Diarré hos hund kan forårsages af mange ting og symptomerne kan være mange, herunder melæna, slim, store portioner, små portioner, trængninger… Har du styr på, hvilke symptomer, der stammer fra hvilken del af tarmsystemet? Få styr på det nu med fagdyrlæge Knud Dahlgaard, og giv dig selv et forspring med diagnostikken.
Vejledning for ejere
Få en klar og konkret forklaring på SpørgDyrlægen.dk, der forklarer emnet i et lettilgængeligt sprog.
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
[thrive_2step id=’6726′]Klik og vær med…[/thrive_2step]
Knud har stor erfaring inden for mavetarmlidelser hos vores kæledyr. Han har tidligere udgivet en artikel i Dyrlægemagasinet, som giver et rigtig godt overblik over symptomer fra tynd- og tyktarm.
Lokalisering af diarré hos hund
Tegn | Tyndtarm | Tyktarm |
---|---|---|
Fæces | ||
Volumen | væsentlig øget | normal eller let øget |
Slim | sjælden | almindeligt forekommende |
Melæna | kan være tilstede | ikke tilstede |
Blod | ved akut hæmorrhagisk diarré | sjælden |
Steatorré | ved maldigestion eller malabsorption | ikke tilstede |
Ufordøjet foder | kan være tilstede ved maldigestion | ikke tilstede |
Farve | varierer – brun, gul, grøn, orange, lerfarvet | farveændring sjælden |
Defækation | ||
Akut defækationstræng | i akutte og meget alvorlige tilfælde | oftest tilstede men ikke altid |
Trængninger | ikke tilstede | ses ofte |
Frekvens | øget til 2-3 gange normal | som regel mere end 4 gange normal |
Smerte ved defækation | ikke tilstede | ses ved lidelser i distale colon og rectum |
Andre symptomer | ||
Vægttab | sjælden | sjælden |
Opkast | ofte | sjælden |
Flatulens og maverummel | kan forekomme v. maldigestion og malabsorption | ikke tilstede |
Dårlig ånde (som ikke stammer fra mundehuleproblem) | ofte | ikke tilstede |
Øget volumen ser vi ved tyndtarmsproblemer og stort set ikke i forbindelse med tyktarm. Knud fortæller, at der sker en ændringer i absorptionen i tarmen og en anden udskiftning af elektrolytter, hvorved fæces vil blive mere vandigt. Ved en meget kraftig inflammation kan der være mere fast stof, fordi tarmvæggens funktion er nedsat, så den ikke kan optage det, den skal.
Den vandige diarré ser vi overvejende ved tyndtarmsproblemer, men Knud siger også, at der ikke altid er den store forskel.
Slim i fæces forekommer ved tyktarmsproblemer, fordi det er i det tarmafsnit, hvor mucus bliver udskilt normalt. Ejer fortæller ofte, at det ser ud som om fæces er pakket ind eller har en hinde på.
Frisk blod kommer som regel fra tyktarmen. Blod, der stammer fra ventriklen vil blive fordøjet og se helt sort. Blod fra tyndtarmen er en blanding mellem blod fra ventriklen og tyktarm. Det er ikke så ofte, at vi ser blod fra tyndtarm, men det kan opstå ved fremmedlegemer, der passerer.
Trængninger ses kun i forbindelse med tyktarmsproblemer. Det er kraftige peristaltiske bevægelse, der opstår pga. inflammation i tarmvæggen.
Frekvensen af defækeringer er ofte normal hos en patient med tyndtarmsproblemer. Mens en patient med tyktarmsproblemer vil aflægge små hyppige portioner, hvilket Knud fortæller skyldes trængningerne.
Vægttab ser vi kun ved de kroniske diarréer. Det skal gerne have stået på i 3-4 uger, før vi kalder det for kronisk, og det behøver ikke være dagligt, men kan være intermitterende. Knud beretter, at han især ser vægttab hos patienter med IBD. Kroniske diarrépatienter kan være enormt frustrerende for både dyrlæge og ejer. Lyt til podcasten eller læs artiklen her og hør, hvordan du får styr på kroniske diarréer med en systematisk tilgang…
Opkast er et symptom, vi ser i forbindelse med påvirkning af ventriklen og den forreste del af tyndtarmen. Opkast kan ofte være med til at påvirke patientens almen tilstand. Derfor er patienter med tyndtarmsproblemer også mere påvirket end, hvis det er lokaliseret tyktarmen.
Flatulens forekommer ved malabsorption eller maldigestion i tyndtarmen. Gasproducerende bakterier er årsagen. Hunde kan også sluge luft i forbindelse med smerter eller anstrengelse, men Knud mener ikke, at det er årsagen.
Vil du vide mere om, hvad vi skal spørge ind til og vejlede om, og hvornår vi skal være bekymret for en diarrépatient, bør du lytte til podcasten eller læse artiklen her…
Nyhedsbrev For Dyrlæger
Faglig viden, protokoller, inspiration og fiduser til dyrlæger, der vil udvikle sig fagligt uden at det bliver på bekostning af familien og tiden med patienterne i klinikken.
[thrive_2step id=’6726′]Klik og vær med…[/thrive_2step]
Næste skridt i udredning af diarré hos hund
Knud fortæller, at der er forskel på, hvordan vi griber situationen an, alt efter hvor i tarmafsnittet symptomerne kommer fra.
Patienter med tyndtarmsproblemer har ofte mere vandigt diarré og kan være alment påvirket. Her skal vi især være opmærksom på hydreringsgraden. Patienten skal drikke en hel del for at kunne erstatte tabet, og vi bør overveje væsketerapi til de patienter.
Knud foreslår, at hvis hunden ikke er dehydreret og er almen vel, kan vi starte med skånekost og probiotika evt. med noget stoppende (prokolin).
Ved lidelser i ventriklen og opkast kan vi overveje faste, fordi der vil være en risiko for fejlsynkning og aspirationspneumoni.
Diarré, hvor du ser en blanding af symptomer, kan skyldes problemer i begge tarmafsnit. Knud anbefaler, at vi fokuserer på tyndtarmen og forsøger at rette op på det, derefter kan vi behandle på tyktarmsproblemet, evt. ved brug af HUSK og diæter rettet hertil.
Antibiotikabehandling mod diarré hos hund
Knud griber ikke antibiotika som det første. Han undersøger patienten for at se, om den er alment påvirket for eksempel med feber. Knud tager også gerne en blodprøve for at lede efter tegn på infektion. Først herefter overvejer han brug af antibiotika i sammenslutning med ejer. Altså skal der være reelle infektionstegn.
Tyndtarmsdiarré er typisk det, der har behov for antibiotikabehandling. Hvis vi skal anvende antibiotika til tyktarmsproblemer, er det mere i forbindelse med kroniske tilstande som for eksempel colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Det kan behandles med præparater, der indeholder sulfa og salicylsyre.
Relevante links
- Artikler fra dyrlægemagasinet:
- www.dyrlaegemagasinet.dk/sites/default/files/dyrlaegemagasinet_1_2010.pdf [link ikke aktivt]
- www.dyrlaegemagasinet.dk/sites/default/files/dyrlaegemagasinet_2_2010_0.pdf [link ikke aktivt]
- Dyrlægehuset Nordsjælland
- VET Gruppen
Relevante podcast
- Step-by-step tilgang til kronisk diarre med Nanna Enemark
- Diarre hos katte. Er det noget særligt? med Kelly St. Denis
- VSP-Update: Sådan rådgiver du klienten om diarre hos hunde med Gunvor Vibe
- IBD eller GI-cancer – to sider af samme sag? Med Janne Graarup Lyngby
- 2 protokoller (en stor og en lille) til parvovirus hos hunde med Justine Lee
- Praktisk, klinisk tilgang til opkast hos hunde med Dr Reto Nieger
Praksisorienterede online kurser for dyrlæger
Målrettede, praksisnære kurser med læringsgaranti – designet til at styrke dine faglige kompetencer og hjælpe dig med at tage din praksis til nye højder.