IBD eller GI-cancer - to sider af samme sag? Med Janne Graarup Lyngby

IBD eller GI-cancer – to sider af samme sag? Med Janne Graarup Lyngby

Abonnér gratis i iTunes

Guide: Lyt nemt til podcasten på din
telefon

 

Tænk engang, hvis vi havde en god, billig, hurtig og troværdig test for mavetarmkræft hos hund og kat.

Symptomer på mavetarmkræft er bl.a. opkast, diarré, nedsat ædelyst og træthed, hvilket er symptomer for mange andre sygdomme. Det kræver en invasiv bughuleoperation eller kikkertundersøgelse og tage biopsier og komme frem til en diagnose. Mange kæledyrsejere fravælger ofte det af økonomiske eller følelsesmæssige årsager.

Specialist Janne Graarup Lyngby er ved at starte et Ph.d.-projekt op omkring hurtigere diagnosticering af IBD og mavetarmkræft hos hunde og katte.

 

MicroRNA som biomarkør for mavetarmkræft og IBD

Mange hunde bliver ofte diagnosticeret så sent i forløbet med mavetarmkræft, at de allerede har metastaser, og vi derfor ikke kan gøre meget for dem behandlingsmæssigt. Med sit Ph.d.-projekt arbejder Janne på at opnå en tidligere diagnosticering, så vi kan opstarte både kirurgisk og medicinsk behandling tidligere og dermed forbedre patientens livskvalitet, og enten kurere eller forlænge patientens overlevelse markant.

Janne vil undersøge microRNA som biomarkører i afføring, i serum og i væv. MicroRNA er små ikke-kodende RNA, som er vigtige for regulering af celledelinger og mange andre processer i kroppen hos både raske dyr og mennesker. De kan blive dysregulerede blandt andet ved cancer.

Hun fortæller, at man humant har påvist en dysregulering af mircoRNA ved blandt andet tarmcancer, men det er ukendt om det samme finder sted hos hund og kat. Hun håber på, at vi i fremtiden kan anvende metoderne til tidligere diagnostik, og gøre en forskel inden det metastaserer.

Janne søger hunde og katte til projektet der kører indtil 2021. Se kriterierne i boksen længere nede i shownotes eller læs mere om projektet på deres hjemmeside – du finder linket under ”relevante links”.

 

Udredning af kronisk GI-patient

Janne siger, at det er muligt at være systematisk, og hun anbefaler at følge en udredningsprotokol, når vi har kroniske GI-patienter. Dog bør man være særlig aggressiv i sin udredning og ikke spilde for meget tid hvis 1) patienten er systemisk påvirket eller ustabil, 2) patienten har tabt mere en 10% af sin kropsvægt eller har anorexi, 3) man palperer eller finder tumores ved hjælp af billeddiagnostik.

Anamnese

  • Foderhistorik
  • Hvor har de fået den fra?
  • Kliniske tegn
  • Hvor lang tid har det varet?
  • Kronisk eller akut?
  • Lokalisering (ventrikel, tyndtarm, tyktarm)?
  • Får den medicin?

 

Grundig klinisk undersøgelse

En grundig klinisk undersøgelse er altid vigtig. Hos GI patienter skal vi have ekstra fokus på abdominal palpation i den kliniske undersøgelse. 20-50% af tumorer hos hund og 50-85% af abdominale tumores hos kat kan vi palpere.

Janne lægger også vægt på rektalundersøgelse af alle hunde. Nogle katte laver hun det også på, hvis de er bedøvet eller søde. Janne mener, at vi kan få mange informationer ved den undersøgelse bl.a. cancer i analkirtler, urethra, fraktur af bækkenet, spondylose og forstørret intraabdominale lymfeknuder.

Derefter skal vi have en snak med ejer om forventningsafstemning til udredningen og ikke mindst økonomi.

 

Foder trial

Hvis ejer ikke er bekymret, og patient er stabil lægger Janne ud med en foder trial meget tidligt i forløbet. Det gælder både for hunde og katte.

Janne foretrækker de hypoallergene diæter (primært hydrolyseret foder), men nogle gange er det bedre at anvende en anden proteinkilde til katte i stedet for på grund af øget palatabilitet.

Nogle patienter har brug for hjemmelavede diæter, så man helt undgår kommercielt foder. Her kan man kontakte specialister i klinisk ernæring og få udarbejdet en afbalanceret foderplan med for patienten ukendte proteinkilder.

60-70% af hundepatienterne med kronisk enteropati responderer på diæt, hvis der ikke bliver fodret med andre ting ved siden af. Efter 14 dage, vil vi se den effekt på mavetarmsystemet, som vi kan forvente hos hund.

To uger er til at overskue for de fleste ejere, og hvis man allerede har kørt flere prøver ved første besøg, giver det tid til, at vi kan få resultaterne tilbage fra eksterne laboratorier.

 

Fæcesundersøgelse

  • Flotation
  • Test for giardia
  • Eventuelt Baermann-test (afhængig af hvor hunden bor)

Det er sjældent indikeret at dyrke fæces i kroniske gastroenteritter

 

Blod

Hvis patienten ikke er almen vel eller ejer er utålmodig, foreslår Janne at køre blod. Hun anvender blodprøver til at få en minimumsdatabase og for at udelukke de sekundære ting, der giver GI-problemer, for eksempel leversygdom og Addison’s.   

Janne laver en minimumsdatabase (hæmogram med blodudtrygning, biokemi og urinanalyse).

Hun tjekker også:

  • TLI, Cobalamin (vit-B12) og folinsyre (vit-B9)
  • cPLI, fPLI for penkreatitis
  • Total T4 (hos kat)
  • FIV/FeLV (hos kat)
  • Basal cortisol og evt. ACTH stimulationstets hos hund (4 % af hunde med kronisk gastroenteropati har atypisk Addison’s – altså glykokortikoid-deficiens med normale mineralekortikoider)

Cobalamin er især lav ved GI-lymfom, men er også en prognostisk indikator os patienter med IBD. Cobalamin har en kompliceret absorption der blandt andet afhænger af normal pankreasfuntion (mål altid TLI) til produktion af et transportmolekyle, samt tilstedeværekse af en særlig receptor i ileum.

Folinsyre absorberes ”bare” proximalt i tyndtarmen, men sammen kan TLI, cobalamin og folinsyre anvendes til at lokalisere problemet til de forskellige afsnit i tyndtarm og/eller pancreas.Vi skal supplere i tilfælde af hypocabalminæmi eller lav-normal cobalamin, da det er vigtigt for mange processer inkl. nydannelse af erythrocytter.

 

Ultralyd af abdomen

Janne anvender ultralyd for at stage for metastaser, screene for andre sygdomme der kan give GI symptomer og til at lokalisere problemet til et tarmafsnit. Hvis der f.eks. ses ultrasonografiske tegn på sygdom i jejunum bør man vælge eksplorativ laparatomi over endoskopi, da skopet ikke kan nå jejunum.

 

Biopsier

Biopsier kan vi lave med et endoskop eller fuldvægsbiopsier ved eksplorativ laparotomi. Det er det, som vi anvender til at stille diagnosen cancer. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, som man bør overveje på forhånd baseret ud fra lokalisering af sygdom, patientens tilstand, egen erfaring osv.

Med mindre, der er en makroskopisk synlig tumor, er det vigtigt at få både biopsier fra duodenum og ileum uanset biopsimetode, og det gælder både fra både hund og kat, men særligt hos kat.

 

IBD (Inflammatory Bowel Disease)

IBD er en klinisk diagnose. Det er en paraply terminologi, der dækker over en patient med kronisk GI-tegn i minimum 3 uger med et inflammatorisk histopatologisk billede når alle andre underliggende årsager er udelukket (og er altså lidt en rode-butik).

Man kender stadig ikke helt patogenese, men det skyldes formodentlig en multifaktoriel immunmedieret lidelse i tarmen. Janne fortæller, at tarmen har et veludviklet immunforsvar.

Janne antyder, at der muligvis kan være et overlap mellem IBD og small cell lymphoma hos katte. Hun siger, at det histologisk ligner hinanden meget, og man ofte bliver nødt til at lave immunohistokemi for at tjekke for klonalitet (stammer de alle fra den samme celle).

Behandlingen for begge lidelser ligner også hinanden, da prednisolon indgår i begge behandlingsregimer.

Samme overlap er dog ikke påvist hos hund.

 

Mavetarmkræft

I ventriklen hos hunde diagnosticerer vi i 70-80 % af tilfældene adenocarcinomer. Andre cancertyper er leiomyosarkomer og lymfom. Det er midaldrende hunde, hvor følgende hunderacer er prædisponeret; Belgisk hyrdehund, Norsk Lundehunde, Staffordshire bull terrier og pudler. Det rammer hyppigere hanhunde.

I tarmene ser vi leiomyosarkomer, stromale tumorer samt adenocarcinomer, og det rammer især Collier og Schæfer.

Hos katte er lymfom mest almindelig. Janne fortæller, at de også kan få adenocarcinomer og mastocytomer i mavetarmkanalen. Gennemsnitsalderen er lidt ældre hos katte, 10-12 år. Hos kattene er Siameserkatte prædisponeret, og det tyder på, at hankatte er overrepræsenteret.

Behandlingen er meget forskellig blandt de forskellige cancerformer, og Janne anbefaler at man kontakter en specialist i intern medicin eller onkologi, når man diagnosticerer disse patienter. Nogle former for GI cancer har vi allerede god succes med at behandle. F.eks. kan katte med small cell lymphoma leve 2-3 år med behandling med prednisolon og oral kemoterapi (chlorambucil), hvorimod ventrikel adenocarcinom har en rigtig dårlig prognose, fordi det diagnosticeres så sent.

Vi skylder både ejer og patient at opstille alle muligheder for behandling, samt gennemgå hvad klienten kan forvente sig i forhold til livskvalitet og overlevelse.

Vi kan altså gøre meget som dyrlæger for hurtigere at få diagnosticeret disse patienter, men der mangler også meget forskning på området.

Jannes PhD projekt betales af Det Frie Forskningsråd, hvilket muliggør, at de kan biddrage til betaling af blandt andet endoskopier for gode kandidater til projektet. Selvom Janne også samler prøver ind på Veterinærskolerne i Glasgow, Edinburgh og Oslo, vil hun meget gerne kontaktes om mulige patienter, så vi kan hjælpe mulige patienter, samtidig med at vi indsamler information og materiale til forskning til gode for fremtidens hunde og katte. Se kontaktinformationer nedenfor.

 

Formålet

Formålet er at udvikle og validere en test til diagnostik af hunde og katte med GI cancer ved hjælp af bestemte microRNA ekspressionsprofiler i fæces og serum.

MicroRNA er små ikke kodende RNA, der har vist sig lovende indenfor cancer-diagnostik humant, og vi håber derfor, at de også kan anvendes veterinært.

Patienterne skal have foretaget en standard udredning:

  • Fæcesundersøgelser (flotation, giardia/cryptosporidier),
  • Hæmogram, biokemisk profil, cobalamin, og T4 samt urinundersøgelse
  • Basal cortisol/ACTH stimulationstest (kun hund)
  • T4 og FIV/FeLV test (kun kat)
  • Abdominal ultralyd.

Disse undersøgelserne betales af klienten. Hvis anden årsag til sygdommen ikke er fundet, kan vi tilbyde gratis gastro-duodeno-coloskopi med biopsier og histopatologi samt gratis anæstesi.

Vi undersøger microRNA i både fæces og blod, samt evt. i GI biopsier.

 

Inklusionskriterier (både hund og kat)

  • Mistanke om GI cancer eller anamnese om kronisk opkast/diarre i minimum 3 uger med intet eller kun delvist respons på min. 14 dages hypoallergen diæt.
  • Vægt > 2,5 kg
  • Min 1 år gammel
  • Standard GI udredning (se ovenstående)

 

Eksklusionskriterier

  • Corticosteroider, immunosuprimerende behandling inkl. kemoterapi eller antibiotika de sidste 6 uger
  • NSAIDs de sidste 2 uger
  • Endoparasitter eller ormekur de sidste 4 uger.
  • Anden alvorlig sygdom som f.eks. CKD, leversygdom eller hjertelidelse

 

Relevante links

Mere info om projektet finder du her:

https://dyrehospitalet.ku.dk/forskning/forskningsprojekter/biomarkoerer-i-gi/

 

Jannes informationer:

 

Relevante Podcasts:

Handyguide til håndtering og udredning af diarre-patienter

Guiden indeholder et grafisk overblik over udredning af GI-patienter og en oversigt over de mest praktiske test, der skal udføres.