Akut-medicin og akut-protokoller i almen praksis

ABC-algoritmen er en struktureret tilgang til akut triage og behandling, der prioriterer håndtering af livstruende tilstande. Den sikrer, at kritisk blødning kontrolleres, luftvejene holdes frie, vejrtrækningen understøttes, kredsløbet vurderes og stabiliseres, neurologisk status undersøges, og patienten beskyttes mod miljømæssige påvirkninger. Algoritmen følges trin for trin, så de mest alvorlige problemer løses først.

Akut hjertesvigt giver en hund væske i lungerne og skaber andre ubalancer, der skal behandles hurtigt.

Anbefalede handlinger:

1. Identifikation af symptomer: Vær opmærksom på tegn som øget hvileåndedrætsfrekvens, hoste, nedsat appetit og urolig adfærd om natten.
2. Diagnostik: Hvis hunden er stabil, udfør thoraxrøntgen i tre planer for at vurdere hjertets størrelse og eventuelle lungeforandringer. Brug af vertebral heart score (VHS) kan hjælpe med at vurdere hjertets størrelse.
3. Behandling: Start med at administrere vanddrivende medicin som furosemid (2 mg/kg IV eller IM én gang i timen, op til 8 mg/kg over fire timer) for at reducere væskeophobning. Iltterapi er også afgørende; anvend iltbure, iltmaske eller iltslange afhængigt af tilgængelighed. Overvej sedation med butorphanol (0,1-0,2 mg/kg hver fjerde time) for at mindske stress.
4. Henvisning: Når patienten er stabiliseret, henvis til en specialist for videre behandling og overvågning. Undgå at sende en ustabil patient afsted, da transport kan forværre tilstanden.

Lavt blodtryk, er en almindelig tilstand hos dyr under anæstesi og kan være livstruende, hvis den ikke behandles effektivt.

Normale værdier:

• Blodtryk hos hunde: Systolisk > 90 mmHg; middelarterielt tryk (MAP) > 60 mmHg.
• Puls hos hunde: 60–160 slag pr. minut.

Årsager til hypotension:

1. Nedsat preload (fyldning af hjertet):
   • Blødning, opkastning, diarré, polyuri, abdominal effusion, forbrændinger, hedeslag.
   • Nedsat venøst tilbageløb på grund af perikardial effusion, restriktiv perikarditis, svær pneumothorax, anæstesi (positiv-pressure ventilation), mavedrejning (GDV).
2. Nedsat hjertefunktion:
   • Hjerteklapsygdomme, arytmier (bradykardi eller takykardi), kardiomyopatier.
3. Nedsat vaskulær modstand:
   • Sepsis, visse medikamenter (især anæstetika), elektrolytforstyrrelser, syre-base-forstyrrelser, hypoxi.

Drægtige tæver har øget risiko for hypotension og aspirationspneumoni, og deres respiration kan være påvirket af nedsat lungekapacitet. Derfor anbefales det at præ-oxygenere tæven i 3-5 minutter før anæstesiinduktion.

Til præmedicinering kan metoclopramid (0,3 mg/kg IV) anvendes for at reducere risikoen for aspiration. Overvej også at give metadon (0,2 mg/kg IV/IM) for smertelindring og stabilisering af kredsløbet; vær dog opmærksom på, at effekten skal reverseres efter forløsningen, eventuelt med naloxon. For væsketerapi anbefales krystalloid opløsning (f.eks. Ringer’s acetat eller isoton natriumklorid) med 20-30 ml/kg/time i ca. 15 minutter, efterfulgt af 10 ml/kg/time under operationen.

Til anæstesiinduktion er alfaxalon (1-2 mg/kg IV) eller propofol (2-6 mg/kg IV) velegnede valg. Hurtig intubation er vigtig for at beskytte luftvejene. Efter intubation skal tæven klargøres til operation ved at vaske og klippe operationsområdet, hvis det ikke allerede er gjort.

Pyometra rammer ca. 25% af intakte tæver over 10 år. Symptomerne varierer, men kan omfatte nedsat appetit, abdominal smerte, øget tørst og urinering samt eventuelt vaginalt flåd. Diagnosen stilles ved hjælp af ultralydsskanning, hvor væske i livmoderen indikerer pyometra, samt blodprøver, der typisk viser forhøjet CRP.

Den primære behandling er kirurgisk fjernelse af livmoderen og æggestokkene (ovariehysterektomi). Patienten bør stabiliseres med intravenøs væskebehandling og smertelindring før operationen. Antibiotika anvendes kun, hvis der er tegn på systemisk infektion, og bør vælges ud fra dyrkningsresultater for at undgå unødvendig brug.

For at reducere risikoen for pyometra anbefales det at sterilisere tæver, der ikke skal bruges i avl. Tidlig identifikation og behandling er afgørende for at forbedre prognosen for hunde med pyometra.

For at forebygge kalkmangel og reducere risikoen for kejsersnit hos drægtige tæver, anbefales det at følge to simple handlinger:

Kalk- og sukker-tilskud: Tilføj sukker under drægtigheden for at undgå svangerskabsforgiftning. Start kalktilskud ved fødslens begyndelse, men undgå at give kalk gennem hele drægtigheden, da dette kan hæmme kroppens egen kalkregulering.

Ro og korrekt fodring: Giv tæven ro de første tre uger efter parring, da aktivitet kan påvirke kuldstørrelsen. Fodr med et godt hvalpefoder, rigt på kulhydrater for at understøtte fostrenes udvikling, især i sidste del af drægtigheden.

Permethrin er et insekticid, der ofte anvendes i loppemidler til hunde, men det er yderst giftigt for katte. Selv små mængder kan forårsage alvorlige symptomer som muskelsitren, kramper, hypersalivation, ændringer i kropstemperatur, vejrtrækningsproblemer, opkastning og takykardi. Forgiftning opstår typisk, når katte utilsigtet udsættes for produkter beregnet til hunde.

Anbefalede handlinger ved mistanke om permethrinforgiftning hos katte:

1. Dekontaminering: Vask katten grundigt med mild sæbe for at fjerne rester af stoffet fra pelsen.
2. Intravenøs adgang: Etabler IV-adgang for at administrere væsker og medicin.
3. Kontrol af tremor: Anvend medicin som methocarbamol til at reducere muskelsitren.
4. Temperaturregulering: Overvåg og juster kropstemperaturen; brug kolde håndklæder ved hypertermi og sørg for varme ved hypotermi.
5. Symptomatisk behandling: Behandl andre symptomer efter behov, såsom hypersalivation eller kramper.

Hugormebid hos hunde og katte kræver hurtig og korrekt håndtering for at minimere risikoen for alvorlige komplikationer. Typiske symptomer inkluderer hævelse, smerte, halthed og træthed, ofte lokaliseret omkring ansigt eller lemmer.

Ved mistanke om hugormebid bør dyret straks bringes til ro og transporteres til dyrlægen uden unødig bevægelse. Behandlingen omfatter væsketerapi, smertelindring og tæt overvågning af vitale parametre.

Indlæggelse i 1-2 døgn anbefales for at monitorere eventuelle forsinkede symptomer. Man bør undgå NSAID-præparater, da de kan forværre tilstanden. Opfølgende kontrol efter 14 dage er nødvendig for at sikre fuld restitution.

En akut Addison-krise hos hunde er en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling. Patienter i denne krise præsenterer ofte symptomer på hypovolæmisk shock, såsom sløvhed, forlænget kapillærfyldningstid (CRT), hyperæmiske slimhinder og trådformet puls trods bradykardi.

Den primære behandling fokuserer på at stabilisere cirkulationen ved at administrere shockdoser af isotoniske væsker som natriumklorid eller Ringer-acetat.

En typisk tilgang er at give en initial bolus på 25% af den totale shockdosis (90 ml/kg), efterfulgt af en vurdering af patientens respons og yderligere væsketerapi efter behov. Efter stabilisering bør en fuld væskeplan udarbejdes for at sikre korrekt vedligeholdelse af væskebalancen.

De tre primære årsager til akut blindhed hos hunde er:

1. Sukkersyge katarakt (grå stær): Hos hunde med diabetes kan linsen hurtigt blive uklar, hvilket fører til blindhed. Op mod 60% af diabetiske hunde udvikler denne form for katarakt. Behandling indebærer ofte kirurgisk fjernelse af linsen.
2. Bilateral nethindeløsning: Ses typisk hos ældre hunde med forhøjet blodtryk (hypertension). Dette kan medføre blødninger og væskeudsivning under nethinden, der resulterer i nethindeløsning og dermed blindhed. Behandlingen fokuserer på at kontrollere blodtrykket og eventuelt kirurgisk indgreb.
3. Sudden Acquired Retinal Degeneration Syndrome (SARDS): En sygdom, der forårsager pludselig blindhed hos midaldrende, overvægtige hunde af mindre racer, især tæver, inden for få dage til en uge. Årsagen er ikke fuldt forstået, og der findes ingen effektiv behandling.

Krampeanfald hos hunde kan have mange årsager og kræver en systematisk tilgang for korrekt diagnose og behandling.

1. Anamnese: Indhent detaljer om anfaldets karakter, tidspunkt, hyppighed og eventuelle udløsende faktorer.
2. Klinisk og neurologisk undersøgelse: Udfør en grundig undersøgelse for at identificere eventuelle neurologiske udfald eller abnormiteter.
3. Parakliniske tests: Udfør relevante laboratorieundersøgelser for at udelukke ekstrakranielle årsager til kramper, såsom:
   • Hæmatologi og biokemi
   • Thyroideaprofil (inklusive T4)
   • CRP (C-reaktivt protein)
   • Screening for hjertelungeorm
   • Test for Borrelia og Anaplasma
   • Urinanalyse
4. Avancerede diagnostiske metoder: Overvej billeddiagnostik som CT- eller MRI-scanning samt analyse af cerebrospinalvæske, hvis de indledende undersøgelser ikke giver en klar diagnose.

FAST (Focused Assessment with Sonography for Trauma) ultralydsscanning er en hurtig og effektiv metode til at vurdere tilstedeværelsen af fri væske i kropshulrum hos dyr. Denne teknik kræver ikke avanceret udstyr eller omfattende erfaring, hvilket gør den tilgængelig for de fleste dyrlæger.

Nøglepunkter ved FAST ultralydsscanning:

• Enkelhed: Metoden er designet til hurtigt at identificere fri væske i områder som abdomen og thorax.
• Udstyr: De fleste ultralydsmaskiner kan anvendes til FAST-scanninger, og det er sjældent nødvendigt at barbere patienten eller anvende gel. Ofte er det tilstrækkeligt at dele pelsen og rense huden med alkohol.
• Patientkomfort: Scanningen kan udføres i den position, hvor dyret er mest komfortabelt, hvad enten det er stående eller liggende.
• Træning: Med minimal træning kan dyrlæger lære at udføre FAST-scanninger, hvilket gør det til et praktisk værktøj i akutte situationer.