst muligt. Michelle har være adfærdsterapeut i 8 år, og hun modtager henvisninger fra hele Danmark.
Derudover holder Michelle også foredrag og har skrevet flere artikler og bøger om emnet.
1: Venteværelset
Mange katte forbinder dyrlægen med noget slemt, og ofte er venteværelset ikke tilpasset kattepatienter. Det stresser dem endnu mere, og kan gøre det sværere at håndtere dem i konsultationen.
Mange dyreklinikker får flere kattepatienter, derfor mener Michelle, at venteværelse bør være indrettet efter det. Transportkassen skal kunne sættes op i højde, hvorved katten har et større overblik over rummet, og en hund vil ikke kunne gø den ind i hovedet.
Man kan også forsøge, at lægge et tæppe over transportkassen for at dæmpe lyde og lys, der kan være for skarpt.
Når katten kommer ind i konsultationen anbefaler Michelle, at lade katten sidde i transportkassen lidt. Det vil gøre en stor forskel i håndteringen af dem bagefter.
2: Smerteadfærd
Katte er rigtig gode til at skjule smerte og skavanker. Når det viser sig som aggressivitet ved berøring, er det ofte for sent at gøre noget, derfor skal vi fange andre symptomer tidligere. Michelle fortæller, at symptomerne er meget individuelt og kommer gradvist over en længere periode. Katte kan have store smerter, uden ejer lægger mærke til det.
Æde og drikkelyst er noget af det sidste, der påvirkes. Derimod skal ejer observere, om der er ændring af kattens adfærd. Det kan begynde som små særheder, som at katten vender ejer ryggen eller at katten trækker sig tilbage og ikke søger kontakt længere.
Eksempler på spørgsmål til anamnesen:
- Hvordan hopper katten op i sofaen, og har den altid gjort sådan?
- Hvordan modtages ejer, når han/hun kommer hjem – er der sket en ændring?
- Opsøger katten kontakt, og er den nysgerrig?
- Sover katten mere end den plejer?
En samlet kursuskalender
med alle nordiske kurser og kogresser. Se kalenderen her…
3: Urenlighed
Kattebakken kan associeres med smerter eller ubehagelighed, hvis katten har en blærebetændelse. Blærebetændelsen kan kureres, mens upassende adfærd med urenlighed udenfor kattebakken kan fortsætte. Katten vil søge steder hen, hvor der er behageligt og blødt og med duft af ejer. Steder katten forbinder med tryghed f.eks. sofaen, ejers sko eller seng.
Michelle understreger, at det er vigtigt, at man kun kommer med et tiltag af gangen, for ikke at forvirre katten, og hun fastslår, at det tager tid at ændre på kattens adfærd – ikke dage, men uger.
Andre årsager til urenlighed:
- Kattebakken står ikke i ro eller den er svær tilgængelig for f.eks. for ældre katte med gigt.
- Kattebakken er ikke stor nok.
- Gruset i bakken dufter eller larmer for meget.
- Mange katte kan ikke lide krystalgrus, fordi det larmer og gør ondt i poterne.
- Der er ikke nok kattebakker – nogle katte foretrækker to bakker.
Hvis problemet har stået på i lang tid, skal katten igen trænes til at gå på bakken, som da den var killing, og det kræver tid og tålmodighed.
4: Slikkeri
Slikkeri skyldes flere ting, men inden Michelle vil kalde det et adfærdsproblem, udelukker hun altid hudproblemer som lopper eller loppeallergi.
Slikkeri kan have flere formål, bl.a. er det med til at sænke kropstemperaturen. Desuden indeholder pelsen en stor mængde af informationer om miljøet, som katten befinder sig i, og de informationer får katten ind ved at slikke sig.
Hvis miljøet har mange informationer som mange dufte, mange børn, mange forskellige tekstiler og overflader med kemiske produkter, så vil katten slikke sig, og hvis den samtidig skal være på vagt, så vil den slikke sig endnu mere.
Katten kan miste pelsen ned over ryggen og maven, og det kan opstå ved forandringer i deres miljø f.eks. ved flytning. En måde at afhjælpe problemet på, kan være at vaske den, så alle forstyrrelser vaskes af. Især ældre katte kan have svært ved at rengøre sig selv. Det er vigtigt, at katten er vant til at blive vasket for ikke at stresse den unødvendigt.
Relevante Links
Michelles informationer:
- www.michellegarnier.dk
- Link til Michelles artikler: http://michellegarnier.dk/viden/
- Tlf. nr.: 28731436
- E-mail: michellegarnier@mail.dk
- Podcast: Ekspert klinisk approach til katte-medicin med Susan Little
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger
Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.