Diarre hos katte opfører sig ikke på samme måde som hos hunde. Katte er ikke små hunde. Det fortæller denne specialist i kattesygdomme i denne podcast.
Den canadiske specialist i kattesygdomme dyrlæge Kelly St. Denis fortæller i dag om mavetarmlidelser hos kat, og hvordan vi systematisk tilgår katte med diarré. Kelly er American board-certified specialist og har sin egen kattepraksis i Canada, hvor hun udelukkende har arbejdet med katte de seneste 15 år.
Diarré hos katte kan være frustrerende både for ejer og dyrlæge, da det kan være udfordrende at diagnosticere den primære årsag. Ofte bliver vi nødt til at lave mange diagnostiske test, der ender ud i at være en dyr affære for ejer. Kelly fortæller om hendes tilgang til katte med diarré, så vi får løst den primær årsag på fornuftigvis.
Kelly’ step-by-step tilgang til katte med diarré:
Så længe katten er stabil tager Kelly det stepvis for at se, hvad der virker.
For Kelly er anamnesen vigtigt, og det kan lede os på vej mod en diagnose.
Eksempler på Kelly’ anamnese spørgsmål:
Symptomer fra tyndtarm | Symptomer fra tyktarm |
|
|
Ved den kliniske undersøgelse kigger Kelly især efter tegn på dehydrering og ændringer på slimhinder, der indikerer blodtab eller dehydrering. Hun ser efter fæces omkring perineum, når hun tager temperaturen – måske kan det give flere informationer. Derudover ser hun efter rektale prolaps eller inflammeret analsække, som lejlighedsvis forekommer hos katte, men det behøver ikke at være hovedproblemet.
Ved den abdominale palpation observerer Kelly tegn på smerte, kvalme eller gas. Hun mærker især efter strukturen på tarmene, og om de virker fortykket – killinger med faste tarme kan være et tegn på rundorm. Desuden mærker hun efter masser eller forstørret lymfeknuder.
Vi kan mærke mange detaljer i bugen på katte, men hvis de har smerter i abdomen, kan de spænde op, så vi ikke mærker noget. Kelly foreslår, at vi giver katten smertestillende og venter en halv time, hvorved vi nemmere kan udføre vores palpation.
Katte udviser ikke tydelige smertesignaler, derfor skal vi adressere det, hvis de viser tegn på abdominal smerte, således kan vi gøre dem mere komfortable.
Hvis vi kommer frem til at katten er almen vel efter vores undersøgelse, altså med normal hydreringsgrad, uden feber og uden blod i fæces, kan første step være at sende dem hjem på skånekost og probiotika. Især ungkatte med førstegangs-diarré er ofte selvlimiterende.
Kelly sender katten hjem med en kommerciel letfordøjelig GI-diæt. Hun fraråder, at ejer selv laver mad til katten, selvom det kun er for en kort periode. Hun vil sikre, at der er balancen i kosten, og den indeholde kattens essentielle aminosyrer. Der er mange kommercielle gastrointestinale diæter på dåse, der er nemt at håndtere for ejer.
Kelly forventer at katten bliver bedre i løbet af et par dage eller en uge. Hun har en veterinærsygeplejerske i tæt kontakt med ejer hver dag eller hver anden dag. Der bliver hørt til fæces score, og hvordan det går med katten. Hvis der ikke er sket en ændring, vil Kelly gå videre til næste step.
Katte kan være bære af intestinale parasitter uden det nødvendigvis er årsag til diarréen. Kelly foretrækker, at katten er ormebehandlet for nyligt, herved er hun sikker på, at det ikke bidrager til GI-problemet.
Hvis skånekosten ikke har en effekt, sender hun ejer hjem for at indsamle fæces. Her kigger hun efter giardia er tritrichomonas, som ikke rammes af vores ormemidler. Samtidigt laver hun PCR for salmonella, campylobacter og clostridium toksiner. Kelly siger, at vi skal overveje om et positivt svar er korreleret med de kliniske tegn ellers er det ikke årsagen.
Især de midaldrende eller ældre katte tager Kelly blod fra. Her kigger hun efter tegn på diabetes, nyre-, lever- eller thyreoideaproblemer, da de alle kan påvirke GI-kanalen.
Hun tester også B12 og folinsyre. Hvis katten har mangel på B12 er det vigtigt at få B12 op igen, hvorved katten kan respondere optimal på behandling.
Ved mistanke tester Kelly også for eksokrin pancreasinsufficiens, som kan forekomme både i ældre og yngre katte. Lavt B12 giver en høj indikation på pancreas- eller tarmvægslidelse. Kelly laver også en kvalitativ test for specifik pancreas enzymer, men her skal vi være opmærksom på, at den ikke er særlig sensitiv. Hvis den er positiv, sender de det videre, og får det kvantificeret.
Hvis katten har haft diarré i længere tid vil Kelly også gerne have en opdateret Feline immunodeficiency virus (FIV) og Feline leukemia virus (FeLV) test. Måske er det ikke en primær årsag, men de kan bidrage til diarré ved at nedsatte immunforsvaret, hvorved katten vil være mere modtageligt overfor infektiøse agens i GI-kanalen. Det er også med til at afgøre, hvordan videre behandling skal forløbe. Kelly vil lave en mere aggressivt behandling, hvis katten er immunsupprimeret.
Billeddiagnostik som ultralyd, laver Kelly gerne inden sine biopsier. Her vil vi kunne erkende eventuelle tarmvægslidelse eller problemer pancreas.
Kelly foretrækker at lave eksploratorisk laparotomi, hvor vi kan udtager multiple biopsier, heriblandt biopsier fra pancreas, lever, lymfeknuder og tyndtarmsvæg. Det er dog mere risikofyldt end endoskopi, men vi kan ikke få fuldvægsbiopsier og heller ikke lige så mange.
Kelly anvender gerne multimodal smertebehandling. Hun bruger bl.a. buprenorfin og nogle gange NSAIDs, men det afhænger meget af patienten. Hvis det er en ældre kat, og hun ikke kender til nyrestatus, er hun mere tilbageholdende med at anvende det, og benytter sig derfor af andre muligheder for smertedækning.
For at stimulere appetitten hos patienter, som Kelly sender hjem, anvender hun Mirtazapine, som er drug of choice. Hun anbefaler, at give det hver tredje dag til at stimulere appetitten, derudover er det også delvis kvalmestillende. Hvis katten har meget kvalme, anvender hun Maropitant, som også er godt til katte med pancreatitis, og det er meget effektivt.
Kelly forsøger at undgå antibiotika, fordi det ødelægger tarmfloraen, selvom kattens flora allerede er forstyrret pga. diarréen. Hun mener, at det ofte gør mere skade end gavn, medmindre en specifik patogen bakterie er påvist. Kelly anvende nogle gange metronidazol til ældre katte med kronisk diarré som sidste løsning.
Kelly’ informationer:
Andre links Kelly anbefaler:
Podcast nr. 77 med Susan Little: Ekspert klinisk approach til katte-medicin med Susan Little