Hvornår er CT-skanning en god ide? - Hjerne? Ryg? Ortopædi? Tænder? med Lars Granly

Hvornår er CT-skanning en god ide? – Hjerne? Ryg? Ortopædi? Tænder? med Lars Granly

En CT-skanning fremstiller tværsnits- og 3D-billeder i en enorm stor opløsning, som gør det muligt for os at visualisere ting, som vi ellers ikke kan se.

Lars Granly er dyrlæge og arbejder på AniCura Københavns Dyrehospital, hvor han beskæftiger sig med kirurgi og billeddiagnostik. I denne podcast fortæller Lars om CT-skanningens mange anvendelsesmuligheder, herunder ortopædisk kirurgi, tand- og tumordiagnostik.

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din telefon

 

Det er en stor fordel at være både kliniker og billeddiagnostiker. Og Lars siger, at han selv er blevet en meget bedre kirurg, efter han er begyndt at arbejde med CT. Det giver en helt anden forståelse for anatomien, som han tager med i operationsstuen.

 

Ortopædiske anvendelsesmuligheder

Med en CT-skanning er det muligt at se komplicerede frakturer i 3D, og det giver god mening i knogler som f.eks. kranie, kæbe, columna og pelvis.

Du får 1) en diagnose med det samme og 2) en klar fornemmelsen af, hvad for noget anatomi, du har med at gøre, når du skal planlægge operationen.

 

Diagnostik af albueledsdysplasi (AD)

Det sker jævnligt, at man på røntgen ikke kan se forandringer i albuerne, men når man så laver en CT-skanning, kan man stille diagnosen AD.

Derfor tager Lars altid en CT-skanning med det samme, hvis han får en ung hund ind med mistanke om AD. Derved sparer han også ejer for udgiften til røntgen.

 

Differentiering af knæledspatologi

Som eksempel nævner Lars korsbåndsruptur. Ved partiel korsbåndsruptur er fundene typisk meget entydige på CT.

Men hvis man er i tvivl, kan man lave et CT artrogram, hvor man sprøjter kontrastvæske ind i leddet og skanner igen, siger Lars.

Hvis en hund er behandlet for crucialruptur, men stadig halter, kan en CT skanning afsløre, om hunden fejler noget andet.

Du kan lære mere om behandlingsmulighederne for hunde med sprængt korsbånd i podcast nr. 140. Klik her for at læse artiklen og lytte til podcasten…. 

 

3D-printede implantater

Lar fortæller om en specielt firma, animalTECH, der kan fremstille 3D-printede implantater ud fra CT-skanninger, som passer fuldstændig til det led, man skal behandle. Desuden kan de printe bore-guides, så du slipper for den usikkerhed, der er forbundet med bare at fræse ud i hånden.

Du kan se et eksempel på et 3D-printet implantat på Lars’ instagramprofil her… 

 

Tandpatienter

Hvis du er god til tandrøntgen og du primært kigger efter et tandproblem, så kan det være fint at starte med røntgen, siger Lars.

Men er der tale om en vanskelig case eller er der et traume involveret, som er gået ud over tænderne, får du meget information med en CT-skanning i en helt anden kvalitet end med almindeligt røntgen.

 

Tumordiagnostik i thorax og bughulen

CT-skanning er god til tumordiagnostik i både thorax og bughulen, og man kan se mange ting på en CT, som man ikke kan se på eksempelvis ultralyd.

En CT-skanning giver desuden et klart overblik over, hvad der præcis foregår, og kan være en stor hjælp, når man skal operere.

 

Hjerne og ryg – CT eller MR?

I hjernen er der masser af tumorer og misdannelse, vi sagtens kan se på en CT-skanning. Men der er også diagnoser, vi ikke ser på en CT, og her er en MR-skanning nødvendig.

En CT skanning er meget hurtigere i forhold til en MR-skanning. Og man kan hurtigt CT-skanne en hel ryg igennem, og i langt de fleste tilfælde få den information, man skal bruge – har den prolaps eller ej? Skal den til operation eller ej?

 

CT-skanning af akutte patienter

AniCura Københavns Dyrehospital bliver en stor del af de akutte patienter FAST-ultralydsskannet som det første, og herefter er CT-skanning et meget værdifuldt værktøj, siger Lars.

Ligeledes bliver mange af de komplicerede frakturer CT-skannet, og når patienterne er stabile nok, kan CT af thorax også være enormt givende.

FAST-ultralydsskanning er et godt beslutningsunderstøttende værktøj for dyrlæger, der ikke arbejder med ultralyd til daglig. Det er noget, alle kan lære og det kræver hverken en stor og dyr scanner eller en masse forberedelse af patienten. I podcast nr. 135 giver Søren en introduktion til FAST-skanning. Du kan høre podcasten og læse artiklen her…

 

Relevante links

Nyhedsbrev for dyrlæger

Avanceret faglig viden, fakta-ark og inspiration til dyrlæger, der vil udvikle sig uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få: - Interviews med fag-eksperter - Hurtige fiduser til en mere effektiv hverdag - Inspirerende historier fra andre dyrlæger som os

X